Foto: 'Olegs krig – en barndom i krigens skygge' (2017) Simon Lereng Wilmont / Final Cut for Real ApS

Den observerende dokumentars formål er at skildre virkeligheden så ubearbejdet og autentisk som muligt. Det sker gennem en observerende og objektiv fortælleform, hvor kameraet fungerer som fluen på væggen, og hvor instruktøren forsøger at forholde sig så neutral og usynlig som muligt. Det, der bliver vist, skal påvirkes så lidt som muligt af, at der er et kamera(hold) til stede. 

Den observerende dokumentar formulerer ikke argumenter eller påstande om virkeligheden, som andre dokumentarformer gør. Den vil derimod portrættere personer og miljøer, og derved give os et indblik i verdener, vi normalt ikke har adgang til. Man kan sige, at den giver os mulighed for at kigge gennem nøglehullet og derved opleve en virkelighed, der normalt ikke er synlig for os.

Selvom den observerende dokumentar ønsker at fremstå så ubearbejdet og ægte som muligt, er det vigtigt at huske på, at så snart man sætter et kamera op og herefter vælger materiale til og fra i redigeringen, så er det en kreativ bearbejdning af virkeligheden. Det er altså ikke muligt at skildre virkeligheden 100 procent autentisk, og ofte vil den observerende dokumentar låne træk fra andre dokumentarformer, fx den poetiske.

Den observerende fortælleform smitter af på brugen af virkemidler, der alle fungerer som autenticitetsmarkører/virkelighedsmarkører.