• Om undervisningsmaterialet
  • Om materialets videoer
  • Før I går i gang
  • Faglige mål
  • Introduktion
    • 1) Visualisering og vinkling
    • 2) Film og kommunikation
    • 3) Formatet, der blev sprængt
  • Vejledninger
    • 1) YouTube: Vlog amok
      • MyLifeAsEva: How to be a girl
      • Virale videoer
    • 2) Instagram: Kanye, kattene og kampagnerne
      • realdonaldtrump: Thanks Kanye! #MAGA
      • taylorswift: Happy National Cats Day
      • johansjensen: #HBOMonday
      • tiff_net: Edge of Seventeen #teenlife
    • 3) Snapchat: Snap it, don't tell it!
      • Nyhedshistorie eller storytelling?
      • Snapkultur: DR's 'Doggystyle'
      • Film på Snapchat, Snapchat på film
    • 4) Produktion og præsentation
  • Links, litteratur og kilder
  • Ordliste

Om undervisningsmaterialet

Undervisningsmaterialet giver indsigt i visuel kommunikation, og hvordan filmanalyse kan bruges på sociale medier. 

Materialet retter sig mod 8.-10. klasse. Det er webbaseret og har en selvstændig lærerdel og en del til eleverne. 

Analyseopgaverne er fordelt på tre forløb (YouTube, Instagram, Snapchat), hvor eleverne både skal arbejde film- og kommunikationsfagligt. Dertil kommer en produktions- og præsentationopgave, hvor klassen skal give hinanden feedback og evaluere. Der er imidlertid også mindre produktionsopgaver undervejs i forløbet til Snapchat

Forud for analyserne skal eleverne læse et introduktionskapitel på fire afsnit; kapitlet er vigtig forforståelse for at kunne arbejde med emnet. Et lignende kapitel er lavet til læreren, der også skal læse en introduktion til temaet.

Materialets opbygning

Da de fleste film- og videoklip ligger online, skal eleverne arbejde online. Alle opgaver er linket op til
Filmcentralens Filmleksikon, som bliver inddraget løbende i analysearbejdet.

Hvert forløb til eleverne bliver indledt med en intro til mediet, efterfulgt af et antal undersider med analyseeksempler og -opgaver. Opgaverne er inddelt i forforståelse og analyse.

Alle eksempler er analyseret for læreren i vejledningerne, og læreren kan ellers orientere sig i introerne efter behov.

Materialets struktur giver mulighed for at plukke i eksemplerne eller arbejde med bare et eller to forløb. Dog er det en god idé at have berørt alle tre medier til den afsluttende produktion, hvor eleverne skal reflektere over nuancerne og forskellene i de tre visuelle universer. 

Opbygningen af lærer- og elevdel (se også menuen til venstre):

Til læreren

  • Introduktion 
    • 1) Visualisering og vinkling 
    • 2) Film og kommunikation
    • 3) Formatet, der blev sprængt 
  • Vejledninger
    • 1) YouTube: Vlog amok
      • MyLifeAsEva: How to be a girl
      • Virale videoer 
    • 2) Instagram: Kanye, kattene og kampagnerne
      • ​realdonaldtrump: Thanks Kanye! #MAGA 
      • taylorswift: Happy National Cats Day 
      • johansjensen: #HBOMonday
      • tiff_net: Edge of Seventeen #teenlife  
    • 3) Snapchat: Snap it, don't tell it!
      • Nyhedshistorie eller storytelling? (En snapstory fra netavisen VG) 
      • Snapkultur: DR's 'Doggystyle'
      • Film på Snapchat, Snapchat på film (Snap Originals) 
    • 4) Produktion og præsentation 

Til eleverne

  • Introduktion 
    • 1) Det nye filmsprog
    • 2) Kommunikation på sociale medier
    • 3) Algoritmer 
    • 4) Deling og lovgivning 
  • Opgaver  
    • 1) YouTube: Vlog amok
      • Analysevinkler 
      • MyLifeAsEva: How to be a girl
      • Virale videoer
    • 2) Instagram: Kanye, kattene og kampagnerne
      • Analysevinkler 
      • realdonaldtrump: Thanks Kanye! #MAGA
      • taylorswift: Happy National Cats Day
      • johansjensen: #HBOMonday
      • tiff_net: Edge of Seventeen #teenlife  
    • 3) Snapchat: Snap it, don't tell it!
      • Analysevinkler 
      • Nyhedshistorie eller storytelling? (En snapstory fra netavisen VG)
      • Snapkultur: DR's 'Doggystyle'
      • Film på Snapchat, Snapchat på film (Snap Originals) 
    • 4) Produktion og præsentation 

Om materialets videoer

Billedstrømmen forgrener sig i stort set alle kategorier online. Materialets videoer afspejler de "genrer", der går igen på sociale medier, og er valgt på baggrund af det aktuelle mediebillede i Danmark og verden. Eksemplerne illustrerer også den mere eller mindre skjulte branding, der er kendetegnende for sociale mediers professionelle indhold.

  • YouTube skal I se nærmere på to personlige vlogs (videoblogs) – produceret af to markante influencere – samt et udvalg af kendte virale videoer.
  • På Instagram skal I analysere en politisk kampagnevideo for Donald Trump, promotion for superstjernen Taylor Swift (og hendes katte), en reklame for streamingtjenesten HBO og en gyserfilm i Instagrams format.
  • Snapchat skal I undersøge en story fra den norske avis VG, og hvordan avisen bruger filmiske elementer i nyhedsformidlingen. I skal derudover vurdere Snapchat som virkemiddel i DR3’s digitale ungdomsserie ’Doggystyle’ og analysere en Snapchat-thriller, lavet i Snapchats visuelle stil.    

*Alt går stærkt på sociale medier: I tilælde af, at noget skulle blive ændret eller fjernet af rettighedshaverne, vil Filminstituttet forsøge at forny indholdet. Alle videoer fra YouTube og Instagram er embedded links til videoernes originale placering på de to tjenester. Indhold fra Snapchat er fra Snapchats offentlige funktion, 'Vores Historie'.

Alle eksempler fra sociale medier indgår i en ikke-kommerciel sammenhæng og er udelukkende til kritisk brug i undervisningen i grundskolen. (All examples from social media platforms appear in a non-commercial context and are exclusively for critical use in primary school teaching).

Maskotten for filmstudiet Metro-Goldwyn-Mayer: på vej til at blive Hollywoods kendteste ansigt – backstage, 1928. 

