Elevark
- Die Arbeit mit Kurzfilmen - Einstieg.pdf
- Die Arbeit mit Kurzfilmen - Vor dem Sehen.pdf
- Die Arbeit mit Kurzfilmen - Während des Sehens.pdf
- Die Arbeit mit Kurzfilmen - Nach dem Sehen.pdf
- Hundefutter - Vor dem Sehen.pdf
- Hundefutter - Während des Sehens.pdf
- Hundefutter - Nach dem Sehen.pdf
- Kinderspiel - Vor dem Sehen.pdf
- Kinderspiel - Während des Sehens.pdf
- Kinderspiel - Nach dem Sehen.pdf
Hvorfor arbejde med film i tysk?
Formålet med dette undervisningsmateriale er at bruge filmmediets evne til at tale til elevens sanser og umiddelbare indlevelse som motivationsfaktor i tyskundervisningen.
Samtidig er film en god kilde til at opleve sproget i autentiske og aktuelle sammenhænge og dermed få et indblik i sociale forhold, sproglig variation og kultur.
Kortfilm er velegnede i en undervisningssammenhæng af flere grunde. Man kan nå at se en hel film i én lektion – ja, man kan endda nå at se filmen flere gange. Persongalleriet er ikke så stort, og handlingen er overskuelig som i novellen. Det gør det lettere for eleverne at følge med – også på tysk! Ofte er persontegningerne forholdsvis enkle, og konflikterne mellem personerne tydelige. Det gør, at det er nemt at gå til det mere basale analytiske arbejde med fx personkarakteristik og tematik.
Da eleverne generelt er visuelt orienterede og dygtige genre- og billedafkodere, er det oplagt, at man også i tyskundervisningen beskæftiger sig med de filmiske virkemidler. De kan afkodes uanset elevens sproglige niveau. Eleverne bliver desuden rustet til at forholde sig kritisk og analytisk til et medie, som de møder ofte i deres hverdag. Og samtidig kan de overføre deres analytiske færdigheder til mere traditionelt, litterært tekstarbejde.
Filmens fortælling – lærervejledning
Dette afsnit er en kortfattet gennemgang af en række vigtige begreber i forbindelse med filmens fortælling, genre og tematik. Brug begreberne, når I arbejder med filmanalyse i tysk. Teksten indeholder også opgaveforslag til eleverne.
For en grundigere forklaring af begreberne kan I søge dem på dansk i Filmleksikon, Filmcentralens opslagsværk om filmsprog og filmanalyse.
Dramaturgi
– Die Dramaturgie
Dramaturgi er "læren om at fortælle en historie". Fortællingens struktur er vigtig for tilskuerens oplevelse. En god historie – og en god film – indeholder konflikter, der opstår og løses i et tempo, som giver historien den rette fremdrift. Der bliver skabt forventninger hos tilskueren, og forventningerne indfries.
Hvad er en god historie?
– Was ist eine gute Geschichte?
En god historie indeholder en konflikt. Historier om perfekte mennesker med orden i livet keder os. Der skal ske noget med dem, så der opstår en interessant konflikt. Selv om kortfilm kun giver plads til et kortvarigt indblik i hovedpersonens liv, vil den gode kortfilm også indeholde dybde og kunne bredes ud tematisk, filmsprogligt og kulturelt. Den gode film påvirker os og får os – i bedste fald – til at se nye facetter af livet. Det vil være oplagt at tale med eleverne om forventninger til film generelt, og om hvad de opfatter som den gode historie.
