Westernfilmens undergenrer
Westernfilm kan inddeles i en nogle undergenrer. Fælles for dem er, at de skildrer livet og konflikterne i det vestlige USA i 1800-tallet. Filmgenrer udvikler sig dog hele tiden, og på den måde opstår nye typer westernfilm.
I westerngenren er underkategorierne bestemt af, hvilke helte der optræder i filmene, og af synet på USA's fortid.
Den klassiske western
Frem til 1960'erne hyldede og romantiserede westerngenren USA's fortid. De klassiske westernfilm viser en tydelig forskel mellem det gode og det onde. De hvide nybyggere er fx altid de gode, mens indianerne altid er vilde og blodtørstige. I klassiske westernfilm møder vi en ren og (ny)barberet helt, der altid kæmper for det gode og hjælper de svage. Den klassiske helt behøver ikke en belønning for sin indsats. Han kæmper for retfærdighed, ikke for penge. Helten hjælper desuden med at "tæmme" Det Vilde Vesten, så der kan opstå en civilisation. Westernfilm som
'My Darling Clementine' (1946) og 'Forfølgeren' (1956) er kendte eksempler på den klassiske western.
Den nye western
Siden 1960 er det mest "den nye western", der har haft succes. Den nye western forsøger at give et andet og mere realistisk billede af fortiden. I de nye westernfilm er der ikke særlig stor forskel på de gode og de onde. Nogle gange er sherifferne mindst lige så brutale som banditterne, og helten er blevet erstattet af en "antihelt". Antihelten ligner til forveksling skurkene. Han er beskidt og ubarberet og kæmper for det meste kun, hvis han bliver betalt. En ny western som Clint Eastwoods 'De nådesløse' (1992) forsøger at gøre op med de romantiske myter om Det Vilde Vesten.
Filmen giver en realistisk fremstilling af livet og konflikterne på prærien.
Den nye western præsenterer også et andet syn på indianerne. I mange nye westernfilm er indianerne ikke slemme, vilde mennesker, der skal bekæmpes. I stedet er indianerne de gode, mens de hvide nybyggere og USA's hær udgør de onde. Westernfilmene 'En god dag at dø' (1970), 'Soldier Blue' (1970) og 'Danser med ulve' (1990) fremstiller et nyt billede på 1800-tallets indianerkrige.
I 70'erne bliver westerngenren påvirket af USA's engagement i Vietnamkrigen. Flere westernfilm fra denne periode sammenligner amerikanernes erobring af Det Vilde Vesten med krigen i Vietnam. Begge dele blev opfattet som en uretfærdig indtrængen i andres land og territorier – vietnamesernes og indianernes.
Spaghettiwestern
I slutningen af 1960'erne opstår en række westernfilm, der ikke er produceret i USA. De såkaldte "spaghettiwesterns" stammer fra Italien og opnår stor popularitet. De italienske westernfilm puster nyt liv i genren ved at give den et mere råt og brutalt udtryk. Her er ingen pæne helte, der kæmper for det gode. Så her møder vi også antihelten, der kun kæmper for sig selv, for hævn eller for mere guld. De italienske film tilføjer et mere kreativt filmsprog til genren med ekstreme nærbilleder, vinkler og udtryksfuld underlægningsmusik. Hovedværkerne er blandt andet Sergio Leones film, især 'Den gode, den onde og den grusomme' (1966) og 'Vestens hårde halse' (1968).
