Gys i grundskolen Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Om undervisningsmaterialet
  • Faglige mål
  • Analyse af eksempler
    • Nattevagten
      • Analyse af scene
    • Lad den rette komme ind
      • Analyse af scene
    • Psycho
      • Analyse af scene
    • Lille Lise
      • Analyse af scene
  • Links og litteratur

Til læreren

I denne del guides læreren igennem arbejdet med gysergenren og materialet.

Her finder man afsnittene: 

Læs desuden om gysergenren og genrer online i Filmleksikon.

MATERIALETS HENSIGT

Undervisningsmaterialet giver eleverne en definition af gyserfilmgenren og beskæftiger sig med, hvorfor vi er så vilde med denne genre. Hvad er det, der gør, at vi drages imod spændingen og rædslerne? Genrens fællestræk, der bliver præsenteret i Filmleksikon, danner fundamentet for analyserne af de udvalgte klip og filmeksempler.

Hensigten med materialet er, at eleverne udvikler kritisk forståelse for gysergenren, men også de filmproduktioner, de møder i den "nye" medievirkelighed, fx på sociale medier. På nettet bliver elementer fra gyser og thriller-genren ofte trukket ind i mere autentiske sammenhænge, så her er det ekstra vigtigt at kunne adskille fiktion fra virkelighed.

Før arbejdet med gys online kan man læse introen i kapitlet Ondskaben online – gys i en ny medieverden.

FORBEREDELSE PÅ GYS I UNDERVISNINGEN

Materialets filmklip er uhyggelige, så sørg for at forberede klassen godt på, at eksemplerne vil leve op til gysergenrens hensigt – at skræmme publikum. Det er op til læreren at vurdere, hvad den enkelte klasse kan og må arbejde med, med udgangspunkt i indholdet og aldersgrænsen for de udvalgte film (se nedenunder). Eleverne skal imidlertid kun arbejde med korte klip fra gyserfilmeksemplerne.

FILM OG VURDERINGER

'Nattevagten' (Ole Bornedal, 1994): Tilladt for børn over 15 år
Læs Medierådets vurdering 

'Lad den rette komme ind' (Tomas Alfredson, 2008): Tilladt for børn over 15 år
Læs Medierådets vurdering

'Psycho' (Alfred Hitchcock, 1960): Tilladt for børn over 15 år (ikke vurderet af Medierådet)

'Lille Lise' (Benjamin Holmsteen, 2005): Tilladt for børn over 11 år 
Læs Medierådets vurdering

Onlinefilm og øvrigt indhold fra YouTube er ikke aldersvurderet. 

Om undervisningsmaterialet

Materialet henvender sig til 6.-10. klasse. Det er webbaseret og er ud over lærerdelen rettet mod eleverne.

Analyseopgaverne er fordelt på tre spillefilmeksempler, 'Nattevagten' (1994), 'Lad den rette komme ind' (2008) og 'Psycho' (1960), og kortfilmen 'Lille Lise' (2005). Dertil kommer et kapitel med eksempler på virale skræmmevideoer på nettet og gyserfilm produceret til et onlinepublikum. Eleverne skal til sidst lave en afsluttende produktionsopgave – og evt. præsentere den. Men de skal også lave små produktionsøvelser undervejs.

Forud for analyserne skal eleverne læse et introduktionskapitel om filmene, de skal analysere et klip fra. Det samme gælder før arbejdet med videoerne på YouTube. Som lærer kan man i øvrigt vælge at vise filmene i deres fulde længde, hvis man harmulighed for det. 

Materialet er primært skrevet til danskfaget, men det vil også være oplagt at bruge opgaverne i engelsk
(fx i et horror- eller halloween-forløb), kristendom (i arbejdet med overtro eller et tema om de syv dødssynder)
og samfundsfag (med fokus på sociale mediers magt og anvendelse). 

Fotos: 'En amerikansk varulv i London' (1981) Robert Paynter / Lycanthrope Films Ltd.

Materialets opbygning

Som underviser afgør man selv, hvordan man vil anvende materialet. Der er god mulighed for, at eleverne selv går på opdagelse i genren. Elevernes kapitler følger et talsystem, så de ved nummer 1 skal starte med at læse om gysergenren, før de analyserer film- og videoklip og til sidst har mulighed for at lave en afsluttende produktionsopgave.

Alle eksempler er linket op til Filmleksikons film- og gysergenredel, og undervejs finder man specifikke analyseopgaver, diskussions- og refleksionsspørgsmål til både gyserfilmeksemplerne og gys på nettet. 