Konflikt
– Der Konflikt
Uden konflikt er der ingen historie. Dilemmaer, modsatrettede interesser og konfrontationer mellem mennesker sætter alt sammen gang i filmens handling. Konflikten kan manifestere sig i det ydre, fx når hovedkarakteren Chris i ”Hundefutter” fysisk presses af vennen til at bryde ind i den gamle dames hus. Men samtidig er det også en indre konflikt, da Chris skal vælge mellem rigtigt og forkert. Det er et valg, der både får betydning for hans egen selvforståelse og for de to drenges indbyrdes hierarki. Dermed er konflikten også af mere eksistentiel karakter.
|
Opgaveforslag Konflikter afføder handlinger, der skaber fremdrift i filmen. Find handlingsverber, der er relaterede til forskellige scener i filmen. Eleverne kan fx lave framegrabs, der viser handlinger, og nævne tyske verber, der relaterer sig til billederne. Brug det som udgangspunkt for det grammatiske arbejde med verber (stærke og svage verber, modalverber, bøjningsendelser osv.) |
Genre
– Die Gattung
En filmgenre er karakteriseret ved bestemte fællestræk, kendetegn og typiske konventioner, der knytter sig til netop den genre. Det er kendetegn på alle planer i filmen – fx det visuelle udtryk, lyd, skuespil, locations, fortællingens tema, plot, karakterer osv.
De fire tyske kortfilm, som vi tager udgangspunkt i, kan defineres som realistiske, psykologiske dramaer. Ganske som i novellen drejer det sig om et enkelt handlingsforløb med en afgørende begivenhed. I alle fire film står hovedpersonen alene over for et afgørende valg, som kan ændre hans liv for altid.
|
Opgaveforslag I elevarket ’Die Arbeit mit Kurzfilmen – Einstieg’ foreslår vi, at man i arbejdet med ’den gode historie’ og ’genren’ aktiverer elevernes forforståelse ved at lave en lille tegneserie (Comicstrip – http://www.makebeliefscomix.com/Comix/) for at illustrere, hvilke elementer der skaber den gode historie. Herefter et mindmap, hvor begreber som fx ’Krimi’, ’Fantasy’, ’Drama’, ’Komödie’ og ’Horror’ kan komme op på tavlen. Begreberne kan efterfølgende bruges til mundtligt at udtrykke egne meninger. |
Tematik
– Die Thematik
Som regel bliver filmens centrale tema præsenteret allerede i den første scene – også kaldet ’anslaget’. Selv hvis filmen begynder in medias res (dvs. midt i en handling), vil man kunne se antydningen af filmens centrale tema eller budskab allerede i første scene.
I undervisningen kan filmens tema blive behandlet allerede i forbindelse med anslaget, og der kan arbejdes videre med det i løbet af filmen, hvor temaet udfoldes. Bagefter kan man perspektivere temaet til andre tekster og levende billeder.
Hovedperson
– Die Hauptperson
Hovedpersonen bærer historien fremad. I en god film har vi lige fra begyndelsen en klar fornemmelse af, hvis historie der bliver fortalt, og gennem hvis øjne, vi oplever verden. Vi identificerer os med hovedpersonen og forstår hans/hendes vigtige valg. Hovedpersonen har et mål, selvvalgt eller påtvunget af omverdenen. Hovedpersonen vil som regel også være den, der udvikler sig mest i løbet af historien.
Set up og pay off
– Das Set-Up und das Pay-Off
For at skabe fremdrift og logik i en fortælling bliver der lagt spor ud og plantet information til publikum. Det kaldes set up. Det kan være en situation, en bemærkning eller en rekvisit, som sidenhen får betydning for historien – og giver pay off. Ofte fornemmer vi allerede i set up’et, at informationen senere vil vise sig at være betydningsfuld. Det ses bl.a. tydeligt i ”London liegt am Nordpol”, hvor Lauras ørering spiller en afgørende rolle for handlingsforløbet. Allerede i anslaget ser vi øreringen synke mod badebassinets bund. Og i præsentationen får vi at vide, at Laura netop har fået øreringene af sin mor. De to situationer er set up. Vi får pay off, da hun mister øreringen, og da Peter lidt senere finder den igen.
Eksempel på set-up fra anslaget til ”London liegt am Nordpol”
Filmens struktur og berettermodellen
– Der Aufbau des Films
Vi kan få overblik over fortællingens struktur og forløb ved hjælp af forskellige dramaturgiske analysemodeller.