Før I går i gang

De fleste elever er velbevandrede på sociale medier, men ikke med analysebrillerne på. Før I begynder på opgaverne, er det derfor vigtigt at have læst om film og kommunikation. Introduktionerne vil gøre eleverne (og læreren) i stand til at arbejde med de visuelle medier online. Sociale medier er aktuelle og fascinerende, men kan også være udfordrende at nærstudere uden de rigtige værktøjer. 

  • Opgaverne forudsætter, at eleverne bruger mobiltelefoner, tablets og sociale medier i undervisningen. Sørg for, at klassen arbejder hensigtsmæssigt med teknik og apps. Lav fx regler for, hvornår telefonen tages i brug, og hvornår den pakkes væk. Når mobilen bliver brugt fagligt, følger der mange nye muligheder – også for nye forstyrrelser. Begge dele skal eleverne lære at håndtere.
      
  • Det er en fordel, hvis eleverne har kendskab til de grundlæggende virkemidler i Filmcentralens Filmleksikon. Elevopgaverne fokuserer desuden på begreberne surprise, suspense og konflikt.
     
  • Den dramaturgiske analyse går igen i alle forløb. Genopfrisk berettermodellen sammen i klassen.
     
  • Tal gerne om ord og internetslang i ordlisten, før eleverne begynder læsningen af deres introduktion
    Derudover bør I vende ordet iscenesættelse, og hvad det kan dække over, fx på film og sociale medier. 

Faglige mål

I dansk i udskolingen skal eleverne beskæftige sig med både film og multimodalt indhold. Derudover indgår it og medier som et tværgående tema i alle fag – og på alle klassetrin.

DANSK EFTER 9. KLASSETRIN 

It og kommunikation fylder en del i dansk og er en del af kompetencemålet ’Kommunikation’. Men eleverne skal også forholde sig til visuelle medier under kompetencemålet ’Fortolkning’.

Kompetencemål: Kommunikation

Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.
  • Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på nettet (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om kommunikationsetik (vidensmål)
  • Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder (vidensmål)
  • Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation (vidensmål)

Kompetencemål: Fortolkning

Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.

Undersøgelse:

  • Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed (færdighedsmål)
  • Eleven kan undersøge teksters flertydighed (færdighedsmål)
  • Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten (vidensmål)
  • Eleven har viden om analysemetoder og forståelsesstrategier (vidensmål)

Fortolkning:

  • Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster (færdighedsmål)
  • Eleven kan foretage flertydige fortolkninger (færdighedsmål)
  • Eleven har viden om identitetsfremstillinger (vidensmål)
  • Eleven har viden om metoder til fortolkning (vidensmål)

MULTIMODALITET TIL EKSAMEN

Til den mundtlige prøve i dansk skal man opgive to eller flere multimodale tekster på dansk (fiktion eller ikke-fiktion). Materialet rummer tre dansksprogede eksempler: en vlog på YouTube, en Instagram-reklame og DR's ungdomsserie 'Doggystyle'. Der er også en Snapchat-story fra den norske avis VG, der kan være et nordisk eksempel i opgivelserne. De øvrige videoer er engelsksprogede, men enkle og repræsentative eksempler på multimodalitet i undervisningen. 

It og medier

Ifølge Undervisningsministeriet skal eleverne opnå mediekompetencer inden for fire forskellige elevpositioner. Medierne er her defineret som digitale medier, forstået som "digitalt baserede veje og miljøer for fx information, kommunikation, læring og underholdning.

Kompetencerne er brede, så det centrale for materialet er highlightet:   

Eleven som kritisk undersøger

Mængden af information er vokset enormt, og den præsenteres i en kompleks blanding af udtryksformer, hvor det visuelle og auditive bliver mere og mere fremtrædende (…)

Eleven skal tilegne sig kompetencer i at identificere sit behov for information, sortere, vælge og redigere information til bestemte formål, benytte målrettede strategier til søgning, analyse og vurdering af information kildekritisk i en multimodal kontekst, samt citere og referere korrekt fra forskellige kilder. Det er derfor vigtigt, at eleverne tilegner sig kompetencer i systematisk og kritisk at kunne finde, fortolke og sammenfatte information knyttet til både massemedier og sociale medier.

Eleven som analyserende modtager

Eleven møder mange typer af digitale medieprodukter i form af faglige læringsressourcer, opslagsværker, statistisk materiale, simuleringer, blogs, wikis, spil, indlæg i communities mv. (…) Alle tilgængelige digitale medieprodukter er produceret af en afsender med en intention. De er ofte rettet mod en målgruppe, hvor udbredt deling og genbrug er et grundlæggende vilkår. Det skærper kravene til elevernes evne til at analysere digitale produktioner mht. lødighed, kommunikationsformål og fagligt potentiale. At analysere digitale produktioner kræver tillige forståelse for det multimodale udtryk.

Eleven skal tilegne sig kompetencer i kritisk at analysere og vurdere digitale produkters indhold og måde at repræsentere verden på. I relation hertil at kunne analysere og vurdere målgruppe, repræsentationsform, retorik og æstetik. Eleverne skal kunne vurdere afsender- og modtagerintentioner. Eleverne skal opnå bevidsthed om, at de selv, ligesom alle andre, er genstand for påvirkning.

Eleven som målrettet og kreativ producent

Nye brugervenlige digitale teknologier gør det i dag muligt at lave medieproduktioner fra bunden samt i et remix med materialer hentet fra nettet. Øget brugervenlighed har muliggjort en voksende digital produktion i skolen og etableret rum for både målrettede og kreative læreprocesser, som munder ud i fx elevproducerede computerspil, matematiske modeller til modellering og forskellige former for multimodale fortællinger (…) I yderste konsekvens er hele verdens befolkning publikum og forbruger af den viden, eleverne producerer, når den gøres tilgængelig på internettet, hvorfra den i øvrigt kan spredes ukontrollabelt. I nogle tilfælde produceres viden til medier, hvor den er uforgængelig.

Eleven skal tilegne sig kompetencer i digital produktion, der kan være kommunikativ eller anvendelsesorienteret. Eleven skal kunne arbejde vidensbaseret og på den baggrund skabe kreative løsninger med bevidste valg og fravalg af digitale værktøjer. Eleven skal kunne afpasse budskab og formål med en produktion i forhold til en målgruppe og bevidst kunne vælge udtryksformer – billedmæssigt, lydmæssigt og sprogligt.

Eleven som ansvarlig deltager

Eleverne har hurtigt taget de mobile teknologier og internettets mange mulige former for kommunikation til sig.

