Foto: Escac Films

Kort om filmen
Det er sommer. Teenageren Adrian og hans venner går op på taget af en bygning for at lure på de mennesker, der bor i bygningen overfor. Drengene får øje på en topløs kvinde, der soler sig. Én af de dominerende drenge udfordrer en yngre dreng, og situationen spidser til.

'En la azotea' har været vist på en lang række filmfestivaler. I 2017 var den blandt andet nomineret i kategorien 'Bedste fiktionskortfilm' ved den anerkendte filmfestival los Premios Goya, der afholdes årligt i Spanien. Se i filmens pressebog for yderlige oplysninger om priser og festivaler: https://www.filmaffinity.com/es/film125429.html

Kortfilmen og materialet gør det bl.a. muligt at arbejde med følgende faglige mål:

• forstå ubearbejdede spansksprogede fiktive tekster
• referere et handlingsforløb på spansk
• deltage i samtale og diskussion på et klart og nogenlunde flydende spansk om kendte og almene emner, herunder begrunde og forklare holdninger
• analysere og fortolke, herunder filmiske virkemidler og deres effekt i fortolkningen
• perspektivere til danske forhold
• præsentere og redegøre for kendte problemstillinger på et klart og nogenlunde flydende mundtligt spansk

Foto: Det Danske Filminstitut

Det er sommer i en spansk landsby, og teenageren Adrian og hans venner cykler rundt i byens snørklede gader. De er på vej hen på taget af en bygning for at lure på dem, der solbader på bygningen overfor. På taget får de hurtigt øje på en topløs kvinde, men da Adrian får kikkerten, er det imidlertid en ung mand, der fanger hans blik. Han prøver at skjule det for de andre, men de fatter mistanke.

Synet af den topløse kvinde vækker stor nysgerrighed hos gruppen af teenagedrenge, og den ældste, meget dominerende dreng, Lucas, udfordrer en yngre dreng, Marcos, til at træde op på kanten for at få bedre udsyn og tage et billede med en mobiltelefon. Herefter spidser situationen til. Marcos presses af gruppen, og han begynder at græde og går i panik. Pludselig træder Adrian frem og griber mobilen. Han kravler nervøst op på kanten, og netop som vi tror, Adrian er ved at falde ned, hopper han tilbage på taget med et billede på telefonen.

Billedet er dog ikke af det motiv, som gruppen håbede på – i stedet for den topløse kvinde har Adrian fotograferet en halvnøgen mand. Lucas forsøger at provokere Adrian, men Adrian lader sig ikke gå på af det. Han vil ikke længere ligge under for gruppepres og skældsord. Han har fundet fred med at være den, han er.

Lucas fører an gennem gaderne (screenshot fra ’En la azotea’, 00:38)

Filmens omdrejningspunkt er vennegruppen og deres fokus på at få taget et billede af den topløse kvinde. Filmens mest fremtrædende temaer er venskab, seksualitet og gruppepres.

Som filmens handling skrider frem, kommer filmens hovedkarakterer tættere og tættere på målet, og filmen har dermed en genkendelig spændingsopbygning og en klassisk dramaturgi. Dog med det væsentlige ”twist”, at der også er et andet mål, som kun én af karaktererne kender til – nemlig at tage et billede af en nøgen mand. I deres jagt på billedet presser de hinanden såvel verbalt som fysisk.

Helt klassisk og stereotypt er det den ældste og mest dominerende dreng, der tager teten og presser de andre drenge. Så snart syndebukken er fundet, slutter de andre sig til, og pludselig er der tale om decideret gruppepres. Hovedpersonen Adrian vælger dog at bryde denne klassiske konstellation ved at gå imod ”gruppeføreren” – også selvom han har meget at miste og netop har set, hvor let man kan blive udstødt af gruppen. I den forstand er der tale om en kortfilm, der berører emnet ungdom på et dybere plan – nemlig i forhold til identitet, selverkendelse, mobning og fordomme.

De nysgerrige teenagere kigger efter den topløse kvinde (screenshot fra ’En la azotea’, 01:37 / Escac Films).

Hvor Lucas er frembrusende, usympatisk og hård, er hovedpersonen Adrian hans diametrale modsætning, så filmen har et klart budskab om, at der skal være plads til alle.