I Tyskland opererer man især med das Drei-Akt-Modell, som består af de tre akter Exposition, Konfrontation und Auflösung. Overgangen mellem akterne markeres af et Wendepunkt/Plot Point, hvor handlingen tager en ny drejning. Zentralpunkt vil her være i midten af filmen, hvor hovedpersonen konfronteres med sit problem/konflikt.
I Danmark arbejder vi ofte med den udvidede treaktsmodel, berettermodellen. Det er et analyseredskab, eleverne tit kender fra danskundervisningen.
”London liegt am Nordpol” analyseret vha. berettermodellen
- Exposition (f) anslag. Her bliver filmens temaer og konflikt antydet. Vi ser de unges kroppe under vandet (ungdom, seksualitet, identitet) og øreringen, der synker mod badebassinets bund (set up).
- Präsentation (f) præsentation. Vi bliver introduceret til Peter (hovedperson) i køen til Freibad (filmens location). Vi finder ud af, at Peter er retarderet, og drømmer om at være Peter Parker fra Spiderman. Temaet identitet uddybes (Peters frustration over at være anderledes) og konflikten introduceres: trekantsdrama og jalousi. Peter møder den smukke Laura, der bliver irriteret på Peter og vinker til den populære Kevin.
- Vertiefung (f) uddybning. Her bliver konflikten uddybet i omklædningsrummet, hvor modsætningen mellem pigerne (der bl.a. taler om Lauras nye ørering) og Peter (der bl.a. læser Spiderman og bøvser) tegnes op.
- Punkt (m) ohne Wiederkehr point of no return. Filmens vendepunkt foregår i svømmebassinet, hvor Peter gerne vil være med til at spille bold, men ikke får lov. Da han rammer Laura i hovedet med bolden og hun taber øreringen, sætter Laura ord på filmens problematik, da hun råber: ”Bist du behindert oder was?”. Her kommer der for alvor gang i handlingen, og der er ingen vej tilbage.
- Steigerung (f) konfliktoptrapning. Konflikten bliver optrappet, da Peter svømmer efter Laura og jagter hende ind i omklædningsrummet. Hun begynder at få sympati for Peter og forsvarer ham, da rivalen Kevin dukker op. Først nu opdager Laura, at øreringen er væk.
- Klimax (f) klimaks. Her kulminerer konflikten i en slåskamp mellem Kevin og Peter. Samtidig bliver der åbnet for en løsning, idet Peter svømmer ned til bunden efter Lauras ørering. Her har han desuden en drøm, som får ham til at vågne op med en større accept af sig selv.
- Auflösung (f) udtoning. Her falder filmens brikker på plads, Laura får sin ørering tilbage – og vores hovedperson præsenterer nu sig selv som Peter (udtalt på tysk), ikke Peter Parker.
|
Opgaveforslag I elevarket ”Die Arbeit mit Kurzfilmen – Nach dem Sehen” foreslår vi, at læreren printer en række framegrabs fra filmen, som eleverne lægger i rigtig rækkefølge. Her efter kan man lade eleverne dele filmen ind i afsnit jf. berettermodellen, evt. på tavlen. |
Filmiske virkemidler – lærervejledning
I sprogundervisning er det givende at analysere de filmiske virkemidler. I de følgende opslag fokuserer vi på, hvordan analyse af lyd, kamerabevægelser, billedbeskæring, billedkomposition, lys og farver kan inddrages som et aktiv i tyskundervisningen.
Enhver kamerabevægelse, kameravinkel eller lydeffekt er skabt med en intention, nemlig at påvirke os, tilskuerne. De audiovisuelle virkemidler er afgørende for vores oplevelse af en filmisk fortælling. For at kunne afkode og analysere billeder og lyd, må vi have nogle fælles begreber, der gør det muligt 1) at udtrykke, hvad vi oplever og 2) at nuancere vores fortolkning. Begreberne hjælper os med at underbygge, hvorfor en scene opleves som fx uhyggelig, poetisk, realistisk eller følelsesmæssigt gribende.