Deltagelse i digitale fora nødvendiggør, at eleverne skal tilegne sig kompetencer i at navigere etisk, selvbevidst og reflekteret i vekslende online sociale kontekster. I arbejdet med at kvalificere elevernes digitale adfærd fokuseres der på digitale rettigheder som Creative Commons forbundet med deling og genbrug af digitalt materiale.

Introduktion

Lærerintroduktionen begynder med en indledning til emnet (nedenfor). 1) Visualisering og vinkling uddyber materialets vinkel på sociale medier, og hvorfor det er vigtigt at arbejde med temaet i skolen.

2) Film og kommunikation introducerer analysebegreberne, mens 3) Formatet, der blev sprængt er et baggrundsafsnit om de nye filmformater, og hvad de betyder for vores idé om film og fiktion. 

Læs i øvrigt elevernes introduktionsdel.

Indledning

"We shape our tools and thereafter our tools shape us"
- Marshall McLuhan, filosof og medieforsker 

Medierne er i rasende udvikling og gør det svært – ja, nærmest umuligt – at forstå den voksende visuelle verden. En verden, vi dagligt udvider på YouTube eller Snapchat, når vi uploader videoer eller snapper.

Sociale medier blev udviklet som teknologier til at kommunikere og dele indhold med hinanden. Det er de stadigvæk. Men udtryksformen er i forandring med nye muligheder for at optage levende billeder: at skabe vores egne små film.

Selv på den tarveligste smartphone kan man eksperimentere med de filmiske virkemidler – og supplere med "de nye"; en snap er i virkeligheden en lille historie, fortalt igennem billedbeskæringer og kameravinkler, men nu også forskellige filtre, linser, humørikoner, augmented reality og så videre. I dag hører filmen ikke kun til biografernes hvide lærred. Eller gør den? For hvad er egentlig film, og hvad er ikke?  

Mobiler og tablets leverer fortællinger om alt og intet, stort og små, højt og lavt. Som en genspejling af hele verdens gang er der ingen ende på det, vi kan følge med i på vores små skærme. Engang talte man om at surfe på nettet. Sådan er det ikke mere. I dag rammer bølgen os, om vi surfer den eller ej. Filmisk iscenesættelse er nærmest et livsvilkår, opretholdt af den digitale eksplosion, sociale mediers æstetik og fristende "redigering" af virkeligheden. 

Børn og unge er hjemmevante youtubere, instagrammere og snapchattere. Men lige så hurtigt det går at gribe mobilen, lige så vigtigt er refleksionerne over, hvad den udtrykker – og hvad de selv peger kameraerne imod. Sociale medier har vokset sig større end bare kommunikationsværktøjer og virtuelle fællesskaber. De er en ny, filmatiseret virkelighed.

Den visuelle udvikling: Fra film til forstærket virkelighed 

1) Visualisering og vinkling

Mediebilledet stiller høje krav til elevernes kritiske blikke. Urimeligt høje, vil nogle mene. Ikke alene i forhold til den informationsmængde, de unge står over for, men også visualiseringen af den. Filmanalyse er derfor et godt udgangspunkt i mødet med sociale medier. Også i skolen, ifølge Thilde Møller, der forsker i læring med film og medier:

Levende billeder optræder i mange formater og på forskellige platforme, som børn og unge tilgår hele tiden. Også på teknologier, der ikke er så fælles som tv-apparatet. Derfor er det vigtigt, at de kan afkode de levende billeder visuelt. At de både kan afkode dem og være kritisk refleksive i mødet med dem.

Kritisk sans og refleksionsevne er forudsætninger for færdsel i det digitale. Det kræver især analytisk kompetence, som eleverne skal tilegne sig igennem fem vinkler på multimodalt indhold (se 2) Film og kommunikation):

  1. Filmiske virkemidler
  2. Dramaturgi
  3. Virkelighedsplan
  4. Kommunikation
  5. Reklame

I materialet skal eleverne både analysere og producere. Tilrettelæggelse af digitale filmprodukter giver eleverne
kreative kompetencer og motiverer til refleksion over filmsproget, kommunikationen og konteksten på sociale medier. Med digitale medier er det nemt at inddrage produktion i undervisningen, hvor optageudstyret er elevernes smartphones eller skolens tablets – og rollefordelingen er mere dynamisk end på et traditionelt filmhold.

Men unge søger også selv redskaber, der kan hjælpe dem med "at adskille drøm og virkelighed på sociale medier". Blandt andet på grund af den stigende tendens til mistrivsel blandt børn og unge. Derfor nedsatte Sundhedsministeriet et ungepanel i 2019, der har udformet ni anbefalinger til ministeren. En af dem lyder:

Børn, unge og deres nære omgivelser skal have digital dannelse” 

2) Film og kommunikation

Levende billeder på sociale medier er filmiske fortællinger, men har flere udtryksformer eller modaliteter. Opgaverne har fokus på de filmiske virkemidler, som billedbeskæring, vinkler, lyd, farver, osv. Men også de udtryk, der er kendetegnende for sociale medier; fx tekst, filtre og hashtags. En video, der består af flere modaliteter, er multimodal. 

Herudover skal eleverne arbejde med kommunikationssforholdene online. Kommunikationen er kompleks på sociale medier, hvor det ikke altid er klart, hvad der bliver kommunikeret, og hvem der kommunikerer. Afsender-modtager-relationen er løbende til forhandling, da modtagerne kan kommentere og "svare" på en video, og tit er der reklame eller branding på spil, særligt i videoblogs; i så fald kan der være mere end én afsender og skjulte intentioner med indholdet.

Frontstage, backstage og virkelighedsplan

Eleverne bliver præsenteret for den kendte sociolog Erving Goffman og hans lige så kendte kommunikationsbegreber frontstage og backstage (se nederst). Begreberne kan give en forståelsesramme for, hvordan folk iscenesætter sig på sociale medier og hvorfor. Filmiske fortællinger på sociale medier eksperimenterer jævnligt med virkelighedsplanet. Mange vloggere vil forsøge at virke private og "backstage-agtige", så deres følgere oplever dem som mere autentiske. Andre vil være langt frontstage på deres profiler, hvor de med filtre kan fremstå smukkere og mere perfekte, end de er. 