Indholdet ser sådan ud (se også menuen til venstre):

TIL LÆREREN

  • Til læreren
    • Om Undervisningsmaterialet
    • Faglige mål
    • Analyse af genreeksempler
      Nattevagten
      - Analyse af scene
      Lad den rette komme ind
      - Analyse af scene
      Psycho
      - Analyse af scene
      Lille Lise ​
      - Analyse af scene 

TIL ELEVERNE

  • 1) Gys og begejstring – om gysergenren
  • 2) Film og opgaver 
        Nattevagten
        - Opgave
        Lad den rette komme ind
        - Opgave
        Psycho
        - Opgave
        Lille Lise
        - Opgave 
  • 3) Ondskaben online – gys på nettet
        Momo og viral scares 
        Dræberklovne-pranks
        Nye medier – nye gyserfilm
  • 4) Lav gyserfilm

Faglige mål

DANSK 

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning (færdighedsmål)
  • Eleven kan sætte teksten i forhold til andre værker (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om intertekstualitet (vidensmål)
  • Eleven har viden om motiv og tema (vidensmål) 

EFTER 9. KLASSETRIN 

Kompetenceområde: Fremstilling 
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation

  • Eleven kan respondere på forholdet mellem produktion og genre (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om genretræk (vidensmål)

Kompetenceområde: Fortolkning 
Kompetencemål: 
Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

  • Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed ((færdighedsmål) 
  • Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller (vidensmål).
  • Eleven kan foretage flertydige fortolkninger (færdighedsmål) 
  • Eleven har viden om metoder til fortolkning (vidensmål)

IT OG MEDIER 

Eleverne skal desuden opnå mediekompetencer inden for fire forskellige elevpositioner på tværs af fagene. Her fræmhæves det, der er relevant for materialet:

ELEVEN SOM KRITISK UNDERSØGER:

  • Eleven skal tilegne sig kompetencer i at identificere sit behov for information, sortere, vælge og redigere information til bestemte formål, benytte målrettede strategier til søgning, analyse og vurdering af information kildekritisk i en multimodal kontekst, samt citere og referere korrekt fra forskellige kilder. Det er derfor vigtigt, at eleverne tilegner sig kompetencer i systematisk og kritisk at kunne finde, fortolke og sammenfatte information knyttet til både massemedier og sociale medier.

ELEVEN SOM ANALYSERENDE MODTAGER:

  • Eleven skal tilegne sig kompetencer i kritisk at analysere og vurdere digitale produkters indhold og måde at repræsentere verden på. I relation hertil at kunne analysere og vurdere målgruppe, repræsentationsform, retorik og æstetik. Eleverne skal kunne vurdere afsender- og modtagerintentioner. Eleverne skal opnå bevidsthed om, at de selv, ligesom alle andre, er genstand for påvirkning.

ELEVEN SOM MÅLRETTET OG KREATIV PRODUCENT:

  • Eleven skal tilegne sig kompetencer i digital produktion, der kan være kommunikativ eller anvendelsesorienteret. Eleven skal kunne arbejde vidensbaseret og på den baggrund skabe kreative løsninger med bevidste valg og fravalg af digitale værktøjer. Eleven skal kunne afpasse budskab og formål med en produktion i forhold til en målgruppe og bevidst kunne vælge udtryksformer – billedmæssigt, lydmæssigt og sprogligt.

ELEVEN SOM ANSVARLIG DELTAGER:

  • Deltagelse i digitale fora nødvendiggør, at eleverne skal tilegne sig kompetencer i at navigere etisk, selvbevidst og reflekteret i vekslende online sociale kontekster (...).

 

Analyse af eksempler

I dette afsnit analyseres tre spillefilmseksempler for læreren (tre klip fra tre klassiske gyserfilm) og et klip fra en gyserkortfilm, der er tilgængelig på Filmcentralen:

  • 'Nattevagten' (Ole Bornedal, 1994)
  • 'Lad den rette komme ind' (Tomas Alfredson, 2008)
  • 'Psycho' (Alfred Hitchcock, 1960)
  • 'Lille Lise' (Benjamin Holmsteen, 2005) (kortfilm) 

Afsnittet gennemgår filmene ud fra deres fællestræk med gysergenren, som den er beskrevet i Filmleksikon. Herefter finder man en analyse af en scene eller et klip fra hver film med fokus på de filmiske virkemidler. Elevernes opgaver tager udgangspunkt i denne scene. 

Videoerne, der beskæftiger sig med virale skræmmekampagner (viral scares), lægger op til refleksion og diskussion, fx i grupper eller i klassen. Som afsæt kan lærer og elever læse samme introduktionsafsnit, Ondskaben online – gys på nettet

Nattevagten

Filmens Handling

Filmen følger den jurastuderende Martin, der tager et fritidsjob som nattevagt på Retsmedicinsk Institut i København. Det indebærer blandt andet, at han skal kontrollere på gangene og i lighuset. Kort efter han er startet, begynder der at ske mystiske hændelser, blandt andet omkring ligene. Martin kommer i den forbindelse i kontakt med kriminalkommissær Peter Wörmer, som efterforsker mordene på flere prostituerede i det københavnske nattemiljø.
Og pludselig bliver Martin hvirvlet ind i efterforskningen, forfulgt og hovedmistænkt, før det går op for ham, at morderen står lige ved siden af ham i mørket. 