I det følgende vil vi se nærmere på udvalgte elementer fra filmmediets lyd- og billedside.
For en grundigere forklaring af begreberne kan I søge dem på dansk i Filmleksikon, Filmcentralens opslagsværk om filmsprog og filmanalyse.
Lyd
– Der ton
At arbejde analytisk med en films lydside er meget relevant i sprogundervisningen, fordi lyd er forbundet med at lytte. Når man fokuserer på lyd, træner man sin evne til at lytte.
En films lydside betyder meget for vores indtryk af filmen. Hvis man slukker for lyden under en gyserfilm, vil man ofte opleve, at der ikke er meget gys tilbage. Når vi arbejder med at analysere film, er det vigtigt at tale om lydsiden. Hvilken stemning skaber lydsiden, og hvordan passer det til billedsiden?
Der er grundlæggende to typer lyd i film:
- Synkron lyd (eller reallyd). På tysk: aktueller Ton eller On-Ton.
Det er den lyd, som naturligt optræder i en scene, fx dialog, fodtrin, døre som smækker, eller telefoner, der ringer. Det er lyde, som både vi (publikum) og personerne i filmen kan høre. - Asynkron lyd. På tysk: kommentierender Ton eller Off-Ton.
Det kan fx være underlægningsmusik (på tysk Hintergrundmusik), voice over eller effektlyde i en gyserfilm. Det er lyde, som kun vi (publikum) kan høre.
Der er både synkron og asynkron lyd, da Peter jagter Laura
I ”London liegt am Nordpol” er der både On-Ton og Off-Ton. On-Ton er fx personernes stemmer, vandplask i swimmingpoolen og dørene, der smækker i omklædningsrummet. Off-Ton er fx underlægningsmusikken. Her er to forskellige musikalske temaer: en melankolsk, drømmende musik, som vi bl.a. hører i anslaget, og en kæk, listig spændingsmusik, som vi hører i scenen, hvor Peter jagter Laura (tidskode 6:00-7:30)
|
Opgaveforslag Lyt til lyden i en scene uden at se billederne. Lad eleverne sætte ord på, hvad de hørte, og hvad de forestiller sig, scenen handler om. Denne øvelse skal laves, før eleverne har set filmen. Scenen, hvor Peter jagter Laura i ”London liegt am Nordpol” (tidskode 6:00-7:30), er god at bruge til denne øvelse. |
Statisk eller håndholdt kamera
– Die Statische Kamera oder die bewegte Kamera
Film kan være fotograferet med statisk kamera (statische kamera), dvs. et kamera, der er placeret på stativ. Det giver et roligt billede. Det er en diskret, visuel form, der får os til at glemme, at der overhovedet er et kamera mellem os og det, vi ser. Vi har ro til at betragte og indleve os i fortællingen.
Det håndholdte kamera (bewegte kamera), som vi kender fra dokumentargenren, har også vundet indpas i fiktionens verden. Det kan give et uroligt og hektisk indtryk. Samtidig er det en realismekode, dvs. vi forbinder det med autenticitet og reportage fra virkeligheden. Det håndholdte kamera giver os en oplevelse af, at det, vi ser, er ægte og virkelighedsnært.
I ”London liegt am Nordpol” bruges der håndholdt kamera fx under slåskampen mellem Peter og Kevin (tidskode 12:04-13:29). Vi er ’fluen på væggen’, som observerer noget, der forekommer virkelig at ske. Vi kommer endda med helt ned under vandet, hvilket understreger det klaustrofobiske ved næsten at drukne.
Billedbeskæringer
– Die Einstellungsgrößen
En films billedbeskæringer er nøje planlagt, så de giver tilskueren den information, der er vigtig. Hvis vi skal have overblik over, hvor en scene foregår, bruger instruktøren totalbillede. Hvis vi skal have indblik i, hvad en person føler, kan instruktøren vælge at bruge et nærbillede af personens ansigt, så vi har mulighed for at aflæse personens mimik.