En væsentlig pointe er dog, at frontstage og backstage kan falde sammen på sociale medier og skabe tvivl om afsenderens rolle og autenticitet:

Illustration: Sara Hammelev Krogsgaard, DFI

Fra genre til motiv 

YouTube, Instagram og Snapchat er ikke fastlagte filmgenrer, der overholder formmæssige træk. Men en genre er også andet end indhold og form. Genrer er udtryk for bestemte motiver: Er det fx gys, romantik eller en lykkelig slutning, der skal fastholde os som filmseere? På sociale medier går nogle særlige motiver igen. Blandt andet at skabe et fællesskab, at få likes, følgere, views og sponsorer – og ikke mindst at fingere autenticitet for at opnå alt det førnævnte. Gennem fem fokuspunkter kan man spore genren (eller motivet) i en video på sociale medier:

  1. Filmiske virkemidler: Filmisk æstetik i billede, lyd, filtre osv. (Filmcentralens Filmleksikon til grundskolen)
  2. Dramaturgi: Fortælleforhold, surprise, suspense og konflikt med udgangspunkt i berettermodellen
  3. Virkelighedsplan: Indholdets autenticitet i forhold til begreberne frontstage-backstage
  4. Kommunikation: Afsender-modtager-forhold på platformen, hashtags, kommentarer etc.
  5. Reklame: Kommercielle / politiske interesser (og hvor skjulte de er)

NØGLEORD

Multimodalitet

Multimodalitetet betyder, at en tekst kan være bygget op af forskellige tegnsystemer. Fx kan en film på Instagram bestå af både levende billeder, tekst, tegn og humørikoner. Levende billeder består også i sig selv af forskellige modaliteter – nemlig diverse filmiske virkemidler.

Frontstage

Når man er frontstage, er man ude i det offentlige rum og bevidst om at være ”på”. Man påtager sig en rolle, som man tror, andre forventer af én. På sociale medier kunne det være en fitnessguru, der lægger en video op af sin perfekte krop. Eller at man stiliserer sine omgivelser og aftensmad, så følgerne tror, man lever det perfekte liv. 

Backstage

Når man er backstage, er man privat, ”ufiltreret” og sig selv. Det er her, man bøvser, prutter, bander og generelt ikke tilpasser sig sociale regler. På sociale medier bliver det mere og mere udbredt, at man inviterer følgerne backstage, fx ved at filme på sit soveværelse eller toilet. Men ofte er backstage iscenesat – et opdigtet privatliv – for at få følgerne til at identificere sig med afsenderen.

Virkelighedsplan  

Alle film har et virkelighedsplan, der kan henvise til noget genkendeligt som bynavne, kendte personer eller andet, der gør fortællingen realistisk. Det samme gælder videoer på sociale medier. En vlog eller en snap kan virke tættere på virkeligheden end både spille- og dokumentarfilm. Men igennem virkemidlerne, frontstage og backstage-lagene vil man få øje på, at de er mindst lige så iscenesatte som fiktionsfilm. 

3) Formatet, der blev sprængt

Sociale medier har rokket ved filmformatet, og hvad en film overhovedet er for en størrelse. Principielt er vi jo alle instruktører med vores lommekameraer, klar til at sætte enhver situation i scene. Filmoptagelserne redigerer vi på vores foretrukne apps, og vi deler dem endda som stories for publikum, når vi instagrammer eller snapper. It’s a wrap! som man siger i Hollywood, når en film er i hus.

Men er vi nu virkelig filmkunstnere, alle sammen? Og leveringsdygtige i gode fortællinger? Selvfølgelig ikke. Sammenligningen er blot en måde at forstå de nytilkomne (sociale) medier: Filmmediet er grundlaget for den billedbårne fortælling, så når filmsproget flytter ind på andre platforme, er ”grammatikken” stadig den samme.

Film på sociale medier, sociale medier på film

Inspirationen er gensidig fra sociale medier til film. Både spillefilm, kortfilm og tv-serier bruger medievirkeligheden tematisk og æstetisk som fortællegreb. I ’Searching’ fra 2018 er filmen fortalt igennem skærmene, der omgiver os, mens videobloggere går på spøgelsesjagt i ’Gonjiam: Haunted Asylum’ – en af de bedst sælgende gyserfilm samme år.

Foto: 'The Social Network'. David Fincher, 2010

Uafhængige streamingtjenester bugner med kritiske undergrundsfilm om telefonslaveriet. De etablerede tjenester som Netflix og HBO har succes med medieserier som ’Black Mirror’ og ’Tagged’. Og for nylig lancerede Snapchat sine egne ’Originals’, der alle er baserede på Snapchats format og stil.

I Norge står ’Skam’ som en forløber for såkaldt tværmedialitet: Serien var blandt de første til at udvide fortællingen, så man blandt andet kunne følge karaktererne på andre platforme. Noget lignende har man set i DR’s digitale ungdomssatsning ’Doggystyle’, hvor hovedpersonen fandtes på Instagram og Snapchat. Alt sammen for at forankre det fiktive i virkeligheden (og brande DR3).

Mødet mellem film og sociale medier er tankevækkende og driller vores opfattelse af fiktion. Derfor skal eleverne prøve at sammenligne indhold, der er mere eller mindre fiktivt fra start. Spørgsmålet er nemlig, hvor iscenesættelsen er størst, og om vi længere kan skille det, vi selv laver, fra producenterne?    

Filminstruktør Stanley Kubrick, "selfie", 1949.

Vejledninger

Vejledningerne til læreren rummer guides og analyser til alle tre forløb og den afsluttende produktionsopgave:

Under hvert forløb finder man en analyse af hvert eksempel. Analyserne består af forskellige nedslag i videoerne, der selvfølgelig kan vendes og drejes på alle mulige måder. Læreren kan altså fint supplere med andre perspektiver. 

Når man arbejder med multimodalt indhold online, skal man desuden være opmærksom på, at kommunikationsforholdene kan ændre sig over tid. Fx hvis afsender eller modtager kommenterer og dermed giver videoen et "ekstra" udtryk. 

Under 4) Produktion og præsentation finder man en detaljeret vejledning til videoproduktionpræsentationer, feedback og evaluering af forløbene. 

1) YouTube: Vlog amok

Hvad er Youtube?

Afsnittet Hvad er YouTube? er en intro til mediets vigtigste funktioner og kendetegn. Blandt andet i forhold til virkemidler, videodeling og reklame.

Mange elever kender YouTube godt og kan besvare refleksionsspørgsmålene uanset niveau. Du kan vælge at stille spørgsmålene i klassen, så I reflekterer over dem i fællesskab, eller dele klassen op i små grupper.

Sørg for, at eleverne uddyber deres svar, og saml op i klassen efter gruppearbejde.

Analyser

I underafsnittene finder man analyser til en vlog (videoblog) og tre virale videoer på YouTube.