Persongalleri

Martin er filmens hovedperson. En for gysergenren typisk hovedkarakter, der ikke har lært at tage verden alvorligt, og derfor er et let offer at manipulere med. Som modsætning til Martin har vi kammeraten Jens. Med en fandenivoldsk attitude opsøger han farer og opfører sig til tider småpsykopatisk, fordi han keder sig i sit småborgerlige liv.

Foto: 'Nattevagten' (1994) Dan Laustsen / Thura Film

Filmens trumfkort i persongalleriet er dog kriminalkommissær Peter Wörmer, spillet af den folkekære skuespiller Ulf Pilgaard. Indtil da var han kun kendt for sine komiske roller. Wörmer er en ægte psykopat, der på overfladen er venlig og imødekommende. Han kunne være en faderfigur for Martin, men er i virkeligheden filmens "monster". Et sådant rollevalg hedder et cast against (modcast) og ses i mange andre gysere og thrillere. Det kan nemlig være med til at forstørre chokeffekten, når "den hyggelige onkel" pludselig viser sig at være et uhyre. 

Location

'Nattevagten' er fyldt med genretypiske steder. En stor del af filmen udspiller sig på Retsmedicinsk Institut, hvor de lange mørke gange med blinkende lys, lighusets blålige rum og Martins dunkle kontor fremprovokerer nervøsitet hos de fleste seere. Derudover hører både kirkerummet og kirkegården til de klassiske gyserlocations. Det samme gælder de skumle opgange og lejligheder, hvor ofrene befinder sig i filmen. 

Foto: 'Nattevagten' (1994) Dan Laustsen / Thura Film

Rekvisitter

Kniv og skalpeller er centrale rekvisitter igennem filmen. Morderens redskaber bliver samtidig redningen for Jens og Martin, da Jens skærer sin finger af i klimakset for at komme ud af de håndjern, han er fanget i. Martin forsvarer sig på et tidspunkt med et baseballbat, og filmen er i det hele taget fyldt med symboler, der bliver ledetråde for, hvad der kommer til at ske: I filmens anslag vælter rødvinen på bordet som et tegn på, at blodet vil flyde, og i lamperne på Retsmedicinsk samles døde natsværmere i takt med mordene. 

Foto: 'Nattevagten' (1994) Dan Laustsen / Thura Film

Stil

Legen med mørke og lys, og kolde farver, er de gennemgående stiltræk i 'Nattevagten'. Lyssætningen danner en uhyggelig ramme for filmens fortælling. Det gælder også filmens lyd, hvor kontrasterne imellem stilhed og effektlyde skaber både suspense og surprise. Et andet genretræk er brugen af subjektiv kamera, når vi med Martins øjne iagttager mørket, de blinkende loftslamper eller den røde alarm, der pludselig går i gang. Filmen har også flere set ups og pay offs. Allerede i anslaget får vi nys om morderen: Her falder replikken "Der er morderen", lige inden der bliver klippet til fjernsynet i lejligheden, hvor Wörmer toner frem. Senere advarer Wörmer Martin i et tilsvarende set up: "Hvis det her er, hvad jeg tror, det er, så står der en meget farlig person lige bag ved dig i mørket og ånder dig i nakken".

Tematik

Martin og Jens' frygt for det småborgerlige spinder dem ind i morderens net. De er overmodige karakterer, der kommer ud, hvor de ikke kan bunde – og først til sidst ser de virkeligheden i øjnene, når de er modne nok til voksenlivet. Et andet tema er personernes venskab, der gør, at de overlever kampen mod det onde. Og så er der morderens motivation for sine handlinger; behovet for at "rydde op" i samfundets laveste – dem, som han mener,
"gør samfundet sygt". Et lignende motiv finder man hos gerningsmanden i David Finchers 'Seven' (1995), hvor de syv dødssynder er motivet bag de ondskabsfulde gerninger.

Analyse af scene

 
Klip: 'Nattevagten' (1994) Dan Laustsen / Thura Film

Scenen – kort fortalt

Hovedpersonen Martin cykler mod Retsmedicinsk til én af sine første nattevagter. Lægerne forlader bygningen, så Martin til sidst sidder alene tilbage på kontoret i stilhed. Han ser rundt på omgivelserne, og vi fornemmer hans anspændthed. Pludselig går alarmen til ligrummet – tror vi og Martin – men det viser sig at være hans medbragte æggeur, der ringer.