Når vi analyserer billedbeskæringer, drejer det sig om at afkode, hvad det er, instruktøren vil fortælle – fx hvor personerne befinder sig, og hvordan de reagerer på de udfordringer, de møder. I analysen sætter vi ord på det, vi ser – fx stemning og følelser – og forklarer bl.a., hvorfor personerne føler, som de gør.
Her følger eksempler på seks grundlæggende billedbeskæringer – alle fra kortfilmen ”Sommersonntag”:
Supertotal – Supertotale
Supertotalen bruges her til at give os et overblik over hele toget og broen, lige efter at togkatastrofen er afværget på bekostning af den lille drengs liv. Supertotalen hjælper os til at få den forrige scenes dramatiske hændelse på afstand.
Total – Totale (Raumausschnitt)
I filmens begyndelse giver en række billeder i total os overblik over sted / lokalitet, personer og deres handlinger. Her ser vi faren, der er brovagt på en togbro ved en havn. Og vi ser den døve søn, der er med far på arbejde.
Halvtotal – Halbtotale
I denne halvtotal er vi inde i selve toget, så vi forstår, hvilke liv det drejer sig om at redde. Beskæringen bringer os tæt nok på personerne til, at vi kan aflæse deres kropssprog og ansigtsudtryk. Vi kan se, at de ikke har nogen anelse om, at de er ved at køre i døden, og at det er op til faren at redde enten dem eller sin søn.
De næste tre beskæringer – halvnær, nær og ultranær – understreger, at vi nærmer os klimaks. Farens store, dramatisk valg er i fokus. Vi kommer tættere og tættere på farens øjne, der afspejler, hvad der foregår i hans indre. Vi ser, hvordan han gennemgår skiftende følelser: vantro, panik og til sidst sorg. De tætte beskæringer giver os mulighed for at med-opleve farens indre konflikt, der er filmens centrale dilemma: Hvem skal reddes – togpassagerne eller sønnen?
Halvnær – Halbnahe (Brustbild)
Nær – Nahe
Ultranær – Groß und Detail
|
Opgaveforslag Lad eleverne selv finde framegrabs fra en film. De seks grundlæggende billedbeskæringer skal være repræsenteret. Lad eleverne beskrive billederne med fokus på forskellige ordklasser, fx adjektiver, præpositioner eller substantiver. |
Kameravinkler
– Die Kameraperspektiven
Kameravinklen (eller kameraperspektivet) har stor betydning for, hvordan vi oplever en person eller en situation. Grundlæggende taler man om tre kameravinkler: normalperspektiv, frøperspektiv og fugleperspektiv.
1) Normalperspektiv – Normalsicht
Normalperspektivet placerer os i øjenhøjde med filmens personer. Det er et neutralt perspektiv, der underbygger tilskuerens identifikation med personen. Her er vi i ”Hundefutter” i øjenhøjde med Raffi.
2) Frøperspektiv – Froschperspektive
Når kameraet er placeret lavere end en person, taler vi om frøperspektiv. Frøperspektivet kan bruges til at understrege et ulige magtforhold, som her i ”Hundefutter”, hvor Raffi beordrer Chris til gå ind i den gamle dames hus og stjæle noget. Her er Chris den underlegne.
3) Fugleperspektiv – Vogelperspektive
I fugleperspektivet, Vogelperspektive, er kameraet placeret højt oppe og peger ned mod motivet. Det giver forskellig slags effekt, fx kan det få en person til at fremstå lille og magtesløs. Eller som i nedenstående eksempel fra ”Hundefutter”, hvor fugleperspektivet skaber en flyvende, usårlig fornemmelse, da Chris nu har overtaget styringen over Raffi. Samtidig bliver den symbolske pointe understreget: en slåskamp på en bro, som markerer en overgang, og som tit bruges i fiktionen til at markere overgangen fra barn til voksen.