Analyserne slår ned på det karakteristiske for hvert eksempel, fx klip, billedbeskæring, farver, surprise og suspense. Derudover beskæftiger de sig med kommunikationsforhold og virkelighedsplan.

Ud over film- og kommunikationsvinkler er der også et emne, eleverne skal forholde sig til. Både læreren og eleverne får en kort indledning til analyseeksemplerne.

Analyserne er linket op til Filmcentralens Filmleksikon, hvilket eleverne løbende skal bruge igennem opgaverne.

MyLifeAsEva: How to be a girl

Amerikanske Eva Gutowski er kendt som MyLifeAsEva. Ud over at vlogge for millioner på YouTube laver hun alt muligt for at promovere sig selv. Hun har en Instagram-profil med knap 6 millioner følgere, og derudover en hjemmeside om mode, makeup og rejser. Influenceren har også designet sin egen tøjkollektion og skrevet bogen
’My Life As Eva – The Struggle Is Real’ om sit eget liv.

Vloggen 'How to be a girl' har godt 13 millioner views og næsten 500.000 likes.

(Det er en god idé at opfordre eleverne til at tage noter undervejs, da vloggen varer 12 minutter og 39 sekunder).

Analyse


Foto: Eva Marisol Gutowski (My Life As Eva) 

Lyd og farver

Generelt høres asynkron lyd som underlægningsmusik, effektlyde eller et dominerende soundtrack. Når Eva taler, er der et opløftende nummer (i durakkorder) i baggrunden. Det skaber en positiv stemning. Man hører scratch-lyde fra en vinylplade, når noget fejler, eller der sker markante ændringer på billedsiden. I introen er der flere montager, hvor der bliver skruet op for kæmpehittet ’Hide away’ – en tempofyldt sang med en lys, tøset teenagestemme.

Alene i første minut er der syv skift i den asynkrone lyd. Tempoet falder, men vloggen igennem er der lagt let og glad musik ind over reallyden, når Eva taler til kameraet. I en voice over fortæller hun om sine lifehacks, alt imens billedet veksler mellem Eva, der snakker direkte til seeren eller bliver filmet ”ude i verden”.

Lydsiden giver indtryk af, at indholdet er sjovt og uhøjtideligt, men bliver også brugt til at etablere ”nye scener”. Den asynkrone lyd fremhæver, at Eva er humørfyldt og humoristisk. Indirekte fortæller den os imidlertid, at det hele er meget iscenesat: Selv om vi visuelt er backstage i hendes soveværelse, så hører de fremtrædende virkemidler til frontstage.

Der er forskellig brug af farver, afhængig af hvor Eva befinder sig. Når hun sidder i soveværelset, er der meget lyse farver. Eva selv er klædt i hvidt, og baggrunden er lys med lyserøde, gyldne og turkise pasteller. De lyse og hvide farver symboliserer fornuft og uskyld, og Eva fremtræder derfor som en, man kan stole på. Den eneste farve, der rigtig skiller sig ud, er hendes purpurrøde læbestift. Rød farve symboliserer kvindelighed og seksualitet og understøtter Evas påstand om, at hun ved, hvordan man er en rigtig pige (5).

Når Eva i stedet bevæger sig ud i verden, bliver der fyret op for farvepaletten med store farvekontraster. Her er farverne blå, grøn og rød. Blå symboliserer bl.a. tillid og ro, og den grønne farve giver associationer til ungdom og håb. Den røde kulør (som er markant i vloggen) bliver desuden anvendt på stiletter og håndtasker: alle de ting, der bliver forbundet med noget feminint (6).

(5) Der er meget lyse farver, når Eva sidder på sit værelse og snakker til kameraet. Hendes purpurrøde læber bryder med de lyse pasteller. Foto: Eva Marisol Gutowski (My Life As Eva)
(6) Blå, grønne og røde pangfarver springer frem, når Eva ikke længere er i sit værelse.  Foto: Eva Marisol Gutowski (My Life As Eva)

Dramaturgi, intro og outtro

’How to be a girl’ er dramaturgisk inddelt som perler på en snor. Vloggen består af en intro, en række lifehack-scener, hvor Eva kommer med råd til at være pige og blive mere populær, og en outtro.

Introen har tre dele: Første del præsenterer et fiktivt univers, hvor Eva ”spiller” en forvirret og frustreret cheerleader. Cheerleaderen bliver rådgivet til at gå ind og se MyLifeAsEvas videoer på YouTube (7). Herefter bliver der klippet til en montage af forskellige situationer (fra resten af vloggen). Montagen fungerer som et anslag og giver seeren lyst til at se videre (8). Sidste del viser Eva på sit soveværelse, hvor hun hilser på sine følgere: ”Hey guys”, gentager hun (9). Og til slut leverer hun en præmis for videoen.  

Præmissen er, hvordan man undgår ”konflikten”; hvordan man slipper for pinlige situationer inden for ”pigeemner”, som Eva selv kender til. Hovedpersonen fremstiller sig derved som en mentor eller storesøster for sine følgere – en, der er kommet "succesfuld" ud på den anden side.

Men videoen har også en skjult agenda. Eva er sponsoreret af Playtex og omtaler brandets sportstamponer en stor del af vloggen (10). Underforstået tilskynder hun altså sine følgere til at købe dette mærke – og hævder samtidig, at man bliver populær af at have Playtex-tamponer i tasken, fordi man kan ”dele dem ud til veninder i nød”.

Intet tidspunkt nævner vloggeren, at hun sponsoreret af og samarbejder med Playtex. Først de sidste 13 sekunder står det med lille skriftstørrelse nederst: ”Thanks to Playtex for working with me on this video”.

Outtroen er todelt og starter med, at Eva udtrykker et håb om, at følgerne har fået noget ud af vloggen. Hun opfordrer til at like, subscribe og følge hende på YouTube, Instagram og Snapchat. Hun opfordrer også til at subscribe på bloggen på hendes hjemmeside og runder til sidst af med det personlige ”I love you guys so much”.

De afsluttende sekunder består af billeder af Eva, hendes kanalnavn, et subscribe-ikon, andre videoer og informationen om, at hun rent faktisk er sponsoreret (11).

