Genreanalyse af science fiction-film
Alle genrefilm har en række fællestræk. Det er de fællestræk, vi undersøger, når vi laver en genreanalyse.
Den enkelte genre har sine egne fællestræk, som er det særlige ved netop den genre. Enhver genrefilm har ikke nødvendigvis alle fællestræk, men en række af dem. Science fiction-genrens fællestræk er følgende:
Handling
Mange science fiction-film handler om rejser i rummet, eller at Jorden får besøg af rumvæsner (venlige eller fjendtlige). Handlingen kan også dreje sig om tidsrejser, og bestemte film foregår kun ude i fremtiden, hvor teknologien har udviklet sig, og nye opfindelser påvirker menneskets tilværelse – enten til det bedre eller til det værre.
Location
Location spiller en vigtig rolle i science fiction-film. Vi møder fantastiske, fremmede universer eller dystre fremtidsvisioner. Oplevelsen af fremtiden eller rummet er en del af tiltrækningskraften ved genren. Laboratorier, rumskibe, rumstationer og fremmede planeter er typiske locations. En række film i genren udspiller sig i mellemtiden på Jorden, men ude i fremtiden, hvor ny teknologi har forandret verden (som regel til det værre). Science fiction-film kan også foregå på Jorden i nutiden. I så fald er "besøget" fra rummet det fællestræk, der gør filmen til science fiction.
Persongalleri
I science fiction-universet optræder fremmede rumvæsner, robotter, cyborgs, videnskabsmænd og opfindere. Men som i mange andre genrefilm er der også en helt. Science fiction-genrens helte skal ikke bare kunne håndtere teknologi og træffe beslutninger på et videnskabeligt grundlag. De skal også løse konflikter med deres menneskelige egenskaber. Tænk fx på Luke Skywalker, der først destruerer Dødsstjernen i 'Stjernekrigen', da han slår computeren fra og bruger sine egne evner som pilot.
Rekvisitter
Lyssværd, laserpistoler, computere, rumskibe, tidsmaskiner og robotter er blandt de vigtige rekvisitter i genren. Teknologien er altid noget, der som udgangspunkt skal hjælpe mennesket. Men i science fiction-film viser det sig ofte, at mennesket mister kontrollen over sine egne opfindelser, så de i stedet bliver til fjender. I 'Rumrejsen år 2001' begynder den intelligente computer HAL at udrydde besætningen om bord på rumskibet. I 'Terminator'-filmene er det robotter, der vil gøre det af med menneskeheden, og i 'The Matrix' er mennesket ligefrem blevet maskinernes slaver.
Stil
Stil betegner en særlig brug af filmiske virkemidler. Det er vanskeligt at tale om filmiske virkemidler som fællestræk for science fiction-genren. Genrens egentlige fællestræk er at vise tilskueren en verden, der er forandret af ny teknologi, og det kommer til udtryk på forskellige måder. Action-prægede film som 'Jurassic Park', 'Avatar' (2009) og 'The Hunger Games' (2012) lægger vægt på et hurtigt klippetempo, high key-belysning og varme farver. Men det kan også være det modsatte. Især i dystre fremtidsfilm som 'Blade Runner', 'Brazil' og 'Twelve Monkeys' (1996), der har et langsomt klippetempo, low key-belysning og en colorgrading med kolde farver, som giver billederne tekstur og stemning. Meningen er, at filmenes dystopiske universer skal virke fremmedgørende på publikum.
En lang række science fiction-film bruger special effects – enten i form af CGI (computer generated images) eller modeller, masker og sminke. 'Terminator 2: Dommedag' var et gennembrud for CGI-teknologi på film, mens man i 'Independence Day' (1996) byggede alle de fremmede rumskibe som miniaturemodeller. I 'Avatar' er det til gengæld 3D-teknologien, der gør planeten Pandora til en særlig oplevelse at besøge.
Tematik
Science fiction-genren rummer mange (store) temaer. I eventyrlige film som 'Star Wars' og 'Star Trek' gælder det den klassiske kamp mellem godt og ondt. Andre, mere filosofiske film handler om forholdet mellem menneske og teknologi. Den sidste slags rejser både moralske og etiske spørgsmål, fx om kunstig intelligens. I 'Blade Runner' har mennesket skabt intelligente mennekserobotter, men bruger dem som slaver og jager dem nådesløst, når de ikke makker ret.
I sidste ende bliver det svært at afgøre, hvem der er menneske, og hvem der er robot. På samme måde udnytter mennesket sin magt over robotterne i 'Vestens vilde robotter' (1973) og i tv-serien 'West World' (2018).
Mange science fiction-film har politiske og sociale temaer. De viser fx, hvordan nye teknologiske opfindelser bliver misbrugt og skaber totalitære samfund, der undertrykker befolkningen. Det ser man i film som 'RoboCop' og 'Starship Troopers' (1997). Her forbedrer teknologien ikke verden, men forstærker menneskets værste egenskaber. En lang række science fiction-film udfordrer desuden vores opfattelse af virkeligheden. I 'The Matrix' viser det sig, at mennesket lever i en computersimuleret virkelighed, i 'Total Recall' (2012) kan man få kunstige minder, og i 'Blade Runner 2049' (2017) har hovedpersonen en computerskabt kæreste (der viser sig at være den mest menneskelige karakter).