Filmen lægger op til at debattere, hvilke normer der gælder for især unge mænd og deres seksualitet, men i princippet også unge kvinder. Gælder der mon andre normer for unge kvinder end for unge mænd? Filmen lægger op til at diskutere etiske dilemmaer i vennegrupper i forhold til seksualitet, herunder også situationer med mobning, gruppepres osv. Til trods for filmens tunge emner er det Adrians mod og opgør med normer og gruppepres, der står stærkest tilbage efter filmens afslutning. 

Andre oplagte temaer og idéer til forløbsarbejde er: venskaber, ungdom, seksualitet, fobier, interessekonflikter og ”coming of age”. 

Filmens hovedperson er Adrian, og de fleste scener er derfor filmet fra hans synsvinkel, hvilket skaber empati med og sympati for ham. Nærbilleder samt vekslingen mellem frøperspektiv og fugleperspektiv præger generelt scenerne i kortfilmen. Nærbillederne forstærker følelserne af frygt og drama, mens de forskellige perspektiver udtrykker magtforholdet mellem drengene. Marcos filmes konsekvent i et fugleperspektiv, der får ham til at fremstå lille, svag og bange. Først da Adrian modsætter sig Lucas, skifter vinklen, og det er nu pludselig Lucas, der filmes i fugleperspektiv, hvilket indikerer et tab af magt.

Marcos filmet i fugleperspektiv (screenshot fra ’En la azotea’, 02:44).

Marcos filmet i fugleperspetiv (screenshot fra ’En la azotea’, 05:41).

I scenen, hvor Adrian og Lucas skændes, understreges Adrians mod og styrke over for vennens dominans og uvidenhed gennem brugen af nærbilleder af deres ansigter. I de to screenshot herunder påvirker kameraets placering ligeledes vores syn på de to drenge. Lucas filmes i et let fugleperspektiv, der får ham til at fremstå underlegen, og Adrian i et let frøperspektiv, der får ham til at fremstå overlegen. 

Lucas i let fugleperspektiv (screenshot fra ’En la azotea’, 06.17).

Adrian i let fugleperspektiv (screenshot fra ’En la azotea’, 06.18).

Skænderiet kulminerer ved, at Adrian bevæger sig op på kanten af taget, og her bliver kameraet pludselig håndholdt med subjektiv synsvinkel, hvilket gør det mere realistisk og autentisk. Vi er nu i øjenhøjde med Adrian og kan bedre føle hans frygt gennem det håndholdte kameras rystelser og lydeffekterne af fx vindens susen.

Vi er med Adrian helt ude på kanten (screenshot fra ’En la azotea’, 06:37).

Alle elevark ligger under menuen til venstre. Før I ser filmen, er det en god idé at bruge elevarket Drengene på taget – før filmen (dansk udgave) eller En la azotea – antes de ver el cortometraje (spansk udgave). Det giver mulighed for at aktivere elevernes ordforråd og spore dem ind på kortfilmens tematikker. I dette tilfælde handler ordforrådet primært om ungdom, venskab og seksualitet.

I elevarket Drengene på taget – efter filmen (dansk udgave) eller i En la azotea – despuès de ver el cortometraje (spansk udgave) foreslås to indgange til at arbejde med kortfilmen: en litterær og en mediefaglig indgang. Den litterære indgang byder på arbejde med filmens handling, temaer og etiske dilemmaer. Der lægges op til, at man kan arbejde med analysemodeller, fx aktantmodellen, personkarakteristik og filmens budskab. I den mediefaglige indgang kan man arbejde med billedbeskrivelse af screenshots, og man kan træne elementer som dramaturgi og basale filmiske virkemidler. Der afsluttes med en sammenligning med danske forhold og en mindre skriftlig opgave.

I forbindelse med det mediefaglige arbejde med kortfilmen kan den følgende ordliste være nyttig (ordlisten ligger også under menuen til venstre). Den kan naturligvis deles med eleverne – og nedtones eller udbygges alt efter holdets interesser og den afsatte tid: 

Hvis man vil arbejde videre med emner som ungdom, kærlighed, seksualitet og identitet, findes der mange relevante materialer. 
Fx er kortfilmen 'Fabrizios første gang' (indgår også her i materialet) en oplagt perspektiveringsmulighed, da den kommer omkring mange af de samme temaer. Her er der også tale om en gruppe teenagedrenge og deres første erfaring med seksualitet.