De filmiske virkemidler

Scenen åbner med Sort Sols underlægningsmusik, 'Let your fingers do the walking'. Den indledende sætning slår filmens tema an: "There is a liquid sky all over the world. Tonight it comes for your body… ". Martin ankommer til Retsmedicinsk, hvor lyssætningen på bygningen er blålig og kold. Vi ser et nærbillede af Martins hånd, der sikrer sig, at døren bliver ordentligt lukket. Dørhåndtaget får lov til at stå i så lang tid, at vi opfatter, at det er vigtigt, at døren forbliver lukket. Martin bevæger sig frem igennem bygningen i et totalbillede i skummel belysning, til han indfinder sig på kontoret og tænder for kontorlampen.

Foto: 'Nattevagten' (1994) Dan Laustsen / Thura Film

I en tempofyldt klipning mellem læger, der forlader bygningen, og Martin, der gør klar til nattevagten, bliver der pludselig mørkt og stille. En læge slukker lyset på vej ud. Martin står indrammet i kontorets vindue i et totalbillede af gangen. I en halvtotal ser han mod loftet, hvor natsværmere symbolsk er fanget i en lampeskærm. Der krydsklippes herefter imellem Martin, lampen og æggeuret, imens en travelling rykker os tættere på hovedpersonen og giver os en fornemmelse af, at nogen eller noget nærmer sig. Martin sidder nu i halvnær med æggeurets tikken som adrenalinfremkaldende asynkron lyd. Via krydsklipningen og subjektivt kamera oplever vi hans stigende nervøsitet, mens han stirrer rundt i rummet efter faressignaler.

Uhyggen understreges af lydsiden og natsværmerne, der bevæger sig hidsigt inde i loftslampen. Deres summen bliver overtaget af urets tikken og et halvnær af Martin, der kigger ud i mørket. Han ligner én, der får øje på noget skræmmende. Lige efter bliver der klippet til et over the shoulder, så vi kan se Martins spejlbillede i vinduet foran ham. Martin tænder en cigaret og flænger stilheden med et kontrastfyldt, rocket musiknummer, også af Sort Sol.

Men støjen er kortvarig, og vi ser ham stoppe musikken i et ultranærbillede. I det samme går en alarm. Med subjektivt kamera klippes der hurtigt til den røde lampe fra ligrummet – men så tilbage igen til et ultranærbillede af æggeuret, hvor den virkelige lyd stammer fra. Uret bliver slukket, men underlægningsmusikken fastholder den fortættede stemning med strygere, samtidig med at Martin begynder sin runde i det isblå skær fra loftslamper og lygten.

Foto: 'Nattevagten' (1994) Dan Laustsen / Thura Film

Lyden er det primære i scenen. Både underlægningsmusikken, stilheden og støjen og de opskruede lydeffekter på insekter og alarmer er med til at give uro hos seeren. Typisk for genren er desuden den hurtige klipning, lyssætningen med de kontrastfyldte farver og kamerabevægelserne zoom og travelling.

Lad den rette komme ind

Filmens Handling

Vi befinder os i en svensk forstad til Stockholm i starten af 1980'erne. Den 12-årige Oskar har det svært og bliver både fysisk og psykisk forulempet i skolen af en flok drenge. I samme lejlighedskompleks, som Oskar bor i, flytter Eli ind, og de to udvikler et tæt venskab. Eli er dog ikke som alle andre. Hun er vampyr og har derfor brug for blod for at overleve. Det sørger Håkan, der bo sammen med Eli, for at skaffe. Håkan dræber beboere i området og tømmer dem for blod, så Eli kan få slukket sin tørst. Men i takt med at flere i lokalsamfundet får mistanke, bliver det sværere at skaffe blod nok.

Håkan springer bogstavelig talt i døden for Eli, mens Oskar får vished om, at Eli er vampyr. Men det ændrer ikke på deres forhold, der bliver mere og mere betydningsfuldt for Oskar. Igennem venskabet bliver han så stærk, at han bliver i stand til at slå fra sig, når bøllerne fra skolen terroriserer ham. Til slut er det dog Eli, der redder Oskar fra dem. 

Persongalleri

Hovedpersonen Eli er ikke en klassisk vampyr, men fremstår som en ung pige med androgyne træk. Hun er heller ikke ondsindet. Tværtimod angrer hun og begræder, at andre må lade livet for, at hun kan fortsætte det. Hun har evnen til at foretage overnaturlige bevægelser i både spring og hurtighed, hvilket hun benytter, når hun jager. Oskar er filmens anden hovedkarakter. En stille dreng, der lever i et trist boligområde med sin mor.