Billedkomposition
– Die Bildkomposition
Et billede kan være komponeret på en måde, så vi fornemmer dybde (se Dybdeskarphed) og perspektiv. Som regel oplever vi, at et billede med dybde er mere interessant at se på, end et billede, der virker fladt og uden dybde.
I film taler vi om forgrund (vordergrund), mellemgrund (mittelgrund) og baggrund (hintergrund). Forgrund er den del af motivet, som er tættest på tilskueren, dvs. tættest på kameraet. Det kan fx være nogle genstande på et bord, en dørkarm eller en gren, der stikker ind fra siden. Baggrunden er den del af motivet, der er fjernest fra os og fra kameraet. Det er fx et landskab, væggen i et rum eller husmurene i en by. Mellemgrunden er det område, der ligger mellem forgrund og baggrund. Meget ofte er det centrale motiv – fx filmens personer eller vigtige rekvisitter – placeret i mellemgrunden. Det er tit her, at handlingen udspiller sig.
Når der er genstande eller personer i både forgrund, mellemgrund og baggrund forstærkes oplevelsen af dybde i et billede. Og hvis genstande i forgrunden er meget større end genstande i baggrunden, øges dybdevirkningen.
| Analyse af billedkompositionen er særligt oplagt til at træne præpositioner i sprogundervisningen. Lad eleverne finde et framegrab med forgrund, mellemgrund og baggrund. Bed dem lave en billedbeskrivelse, hvor de anvender så mange præpositioner som muligt. |
Lys
– Das Licht
Lys og lyssætning er meget vigtige elementer i film; uden lys ingen billeder. Lyset betyder meget for vores oplevelse af en scene. Som en del af analysearbejdet kan man beskrive, hvordan lyset er på billederne. Er lyset fx blødt, skarpt eller dæmpet? Er det varmt eller koldt? Er der mange hårde kontraster eller mange skygger? Hvilken stemning skaber det? Hvordan passer stemningen til handlingen?
To grundlæggende typer belysning kaldes low key og high key (på tysk hedder det også high-Key- og low-key-beleuchtung). Ved low key-belysning er der kun en enkelt eller få lyskilder og dybe, dominerende skygger; det skaber en dunkel og nogle gange dyster stemning. Ved high key-belysning er både forgrund, mellemgrund og baggrund fuldt oplyst, og skyggerne er få og svage; vi har et klart overblik over scenen, og stemningen kan virke optimistisk og tryg.
Eksempel på high-key
Hele området er oplyst
Eksempel på low-key
Lyset er med til at skabe en uhyggelig stemning
Farver
– Die Farben
Der er ingen facitliste, når det gælder brugen af farver. Traditionelt opfatter vi rød, orange og gul som varme farver, og blå, lilla og grøn som kolde farver. Men faktisk kan alle farver virke varme eller kolde afhængig af farveblandingen og dermed farvetemperaturen. Farver kan have symbolsk funktion. Farvers symbolik er kulturbundne, og i den vestlige kultur knytter der sig traditionelt følgende positive og negative værdier til farverne:
- Hvid - renhed, uskyld, kyskhed >< død, kold rationalitet
- Gul - lys, varme, munterhed >< falskhed
- Grøn - håb, ungdom >< umodenhed, kølighed
- Sort - styrke, autoritet >< død, sorg, melankoli
- Blå - tillid, rolig, neddæmpet >< melankoli, depression
- Rød - kærlighed, lidenskab >< fare, raseri
I ”Sommersonntag” er der vigtige elementer i historien, der har samme farve: rød. Toget er rødt (eksempel 1), drengens trøje er rød (eksempel 2), og der er en stor rød afbryderknap samt tændte røde lamper på kontrolpulten, der styrer togbroen (eksempel 3). Det understreger, at der er en sammenhæng mellem toget, drengen og knapperne. Og den røde farves symbolske betydning – fare og kærlighed – er helt i tråd med historien.
Eksempel 1
Eksempel 2
Eksempel 3