Derudover kan man supplere med at læse om Mariángeles de Argentina i bogen ‘La identidad contrastada’ af Ole Mikkelsen og Pablo Riismøller for Gyldendal. Mariángeles, der kommer fra Argentina, er en ung pige med et anderledes kærlighedsliv end det de fleste af vennerne – Mariángeles er nemlig homoseksuel.

I tillæg hertil kan man arbejde med undervisningssæbeoperaen ‘El Cuarto Misterioso’ med materiale af Lise Kierkegaard og Annie Pedersen. Her er trekantsdramaet mellem José, Rafael og Conchita et sideløbende tema.  

Derudover kan man se en række film, der på forskellig vis behandler temaerne. Store dele af ordforrådet, som eleven etablerer i arbejdet med ’En la azotea’, vil her kunne genbruges. Et par eksempler kunne være den cubanske klassiker ‘Fresa y chocolate’ af T. Alea & J. Tabío, eller man kan gå på opdagelse i Almodóvars bagkatalog og arbejde med 'La Movida Madrileña' og LGBT+-miljøet. Hertil kan der suppleres med nutidens stemmer som eksempelvis influenceren Aida Domenech (Dulceida).

Foto: 'Fabrizios første gang'

Kort om filmen
Fabrizio og Nadia har været kærester i over et år, da de beslutter sig for at gå i seng sammen. Men de bor begge hjemme, og det er svært at finde et sted, hvor de kan være private. Derfor køber Fabrizio og hans venner en gammel bil, som de forvandler til en kærlighedshule. Men det går ikke helt som planlagt.

‘El Inicio de Fabrizio’ har været udtaget til flere filmfestivaler over hele verden og har vundet flere priser, både nationalt og internationalt. Filmen fik sit store gennembrud, da den vandt prisen for Bedste Kortfilm ved Berlins Internationale FIlmfestival i Generation Kplus-kategorien. Se i filmens pressebog for yderlige oplysninger om priser og festivaler: http://www.tareafina.com/wp-content/uploads/PRENSA-INFO-EL-INICIO-DE-FABRIZIO-2017.pdf 

Kortfilmen og materialet gør det bl.a. muligt at arbejde med følgende faglige mål:

• forstå ubearbejdede spansksprogede fiktive tekster
• deltage i samtale og diskussion på et klart og nogenlunde flydende spansk, herunder beskrive oplevelser og begivenheder samt begrunde og forklare holdninger
• analysere og fortolke, herunder filmiske virkemidler og deres effekt i fortolkningen
• perspektivere til danske samfunds- og kulturforhold
• præsentere og redegøre for kendte problemstillinger på et klart og nogenlunde flydende mundtligt spansk

Fabrizio er en ung teenagedreng, der bor i en argentinsk forstad. Fabrizio og hans venner snakker meget om, hvornår deres “første gang” skal være, og hvordan de skal få det til at ske.

Fabrizio og hans kæreste gennem et år, Nadia, er blevet enige om, at det skal være snart. De mangler dog et sted at være alene i fred, og Fabrizio og hans venner lægger derfor en hemmelig og meget detaljeret plan. Fabrizios forældre fatter dog mistanke, men drengene fortsætter projektet i al uvidenhed. De arbejder og sparer sammen for at købe en gammel faldefærdig bil, som de vil istandsætte som en kærlighedsrede. 

Projektet lykkes, og drengene får indrettet en gammel bil med hyggelige puder, tæpper, lyskæder, musik og, vigtigst af alt, en masse kondomer. Endelig er dagen kommet, og det er blevet Fabrizios tur til at bruge bilen med sin kæreste. De er glade, trygge og forelskede, da de sætter sig ind i den.

Stille og roligt varmer de op til aftenens højdepunkt, men få øjeblikke inden de skal til at gå i gang, banker det pludseligt på ruden. Fabrizios forældre har fundet bilen og afbryder straks hyggen, da de finder ud af, hvad der foregår. Nadia ser det efterfølgende som et tegn og synes, de skal vente. Fabrizio ærgrer sig, men accepterer Nadias beslutning. 

Efter et akut forældremøde ender Fabrizios forældre med at tage ud og pille bilen fra hinanden. De bliver dog overraskede over drengenes ihærdighed og sans for detaljer og mindes deres egne unge dage. Til slut ender de med at fuldbyrde bilens formål i ungdommelig kådhed.