Moren forsøger sit bedste, men lever med konsekvenserne af et forlist forhold til Oskars far, der drikker og ikke evner at leve op til faderrollen. Oskar tager imod de fysiske og psykiske tæv, som han får i skolen af sine plageånder, uden at afsløre dem. Først da Eli kommer ind i hans liv, tør han gøre modstand og slå fra sig.

Foto: 'Lad den rette komme ind' (2008) Hoyte van Hoytema / EFTI

Location

Scenerne udspiller sig primært i og omkring et boligkompleks, i lejlighederne og i skolegården. Uhyggen fornemmer man både inden i og uden på bygningerne, og de kolde vinteraftener er med til at gøre filmens scenografi stemningsforladt (men alligevel atmosfærefyldt). Skræmmende er også de klassiske gyserlocations som skoven og det mørke hospital. Men i særlig grad svømmehallen og en isdækket sø, som er locations for de barskeste scener. 

Rekvisitter

Vampyrer behøver ikke alverdens remedier for at slå ihjel. Derfor er 'Lad den rette komme ind' heller ikke fyldt med gyserrelaterede rekvisitter. Dog ser man en række væsentlige genstande undervejs, hvoraf flere fungerer som set ups og pay offs: tappedunken, som Håkan bruger til det blod, han tapper fra ofrene – og som Eli senere skal drikke. Aviserne, der indikerer, at alt lyset skal holdes ude fra Elis lejlighed. Staven, som Oskar slår Conny med på isen, og til sidst kniven, som Oskar bliver truet med i svømmehallen.

Foto: 'Lad den rette komme ind' (2008) Hoyte van Hoytema / EFTI

Stil

Lyset spiller en særlig rolle i filmen. Mange situationer udspiller sig i en dyster scenografi omkring boligkomplekset og i lejligheden, hvor lyset af gode grunde skal holdes ude (for Elis skyld). Som modsætning står de scener, hvor Oskar tager sine kampe med bøllerne fra skolen. Både på søen og i den voldsomme svømmehalsscene er alt fuldstændig oplyst, nærmest som en kommentar til, hvorfor omverdenen ikke ser og gør noget ved alle overgrebene. Suspensen i filmen bliver især underbygget af krydsklipning. For eksempel på isen, hvor to piger finder et frossent lig i vandet, samtidig med at Oskar støder sammen med Conny i en spændingsmættet kulmination på hele sekvensen

Tematik

Der er mange genretypiske temaer i 'Lad den rette komme ind'. Blandt andet sammenhold, venskab og den spirende seksualitet, der ulmer i forholdet mellem Oskar og Eli. Hovedpersonernes forhold fungerer på en måde som et opgør med det onde (selvom Eli i princippet er den, der gør mest skade i filmen). For dem begge gælder det om at overleve, og at se frygten i øjnene er ofte den eneste mulighed for at overvinde ondskaben. Denne tematik finder man i Oskars udvikling, men også i hævnmotivet i filmen. 

Analyse af scene

 A
Klip: 'Lad den rette komme ind' (2008) Hoyte van Hoytema / EFTI

Scenen – kort fortalt

Vi befinder os tæt på filmens slutning. Oskar er alene i svømmehallen, og Eli er rejst væk (tror vi). Pludselig ankommer Conny og de andre bøller til svømmehallen. De har storebroren Jimmy med, og han trækker en springkniv frem, så de øvrige børn skynder sig at forlade svømmehallen. Oskar får besked på at blive under vandet i tre minutter, hvis han ikke vil have stukket et øje ud. Imens Oskar kæmper for at holde vejret under vandet, kommer Eli ham pludselig til undsætning og slår flere af drengene brutalt ihjel.

De filmiske virkemidler

Scenen starter med en panorering langs bassinkanten, der fremhæver drengenes indtog i svømmehallen. I en række nærbilleder ser vi de ting, som vi skal være opmærksomme på: springkniven i Jimmys hånd, drengenes ansigter og reaktioner og radioen, der bliver sparket i vandet. 

Foto: 'Lad den rette komme ind' (2008) Hoyte van Hoytema / EFTI

Radioen spiller Secret Service-nummeret 'Flash in the night', hvis sangtekst indrammer både scenen og filmen. Sangen bliver brugt som overgang til den uhyggelige stilhed, der pludselig indfinder sig i svømmehallen, over og under vandoverfladen. Stilheden virker som en slags effektlyd, når vi ser nærbillederne af drengene, der fortryder, urets visere og Oskar, der kæmper med at få vejret. Den isnende uhygge afspejles i det blålige lys fra vandet, men pludselig bliver stilheden afbrudt af plask og råb, mens kameraet stadig fokuserer på Oskar i halvnær under vandet. 