(7) Eva spiller en cheerleader, der har "pigekrise". Foto: Eva Marisol Gutowski (My Life As Eva)
(8) I en montage i starten ser man Eva i forskellige situationer, som passer til det indhold, hun vil præsentere.  Foto: Eva Marisol Gutowski (My Life As Eva)
(9) Eva hilser energisk og fjollet på sine følgere. Foto: Eva Marisol Gutowski (My Life As Eva)
(10) Der er stort fokus på Playtex’ sportstamponer i vloggen. Foto: Eva Marisol Gutowski (My Life As Eva)
(11) I outtroen står der, at Eva har samarbejdet med Playtex. Men kun med lille skrift.  Foto: Eva Marisol Gutowski (My Life As Eva)

Virkelighedsplan og reklame

Eva skifter mellem at være backstage og frontstage. Når hun sidder og taler til kameraet på sit værelse, giver det indtryk af, at hun er backstage: hudløst ærlig, sig selv og fortrolig med seeren.

Vloggen er samtidig professionelt produceret og efterredigeret, og Eva bliver flere gange filmet ”udefra”. Her er det åbenlyst ikke hende selv, der opererer kameraet, som ellers er karakteristisk for de fleste vlogs. Man får dermed øje på det iscenesatte – at hun i virkeligheden er helt frontstage – ved at afkode filmsproget.

Playtex-sponsoratet påvirker både troværdigheden og virkelighedsplanet i videoen. Eva fortæller ikke åbent om, at hun er betalt, hvilket følgerne selv skal bemærke. Det får autenticiteten til at dale i den ellers "private" fortælling om de fantastiske sportstamponer. 

Virale videoer

Analysen af virale videoer lægger vægt på filmiske overraskelses- og spændingselementer: surprise og suspense

Forinden skal elevernes forforståelse vækkes. Først med et introducerende afsnit og nogle refleksionsspørgsmål. Dernæst et afsnit om smagsdommeri og deltagelse – som er særligt for virale videoer – og et afsnit om viral marketing. Læs afsnittene, se videoeksemplerne, og vend spørgsmålene i klassen.

Smagsdommere og deltagelse

Det er forbrugerne, der er smagsdommere for virale hit. Hvis man ser en video, bidrager man til dens popularitet, fordi den får flere views. Og hvis man deler videoen, kommer endnu flere til at se den – med øget sandsynlighed for, at den går viralt. En video har større potentiale til at blive spredt, hvis den har et overraskelses- eller et spændingselement.

Viral marketing

Gennem de sidste ti år har reklamebranchen fået øjnene op for viral marketing. I stedet for at bruge penge på dyr tv-sendetid, plads i magasiner eller gammeldags papir kan man få forbrugerne selv til at dele.

Hvis en video er virkningsfuld nok, vil den gå viralt. Spørgsmålet er imidlertid, hvad der gør videoen delbar. Det har den australske ph.d. og lektor i marketing Brent Coker undersøgt. Han er nået frem til fire afgørende punkter:

  1. Det selvforstærkende aspekt – du er, hvad du deler
  2. Følelser – jo stærkere, jo bedre
  3. Affinitet – noget, der føles vedkommende for seeren
  4. Gys – en (næsten) behagelig følelse af skræk

Analyse 

Eleverne skal reflektere over, hvorfor følgende videoer er gået viralt:

Charlie Schmidt’s Keyboard Cat! THE ORIGINAL!

Over 53 millioner visninger.


Foto: Charlie Schmidt 

Videoen af den keyboardspillende kat Fatso er drevet af surprise. Alt for sjældent støder man på katte, der kan spille klaver, så dette element er overraskende og virker både underholdende og komisk.

GoPro: Backflip Over 72ft Canyon – Kelly McGarry Red Bull Rampage 2013

Over 54 millioner visninger.


Foto: GoPro (Kelly McGarry)

Når Kelly McGarry kører ned ad en stenet højderyg på en mountainbike, er der tale om suspense. Vi ser ikke bare en vovehals risikere at komme slemt til skade – eller det, der er værre. Vi får lov at opleve det hele igennem hans ”øjne”.
Eftersom videoen er filmet i point of view, bliver der skabt en oplevelse af, at vi selv er vovehalsen. Videoen er spækket med spænding og kan hurtigt få seerens puls til at stige.

How Animals Eat Their Food I MisterEpicMan

Over 132 millioner visninger.


Foto: Ian Deibert (MisterEpicMan) 

’How Animals Eat Their Food’ spiller både på surprise og suspense. Da komikeren Nick spørger Ian, om han vil se, hvordan dyr spiser mad, bliver man overrasket over Nicks pludselige adfærdsskifte. Hans karikerede dyreimitation af en ko, der spiser, er gakket og sjov. Men da han bliver ved at præsentere flere dyr, stiger suspensen, da man er spændt på at se, hvad han ellers kan finde på at gøre.

2) Instagram: Kanye, kattene og kampagnerne

Hvad er Instagram?

Afsnittet Hvad er Instagram? er en intro til mediets vigtigste funktioner og kendetegn. Blandt andet i forhold til virkemidlerreklame og deling.

Mange elever kender Instagram godt og kan besvare refleksionsspørgsmålene uanset niveau. Du kan vælge at stille spørgsmålene i klassen, så I reflekterer over dem i fællesskab, eller dele klassen op i små grupper.

Sørg for, at eleverne uddyber deres svar, og saml op i klassen efter gruppearbejde.

ANALYSER

I underafsnittene finder man analyser til syv Instagram-videoer. Tre er produceret af verdensstjernen Taylor Swift.  

Analyserne slår ned på det karakteristiske for hvert eksempel, fx billedbeskæring, kameravinkler, musik og lyd. Derudover beskæftiger de sig med kommunikationsforhold og virkelighedsplan.

Ud over film- og kommunikationsvinkler er der også et emne, eleverne skal forholde sig til. Både læreren og eleverne får en kort indledning til analyseeksemplerne.

Analyserne er linket op til Filmcentralens Filmleksikon, hvilket eleverne løbende skal bruge igennem opgaverne.

realdonaldtrump: Thanks Kanye! #MAGA

Video: President Donald J. Trump (@realdonaldtrump)

Et særligt venskab mellem USA’s præsident og rapperen Kanye West trak overskrifter i 2018.
Kanye West er blandt de kendteste amerikanske artister og desuden gift med realitystjernen Kim Kardashian
(der er lige så populær på Instagram). Mange har kritiseret ham for sin opbakning til Trump. Især i musikbranchen,
hvor en del ser skævt til Trumps politik. Men West har fortsat en fanskare, der hylder ham, over hele verden.

I denne video er rapperen på besøg i Det Hvide Hus. Videoen er delt i præsidentens officielle feed under ‘realdonaldtrump’, der er Trumps profilnavn på tværs af sociale medier.

P.t. har klippet over 1,6 millioner visninger og mere end 300.000 likes.