Fabrizio og hans venner triller deres vrag af en bil ud et afsides sted, hvor de kan være i fred for forældre (screenshot fra ’El Inicio de Fabrizio’, 04:50).

Filmens fremtrædende temaer er kærlighed og seksualitet. Omdrejningspunktet er Fabrizios, hans venners og hans kærestes fokus på og drift mod den seksuelle debut. Filmens hovedkarakterer kommer tættere og tættere på målet, som filmen skrider frem. På den måde har filmen en genkendelig spændingsopbygning og en klassisk dramaturgi, dog med et humoristisk “plot twist” til sidst.

Andre oplagte temaer er: venskaber, ungdom, interessekonflikter mellem generationer og ungdomskærlighed. Der er en klar uoverensstemmelse mellem Fabrizios generations drift mod at opleve de voksnes kærlighed og forældrenes forsøg på at fastholde dem i ungdomskærligheden.

Foto: Det Danske Filminstitut

Filmens fortæller og hovedkarakter er Fabrizio, og som tilskuere befinder vi os i hans øjenhøjde og anskuer verden fra hans synsvinkel. Dette skaber empati og sympati for Fabrizio og hans projekt, hvad man end må mene om det. Dette ses bl.a. i scenen, hvor Fabrizio og Nadia befinder sig ude på en mark. Deres kærlighed bliver både understeget af romantisk musik og nærbilleder af deres forelskede ansigter og ømme blikke foruden billeder i normalperspektiv, hvor de sidder og ligger sammen i de idylliske omgivelser.

De filmiske virkemidler og Fabrizios voice over, der dybtfølt beskriver deres kærlighed og planen for aftenen, får deres kærlighed til at fremstå ægte. I modsætning til banal eller patetisk, hvis vi fx havde set dem fra forældrenes synsvinkel.

Fabrizio og Nadia sidder i en idyllisk mark og er forelskede i hinanden (screenshot fra ’El Inicio de Fabrizio’, 08:36 / Escac Films).

Alle elevark ligger under menuen til venstre. Før I ser kortfilmen, er det en god idé at bruge elevarket Fabrizios første gang – før filmen (dansk udgave) eller El Inicio de Fabrizio – antes de ver el cortometraje (spansk udgave). Det giver mulighed for at træne og aktivere elevernes ordforråd og spore dem ind på kortfilmens tematikker. I dette tilfælde handler ordforrådet primært om kærlighed/seksualitet og ungdom. 

Efter I har set filmen, kan I gøre brug af elevarket Fabrizios første gang – efter filmen (dansk udgave) eller El Inicio de Fabrizio – después de ver el cortometraje (spansk udgave). Dette elevark består af to dele: en del med litterært fokus og en del med fokus på filmiske virkemidler.

Afslutningsvist er der nogle opgaver, som fokuserer på elevernes interkulturelle kompetence og deres mere frie skriftlige færdigheder. 

I forbindelse med det mediefaglige arbejde med kortfilmen kan den følgende ordliste være nyttig (ligger også under menuen til venstre). Den kan naturligvis deles med eleverne – og nedtones eller udbygges alt efter holdets interesser og den afsatte tid: 

Hvis man vil arbejde videre med emnet, er der flere muligheder. I temaet om ungdom og kærlighed kan man supplere med at læse om Mariángeles de Argentina i bogen ‘La identidad contrastada’ af Ole Mikkelsen og Pablo Riismøller for Gyldendal. Mariángeles kommer også fra Argentina og er en helt almindelig ung pige. Men hendes kærlighedsliv drages frem i bogen, fordi hun er homoseksuel.

Desuden kan man arbejde med undervisningssæbeoperaen ‘El Cuarto Misterioso’ med materiale af Lise Kierkegaard og Annie Pedersen. Den handler om trekantsdramaet mellem José, Rafael og Conchita, og om kærligheden mellem Fernando og Ana. De er alle fem unge mennesker, der bor i Ciudad de México og lever et tilsyneladende normalt liv, da et krimimysterie pludselig blusser op. 