Indstillingen bliver fastholdt, imens et par fødder i høj fart flyver igennem vandet, et afhugget hoved falder mod bassinets bund, og Jimmys arm (der holder Oskar nede) ryger samme vej. Oskar kommer i et nærbillede op til vandoverfladen, og med subjektivt kamera ser vi ind i et ultranærbillede af Elis blodplettede øjne. Vi forstår nu, at det er hende, der er kommet Oskar til undsætning. Scenen slutter med et supertotal af massakren og en af medfølgerne, der har fået lov at overleve. Han sidder tilbage med ansigtet i hænderne.

Foto: 'Lad den rette komme ind' (2008) Hoyte van Hoytema / EFTI

Krydsklipningen mellem Oskar i vandet og drengene ovenover er fyldt med suspense. Derudover er der træk fra gyser- og thrillergenren i de overdrevne effektlyde og den overeksponerede lyssætning. Der er ikke mindst en intertekstuel reference til Steven Spielbergs gyserklassiker 'Dødens gab' (1975) – her er det bare ikke en haj, der raserer i vandet.

Psycho

Filmens Handling

Historien drejer sig om den unge kvinde Marion Crane, der stjæler 40.000 dollars fra sin arbejdsplads og flygter væk fra byen. Om natten kommer hun til Bates Motel, hvor en ung mand, Norman, tager imod. På motelværelset bliver Crane myrdet af adskillige knivstik, tilsyneladende af en ældre kvinde. Da det til sidst i filmen lykkes Cranes søster og kæreste at opspore hendes færden til motellet, viser det sig, at morderen er Norman Bates. En forstyrret og sindslidende ung mand, der klæder sig ud som sin afdøde mor (som han har siddende i kælderen). 

Persongalleri

Lidt atypisk for genren oplever vi to hovedkarakterer. Den unge smukke Marion træder hurtigt ved siden af, da hun stjæler penge fra sit arbejde og stikker af. Men for sent kommer hun til fornuft. Det sker nemlig i mødet med den anden hovedkarakter, Norman Bates, da hun er landet på Bates Motel. Med den rammesættende replik "We all go a little bit mad sometimes" giver Norman os først indtryk af at være en sød og genert søn af huset – før det går op for os, at han er historiens forstyrrede "monster". Filmens reelle helte får først plads til sidst, hvor kæresten og søsteren finder frem til hotellet og sandheden.

Location

De uhyggelige scener udspiller sig primært i og omkring motellet, der fremstår øde og uden gæster. Samme fornemmelse får man af det bagvedliggende, mørke hus, der også er en populær location for genren. Her fornemmer man virkelig, at uhyggen regerer. I filmens klimaks er vi i husets kælder og trappeopgange. Et typisk genrevalg, der giver rig mulighed for at "lege gemmeleg" med seeren. Den location, der dog står skarpest – og har inspireret mange gyserinstruktører sidenhen – er brusebadet. I badet føler de fleste sig allermest udsat, uden nogen reel mulighed for at forsvare sig, når man er splitternøgen. 

Foto: 'Psycho' (1960) John L. Russell / Shamley Productions

Rekvisitter

Filmens mest ikoniske rekvisit er kniven, som Norman Bates benytter, da han dræber Marion i brusebadsscenen. I Hitchcocks valg af billedmotiver bliver den fremhævet adskillige gange undervejs. Derudover er parykken, han bærer (og som senere befinder sig på morens lig), en rekvisit, der både er med til at snyde seeren og afsløre Normans groteske relation til moren.  

Stil

Hitchcocks evne til at lege med klippetempoet var forud for sin tid. Det ses især i brusebadsscenen, under knivstikkene, hvor tempoet sættes gevaldigt ned, og vi (og Marion) bliver efterladt i chok i to lange indstillinger: først af afløbet og så Marions øje. Kombineret med klippetempoet er underlægningsmusikken afgørende for den uhygge, som Hitchcock formår at skabe.

Tematik

'Psycho' var epokegørende for gysergenren i forhold til filmens brug af filmiske virkemidler. Det samme gjorde sig gældende i forhold til filmens tematikker. Filmen twister blandt andet synet på seksualitet, så Normans sygelige binding til moren bliver forklaringen på, hvordan morderen er blevet til.

Foto: 'Psycho' (1960) John L. Russell / Shamley Productions

Analyse af scene

Foto: 'Psycho' (1960) John L. Russell / Shamley Productions

... SE FILMSCENEN HER

Scenen – kort fortalt

Vi befinder os i filmens midte. Marion har indlogeret sig på Bates Motel. På sit værelse klæder hun sig af og træder ind i brusebadet. Imens hun vasker sig under bruserens stråler, ser vi en skikkelse komme nærmere og rive forhænget til side. Det er Norman Bates, klædt ud som en ældre kvinde, og han dolker hende ned med en lang, blankpoleret kniv. Norman Bates forlader rummet, mens Marion glider ned langs væggen, river forhænget ned og falder forover, imens badevand og blod rinder ud i afløbet. 