Analyse

Beskæring og synsvinkler

Intet er tilfældigt på Instagram, og slet ikke, når det kommer fra Det Hvide Hus. Ved første øjekast ser videoen dog ret tilfældig ud – som noget, der er optaget helt spontant. Mikrofonstænger dingler ned fra toppen af totalbilledet, mens en smartphone stjæler opmærksomheden i forgrunden fra første indstilling (1); en hånd taster sågar løs på skærmen.

(1) Foto: President Donald J. Trump (@realdonaldtrump)

Vi forstår, at medierne har stor interesse i dette møde. Ikke mindst på antallet af kameraer og pressefolk, der er med i billedet i Det Ovale Kontor. Det er betydningsfulde herrer, vi har med at gøre. Det bliver pointeret i synsvinklerne, som konsekvent veksler mellem Trump og West i over-the-shoulder-skud (1, 2). Nakkeskuddene gør samtalen personlig og inviterer seeren ind i dialogens pingpong – med hjælp fra klipperytmen. Gennem de visuelle virkemidler vil vi hurtigt identificere os med de iscenesatte ”hovedpersoner” og acceptere deres særstatus i billedet.

(2) Foto: President Donald J. Trump (@realdonaldtrump)

Komposition

Præsident Trump og Kanye West er ikke alene midtpunkter for samtalen. De befinder sig i et symmetrisk, velkomponeret ”kunstværk” med centralperspektiv og forsvindingspunkt placeret i midten. Kompositionens tragtform gør billedet overskueligt og harmonisk for seeren, hvis øjne falder naturligt på det væsentlige: Trump, Kanye West og præsidentflaget i baggrunden. Ikke mindst Trumps datter, Ivanka, der bakker op med brede smil til højre i billedet (1).

Harmonien bliver kun understreget af, at hovedpersonernes ansigter falder i det gyldne snit, ”den guddommelige proportion”. Det gyldne snit har ikke kun en æstetisk funktion, men er en kendt teknik til at understrege betydningsbærende elementer i billeder og malerier. Se fx Leonardo da Vincis ’Den sidste nadver’ fra 1498,
hvor man også finder dybde- og centralperspektiv: 

Kommunikation, virkelighedsplan og reklame

Virkemidlerne påvirker i høj grad vores opfattelse af det, vi ser. Især de visuelle, som fortæller os, at Trump og West er særligt vigtige. Omvendt bidrager alle mikrofonerne, kameraerne og telefonerne til, at videoen virker autentisk. I film og tv-programmer bliver udstyr normalt holdt ude af frame, men på Instagram får seeren lov at kigge med backstage. Virkelighedsplanet understøtter i den forstand indholdet – i hvert fald det, som Det Hvide Hus gerne vil formidle; at vi her er vidne til et historisk øjeblik af spontanitet.

Ingen ved, om Kanye Wests indfald er impulsivt, men det vigtige er også bare, at det fremstår sådan. Øjeblikket er trods alt ret bemærkelsesværdigt: Verdens mægtigste mand lader sig omfavne af verdens kendteste rapper (for øjnene af hele verden). Som nyhed er det en sensationel historie. Derfor gør det heller ikke så meget, at en smartphone kommer i vejen i billedet. Alle må skynde sig at forevige momentet. 

Én ting er, hvad der bliver delt. Noget andet er hvorfor. De hidtil 1,6 millioner, der har set videoen, har fået den delt af en grund. Meget ligner personlig branding af Trump, som bliver rost til skyerne af en verdensstjerne – og ligner en talkshowvært bag det massive skrivebord. Man må overveje, om ikke det kan påvirke modtagerens syn på præsidenten, der optræder som en afslappet, umiddelbar og humoristisk mand. Noget andet er hans berømte valgslogan, som kommer til udtryk på Kanye Wests kasket (’Make America Great Again’), og i kommunikationen på mediet, hvor videoen er delt under hashtagget #MAGA.

Hvad der på overfladen ligner en sjov, lille happening på et pressemøde, er altså fuld af budskaber om magt og politisk reklame. Alt sammen formidlet gennem filmens sprog.

taylorswift: Happy National Cats Day

Video 1: 

Video: Taylor Swift (@taylorswift)

 

Video 2:

Video: Taylor Swift (@taylorswift)

 

Video 3:

Video: Taylor Swift (@taylorswift)

 

Taylor Swift er en af de mest magtfulde musikere blandt børn og unge, og med over 112 millioner følgere når hun ud til millioner af stemmer i USA. Politisk var hun derfor frygtet under det amerikanske midtvejsvalg 2018, hvor hun sprang ud som Demokrat på sociale medier. Nyheden udløste en reaktion fra den republikanske præsident, som slog fast, at han ”fra nu af kunne lide hendes musik 25 procent mindre”.

I de følgende videoer er det dog hverken Swift eller Trump, der indtager hovedrollerne, men sangerindens katte. Katte er med tiden blevet en slags internettets maskotter. De findes i et næsten uendeligt antal sammenhænge og situationer online og udgør noget af det mest sete indhold overhovedet.

Hvert videoeksempel har over 1 million likes og mellem 4 og 5 millioner views.

Analyse

Kamerastil og subjektive synsvinkler  

Kameraføringen springer i øjnene i video 1 og 2. Ikke fordi den er særlig teknisk eller avanceret, nærmere det modsatte som sjusket og håndholdt. Håndholdt kamera kan virke urolig og frustrerende på film, men giver her en fornemmelse af, at klippet er ”hjemmelavet”. At det er optaget med en telefon uden at være tilrettelagt på forhånd. Den personlige fornemmelse bliver kun forstærket af de subjektive kameravinkler, fx i point of view-skuddet i video 1, hvor Taylor Swift nærmer sig sin kat og prikker den på snuden (3):

(3) Foto: Taylor Swift (@taylorswift)

Eller da hun flytter katten rundt i sengen, og kameramanden pludselig fniser, så kameraet ryster (video 2). I video 2 er det ikke Taylor Swift, der optager. Hun er med i billedet, men kun perifært – og aldrig hendes ansigt. Katten løber med opmærksomheden, mens superstjernen anonymt får lov at rede sengen på sidelinen (4). Stilmæssigt falder videoerne også ind i nofilter-bølgen på Instagram. En tendens, der handler om at signalere, at man kommunikerer direkte – uden selviscenesættelse – gennem hashtagget #nofilter.

(4) Foto: Taylor Swift (@taylorswift)

Video 3 er mere professionelt sat op. Swift er frontstage. Her er kameraet fæstnet på stativ og filmer fra frøperspektiv (5). Fra denne vinkel får vi en fornemmelse af at ”se op” til nogen med betydning eller magt. Selvfølgelig megastjernen, der annoncerer, at hun skal åbne megashowet ’The American Music Awards’.