Derudover kan man se en række film, der på forskellig vis behandler temaerne om kærlighed, seksualitet og/eller ungdom. I arbejdet med disse, vil store dele af vokabulariet, som eleven etablerer i arbejdet med denne kortfilm, kunne genbruges. Et par eksempler kunne være ‘Y tu mamá también’ af Alfonso Cuarón, klassikeren ‘Como agua para chocolate’ af Alfonso Arau, ‘Fresa y chocolate’ af T. Alea & J. Tabío eller ‘Kærlighed i koleraens tid’ af Mike Newell. Hertil kan man læse hele eller dele af den originale roman af Gabriel García Márquez. Desuden kan man gå på opdagelse i Almodóvars bagkatalog, hvis film ofte behandler temaer som kærlighed og seksualitet.

Foto: Escac Films

Kort om filmen
Emma er 15 år og har problemer i skolen. Hun er hidsig og kommer nemt i slagsmål. Hun bliver kaldt til møde på inspektørens kontor, hvor hendes forældre venter. Undervejs i mødet viser det sig, at Emmas problemer ikke kun har noget at gøre med hendes temperament, men også med hendes forældre.

‘Con la boca cerrada’ har været vist på mange filmfestivaler i både Europa og resten af verden. Kortfilmen har både vundet publikums- og jurypriser, bl.a. prisen for bedste instruktør. 

Kortfilmen og materialet gør det bl.a. muligt at arbejde med følgende faglige mål:

• forstå ubearbejdede spansksprogede fiktive tekster
• deltage i samtale og diskussion på et klart og nogenlunde flydende spansk, herunder beskrive oplevelser og begivenheder samt begrunde og forklare holdninger
• analysere og fortolke, herunder filmiske virkemidler og deres effekt i fortolkningen
• perspektivere til danske samfunds- og kulturforhold
• præsentere og redegøre for kendte problemstillinger på et klart og nogenlunde flydende mundtligt spansk

Foto: Det Danske Filminstitut

Emma er 15 år og har svært ved at styre sit temperament. Under et vredesudbrud i kantinen kommer hun til at skade en kantinemedarbejder og bliver sendt op på skoleinspektørens kontor. Her finder hun til sin store overraskelse sine forældre.

Skolepsykologen ankommer lettere forsinket og letter stemningen ved at tale om Emmas gode faglige resultater. Han fremhæver Emmas spansk stil og spørger forældrene, om de har læst den. Det har de ikke, og de har heller ikke deltaget i andre møder eller aktiviteter på skolen, fordi de har arbejdet hårdt pga. krisen i Spanien. Så de ved ikke, hvad der sker i Emmas liv og kender ikke til alle de adfærdsproblemer, hun har haft i skolen. 

Emmas far føler sig anklaget for at være skyldig i problemerne og mener, at Emma opfører sig utaknemmeligt. Det får skolepsykologen til at læse Emmas spansk stil højt. I en smukt formuleret fristil beskriver Emma, hvordan hun føler sig både ensom og misforstået. Forældrenes kamp og frustration har ændret dem fra at være glade og livlige til bekymrede og tungsindige. Da stilen er slut, løber Emma grædende ud af kontoret og glemmer i farten sin mappe.

Efter mødet finder forældrene hende siddende uden for skolen, og da faren rækker hende mappen, får han øje på en collage med et gammelt billede af ham selv, hvor han smiler hjertevarmt. De ser begge på billedet og kigger derefter hinanden i øjnene med fornyet forståelse.

Emma indkaldes til skoleinspektørens kontor, hvor hun til sin overraskelse møder sine forældre (screenshot fra ‘Con la boca cerrada’, 01:29 / Escac Films).

Filmens fremtrædende temaer er ungdom, ensomhed og familierelationer. Filmen kredser om Emmas forskruede relation til sine forældre, og de konsekvenser den har for hende og for dem. Filmen starter med at skildre Emmas problemer og tager os videre til mødet på skoleinspektørens kontor, hvor anklager og konfrontationer optrapper konflikten mellem Emma og hendes forældre. Vi får en tydelig fornemmelse af en dårlig familierelation.

Bagefter hjælper skolepsykologen både forældrene, inspektøren og tilskuerne med at forstå, at Emma føler sig både ensom og misforstået, og at hendes problemer stikker dybere end som så. Problemerne i familien, som både Emma og hendes forældre oplever, sætter sine tydelige spor i hende. Da skolepsykologen læser Emmas fristil højt, går det endelig op for forældrene, at hun har det svært, og i sidste scene bliver konflikten forløst, da Emmas og farens blikke mødes i gensidig forståelse. 