De filmiske virkemidler

Scenen starter med Marion, der i halvnær lukker døren og klæder sig af. Vi ser et nærbillede af hendes nøgne ben, der træder op i brusekabinen, og hører en høj reallyd af badeforhænget, der trækkes for. Der bliver krydsklippet mellem halvnære billeder af Marion, der vasker sig, og nærbilleder af bruserens stråler.

Efterfølgende er vinklen i fugleperspektiv, hvor badeforhænget ses i baggrunden. Her fornemmer vi en skikkelse tone frem. Der bliver zoomet ind mod badeforhænget, som hives til side, mens sønderrivende violinmusik istemmer som underlægning. Derefter ser vi Marion, der vender sig rundt, først i en halvnær, så i nær og til sidst i en ultranær af hendes skrigende mund.

Klippetempoet stiger i krydsklippene mellem knivstikkene, Marions ansigt og nøgne krop i vandstrålerne. Knivstikkene bliver afløst af nærbilleder af Marions fødder, vand og blod, der flyder sammen og løber mod afløbet – og hendes hænder, der forsøger at forsvare sig. I en halvtotal forlader Norman Bates værelset, og til sidst ser vi Marions hånd i en ultranær, der glider ned ad væggen.  

Musikkens strygere hører op, næsten i takt med Marions åndedræt. Marion rækker ud efter badeforhænget, men falder sammen i et nærbillede, der klipper til vandstrålerne. Tilbage er kun lyden af vandet – og ligesom livet rinder ud, forsvinder vandet i afløbet i en let zoom. Ultranærbilledet af afløbet klipper i en glidende overgang til Marions ene øje. Øjet stirrer tilbage på os i en widezoom, der drejer rundt og afslører hendes udtryksløse ansigt på badeværelsesgulvet.

Som centrale virkemidler benytter Hitchcock sig altså af musik, klipning og billedbeskæring.

Lille Lise

Filmens Handling

'Lille Lise' er et eksempel på, at alting ikke altid er, som det ser ud, i gyserfilm. På overfladen ser vi en dramatisk fortælling om 4-årige Lise, der oplever forældrenes skænderier, slåskampe og skilsmisse på alt for tæt hold. Lise bliver senere vidne til, at faren transporterer liget af moren til en skovsø, så man får stor sympati for den lille pige.

Men det ændrer sig hurtigt. I bilen ser vi Lises usynlige ven, Louise, i bakspejlet, og da faren – efter at have skilt sig af med moren i skovsøen – beder Lise om at gøre det samme med Louise, så stikker hun af. I flashbacks ser vi nu, at det var Lise, der slog sin mor ihjel. Og selvom faren gør alt for at undslippe, så ender også han død i bagagerummet, mens Lise og Louise kører ud af skoven.

Persongalleri

Filmen ligner først et trekantsdrama med en familie i opløsning. Mor og far skændes, så det brager, mens deres lille Lise må lytte til den voksende konflikt. Lise tager dog sagen i egen hånd og siger fra. I billeder og handling opdager vi, hvordan hun bevæger sig fra at være god til at være ond, med fokus på hendes øjne. Vi finder ud af, at den usynlige ven, Louise, måske er en anden og mere dæmonisk side af Lise. 

Foto: 'Lille Lise' (2005) Lars Bonde / The Capricorn Experience

Location

Typisk for gysergenren er filmens location en øde skov (med en dertilhørende skovsø). Her er plads til, at uhyggen kan indfinde sig uden at blive forstyrret, og skovvejene er et spændingsopbyggende element, der får miljøet til at virke endnu mere foruroligende. I huset udspiller de centrale scener sig i et soveværelse, hvor alt ellers burde ånde fred og idyl. Samtidig møder vi et klassisk gysersceneri i børneværelset, hvor Lise bliver placeret, når forældrene skændes. 

Rekvisitter

'Lille Lise' rummer gyserrekvisitter som kniven, der har dræbt moren, og sten og reb, der skal få hende til at synke til bunds i søen. Bladene og sæben fortæller noget om Lises/Louises dæmoniske side, men den mest fremtrædende og interessante rekvisitbrug er bilen. Bilen er et bærende element i fortællingen og ikke bare et transportredskab for personerne ud til skoven. Det er i bagagerummet, at liget bliver skjult. Det er i bakspejlet, at vi første gang fornemmer, at den er gal med Lise, og det er i bilen, vi får filmens pay off, da faren ryger om til moren i bagagerummet.

Foto: 'Lille Lise' (2005) Lars Bonde / The Capricorn Experience

Stil

Det specielle ved 'Lille Lise' er det "udanske" gys i en meget dansk kontekst: skilsmissefamilier og bøgeskove, der møder en besat lille pige. Dermed er der også tråde til kendte gyserklassikere som 'Poltergeist' (1982) og 'Eksorcisten' (1973), både i indhold og brug af virkemidler. Filmen leger konstant med lydsiden, hvor især underlægningsmusikken og de hvinende violiner skaber chok og surprise. Kamerabevægelserne er samtidig præget af travellings og langsomme panoreringer, der giver følelsen af en suspensefyldt uhygge.   

Tematik

Barnet som det virkelige monster er et kendt motiv i gyserfilm, og med god grund. For det første er det ofte det sidste, man forventer. For det andet er der næsten ikke noget mere grufuldt end en sød lille pige, der viser sig at være en dæmonisk djævleunge. Filmen kredser om en skilsmisse mellem Lises forældre. En skilsmisse, der i første omgang gør, at vi sympatiserer med barnet og sætter os i pigens sted. Men da filmen til sidst gør forældrene til ofrene, ændrer medfølelsen sig interessant nok til det modsatte. Intet er nødvendigvis, som det ser ud til at være, i gyserfilm. 

Foto: 'Lille Lise' (2005) Lars Bonde / The Capricorn Experience

Analyse af scene

Klip: 'Lille Lise' (2005) Lars Bonde / The Capricorn Experience 

Scenen – kort fortalt

Efter et skænderi mellem Lises forældre sover Lises far i sengen. Pludselig vælter moren ned ved siden af ham med en kniv boret i brystet. Lises far vågner og tumler chokeret og stakåndet ud på gulvet. Næste billede præsenterer en efterårsskov langs en øde landevej, hvor en bil kommer kørende med faren og Lise. Inde i bilen ser faren i bakspejlet. Han får et chok, da han ser Louise (Lises dæmoniske side) og ikke sin datter. Han gnider sig fortvivlet i ansigtet, som for at vågne. Lise iagttager ham fra bagsædet og falder efterfølgende i søvn.

De filmiske virkemidler

Vi befinder os i et af filmens flashbacks, der går forud for filmens anslag. Der er tale om et nærbillede af faren, der ligger og sover, og asynkron lyd (med skænderiet fra aftenen før) fungerer som lydkulisse. Kameraet bevæger sig væk fra faren i en travelling. Bevægelsen er en widezoom og afslører, at vi opholder os i soveværelset. Pludselig lander liget af moren i sengen. En brummende effektlyd forstærker det uhyggelige billede, og indstillingen slutter i et totalbillede af faren på gulvet og moren, der ligger død.

Foto: 'Lille Lise' (2005) Lars Bonde / The Capricorn Experience

Filmen klipper til en supertotal med chokeffekt, forårsaget af en eksplosiv effektlyd. Effektlyden afløses af synkron lyd fra bilen, der kører tæt forbi. I næste skud er vi inde i bilen i et nærbillede af farens ansigt. Hans bekymring og rådvildhed er tydelig. I et nyt klip ser han mod bakspejlet, og i samme sekund bruger filmen violin-skrig som skræmmeeffekt. I framen ser man bakspejlet i et nærbillede, hvori vi kan se Louise kigge mod os. I meget hurtigt tempo klipper filmen så til faren, denne gang i over the shoulder set fra Lises side (og en subjektiv kameravinkel). Et hurtigt klip giver os så det modsatte halvtotalbillede af Lise i autostolen, der ser uskyldigt på sin far.

Filmen klipper igen tilbage til faren, som vi nu følger i en række indstillinger, over the shoulder og nærbillede, hvor han gnider sig voldsomt i ansigtet. Krydsklipningen mellem Lise og faren understreger den magtkamp, der i realiteten foregår. Samtidig opbygges stemningen i bilen af filmens intense musik og lyd.

Scenen slutter med en langsom travelling hen over morens lig og en hånd i en forskruet positur. Der er fokus på det blå reb, der her bliver en ledetråd for det frygtelige, der snart skal ske.

Andre kortfilm-gys på Filmcentralen

Foto: 'Francis' (2014) DFI

På Filmcentralen ligger der flere eksempler på korte gyserfilm. Ikke mindst den amerikanske animationsfilm 'Francis' (Richard Hickey, 2014), der på 7 minutter får opbygget en intens og uhyggelig stemning ved den mørkeste skovsø. Her har man altså en parallel til 'Lille Lise'. De to film er samtidig gode modsætninger og viser, hvor varieret gysergenren er repræsenteret på film.

I 'Francis' er den modige og lidt dumdristige Francis Brandywine på campingtur med sine forældre. I den sene nattetime lister hun væk fra sit telt og springer alene om bord i en robåd. Alt ånder fred og idyl under den smukke nattehimmel, indtil det pludselig banker på båden – midt ude på skovsøen ...