Skolepsykologen har en god relation til Emma og hjælper hendes forældre med at forstå hende (screenshot fra ‘Con la boca cerrada’, 04:10 / Escac Films).

Kortfilmens åbningsscene viser Emma i skolekantinen (Screenshot fra ‘Con la boca cerrada’, 00:09 / Escac Films).

Åbningsscenen i kortfilmen er et establishing shot, hvor man i en total beskæring ser hovedpersonen Emma sidde alene i en skolekantine fordybet i en bog. Lyssætningen indrammer Emma, så tilskuerens blik hurtigt falder på netop hende i det ellers store rum. Med dette åbningsskud står det klart, at æstetik og filmiske virkemidler har været centrale fokuspunkter for den unge instruktør Anna Farré Año i denne kortfilm, som var hendes afgangsfilm.

Kortfilmen er som udgangspunkt filmet i et normalperspektiv, hvor hovedpersonen Emma er i centrum. Som filmens handlingsforløb udfoldes, spidser temaet til. For at styrke tilskuernes forbindelse til filmens karakterer bruges nærbilleder og reallyd. Begge dele er med til at understrege personernes problemer med at kommunikere og udtrykke svære følelser. Da skoledirektøren fortæller Emma, at hun er bortvist og skal blive på kontoret for at tale om situationen med sine forældre, skiftes der pludselig til håndholdt kamera. 

Emma sidder over for sine forældre på skoleinspektørens kontor (screenshot fra ’Con la boca cerrada’, 01:42 / Escac Films).

Det håndholdte kamera har et let fugleperspektiv og indikerer, at Emma er rystet, utilpas og magtesløs. Disse følelser forstærkes af underlægningsmusikken, som er en trist melodi, der forsætter, mens skolepsykologen læser hendes stil højt.

Emma bryder ud i tårer, da skolepsykologen læser hendes fristil højt for forældrene (screenshot fra ’Con la boca cerrada’, 06:30 / Escac Films).

Før filmen er det en god idé at bruge elevarket Med lukket mund – før filmen (dansk udgave) eller Con la boca cerrada – antes de ver el cortometraje (spansk udgave). Det giver mulighed for at træne og aktivere elevernes ordforråd og spore dem ind på kortfilmens tematikker. I dette tilfælde handler ordforrådet primært om ungdom, ensomhed og familie. 

Efter I har set filmen, kan I gøre brug af elevarket Med lukket mund – efter filmen (dansk udgave) eller Con la boca cerrada – después de ver el cortometraje (spansk udgave). Dette elevark består af to dele: en del med litterært fokus og en del med fokus på filmiske virkemidler. Til slut er der nogle opgaver, som fokuserer på elevernes interkulturelle kompetence og deres mere frie skriftlige færdigheder.

I forbindelse med det mediefaglige arbejde med kortfilmen kan den følgende ordliste være nyttig (ligger også under menuen til venstre). Den kan naturligvis deles med eleverne – og nedtones eller udbygges alt efter holdets interesser og den afsatte tid: 

Hvis man gerne vil arbejde videre med emnet, er der flere muligheder og forskellige materialer, man kan vælge. Hvis man tager udgangspunkt i, at Emma er en ung pige, der går i skole og har en familie, er der en række forskellige undervisningsmaterialer, som alle berører disse tematikker. Fx ‘Mi querida familia’ og ‘La buena vida’ af Eva Rosenkilde, Gyldendal, og Ole Mikkelsen og Pablo Riismøllers ‘La identidad contrastada’, Gyldendal.  

Herudover er der også en række film, der på forskellig vis arbejder med fx emnet familie. Her kan nævnes ‘El Bola’ af Achero Mañas, der handler om 12-årige Pablo, som er mærket af en opvækst præget af ydmygelser og vold i familien.

Pedro Almodóvars værker er også allestedsnærværende inden for spanskfaget, og flere af hans film skildrer familierelationer i forskellige konstellationer. 

Emmas far er frustreret over hendes adfærd, og han beskylder hende for at være utaknemmelig (screenshot fra ’Con la boca cerrada’, 05:13 / Escac Films).