Dramaturgi og location

Men Taylor Swifts kat er også med i annonceringen i video 3 – og den er ligeglad med hendes stjernestatus. Pludselig flygter kæledyret ud af billedet og bremser meddelelsen til seeren (5): ”Don’t be too excited about it, my god”, udbryder sangerinden, nu henvendt til katten, der på komisk vis spolerer hele setuppet.      

(5) Foto: Taylor Swift (@taylorswift)

Optrinnet virker på mange måder improviseret. Så hvorfor dele denne afbrudte scene frem for en anden? En af grundene finder man i dramaturgien, der ikke er bygget op om en bestemt konflikt, som man fx kender det fra fiktionsfilm. I stedet er surprise-elementet det vigtige (hvilket vi også så hos Trump og West). Afprøver man videoen på berettermodellen, får man kun et anslag og et klimaks. Videoen er i den forstand tænkt ud fra filmmediets dramaturgiske greb, men er stadig langt fra den klassiske fortællestruktur på film, hvor historien udvikler sig over tid og har flere forskellige vendepunkter.

Til sammenligning er video 1 og 2 nærmest en slags ”anti-fortællinger” med hverken højde- eller vendepunkter. Ikke engang et overraskelsesmoment får seeren, blot kattenes charme. På Instagram (og andre sociale medier) er det til gengæld, hvad mange gerne vil se og grine af – og først og fremmest deler.

Ud over dramaturgien er der også en fortælling i scenografien. Karakteristisk for video 1 og 2 er, at begge er filmet i et soveværelse. Location siger noget om, hvor vi er, men kan også påvirke seerens indtryk og følelser. Miljøet udtrykker her noget familiært om hovedpersonen, Taylor Swift, som tager os med ind i privaten og endda med i seng (3, 4). De fleste lukker soveværelsesdøren for deres gæster, men i Swifts Instagram-fortælling er vi en ”nær ven” af huset, i relation til hende. Rekvisitterne bringer os dermed tættere på kunstneren – og kattene som de uofficielle stjerner. Se bare på sofapuderne (5).

Kommunikation, virkelighedsplan og reklame

Som musik- og stilikon er Taylor Swift i en frontstage-position på Instagram. Interessant nok balancerer hun stjernerollen med en hverdagslig kamerastil og lader huskattene råde i sine små selvironisk fortællinger. Det polerede bliver i den forstand modvejet af det upolerede og uforudselige: det, man på virkelighedsplan kunne kalde for backstage-indhold.  

Spørgsmålet er dog, hvor autentisk en superstjerne kan blive på Instagram (med selektivt indhold for millioner af modtagere). Kattene bringer os i øjenhøjde med vores idol og hendes dagligdag, men katte er også trækplastre online, hvor de ofte går viralt. Med andre ord kan husdyrene lige så godt være en reklamestrategi, der skal skabe trafik på sangerindens profil og opmærksomhed om hendes videoer.

johansjensen: #HBOMonday

Video: Johan Jensen (@johansjensen)

Den danske influencer Johan Jensen arbejder professionelt på tværs af sociale medier. På Instagram har han lavet en reklame for streamingtjenesten HBO, der passer godt ind i det korte og mere personlige format. Vloggeren var i 2018 blandt de nominerede til ’Guldtuben’, et prishow for videoindhold på sociale medier. Blandt andet var han nomineret i kategorien ’Årets visuelle udtryk’.

Ifølge Johan Jensen selv går han efter det virkelighedsnære, både i sin visuelle stil og indholdet til publikum:

Som udgangspunkt vil jeg gerne have, at det, jeg ser, næsten er det samme, som mine modtagere får. Det må gerne være, som det ser ud. Hvis jeg laver en kampagne, skal det være noget, jeg kan stå inde for – og hvor jeg får frit spillerum. Jeg har altid en idé om, hvad jeg kan lave for et bestemt firma, og hvis jeg ikke kan lave det, så har jeg ikke lyst til at lave kampagnen. Det er jo mig, der kender mit publikum.

Videoen har p.t. omkring 6500 visninger, og mere end 800 synes godt om den.

Analyse

Musik og reallyd

Musik er et af de mest effektive virkemidler til at skabe stemning. Vi forbinder bestemt musik med bestemte følelser, hvilket kan påvirke vores opfattelse af det, vi ser. I dette eksempel er lyden sjov:

Underlægningsmusikken fremhæver hver enkel scenes komik og bliver dermed tematisk for indholdssiden. Men den er også helhedsskabende for rammefortællingen, hvor Johan fortæller om sin mandagsblues i flashbacks; det skaber en cirkulær bevægelse, når man hører den samme melodi fra start til slut. Musikken er derudover timet efter monologen, så de vigtigste ord og punchlines hele tiden bliver betonet for seeren.

Også reallyden påvirker vores samlede indtryk. Specielt i udendørsscenerne, hvor optagelserne mildest talt ikke er iørefaldende. Tværtimod støjer det, når det blæser, eller Johan råber af sin bil, der ikke vil starte (6).

Man må formode, at lydkvaliteten havde kostet ham jobbet, hvis ikke meningen var, den skulle lyde sådan. Mikrofonlarmen virker som en leg med det amatøragtige, der kendetegner flertallets videoer på sociale medier. Johan Jensen er ligesom dig og mig, fristes man til at tro. Men instruktøren er mest af alt klar over betydningen af reallyd, og hvordan den kan styrke troværdigheden af det visuelle indhold:

Jeg optager lyden af bølger eller vinden i græsset. For man ved, at det kommer til at give noget ekstra. Selv om det måske kun er fem procent, der egentlig lægger mærke til det, så ligger det i underbevidstheden. Det er jo ikke kun visuelt. Det er hele pakken, man skal lave, for at få folk med på rejsen og skabe en helhed.”   

(6) Foto: Johan Jensen (@johansjensen)

Klip og farvefilter

Små flashbacks bygger hver især op til pointen om ’HBO-mandag’ – fortællingens reklamemæssige præmis. Budskabet bliver derved hurtigt etableret i klipningen, der kort viser os udviklingen (hverdagskonflikterne) i filmisk montageform. Men den synlige klipning hjælper også komikken på vej med hårde, kontrasterende klip mellem slapstick-scenerne (7) og Johans nærbillede (8).

(7) Foto: Johan Jensen (@johansjensen)
(8) Foto: Johan Jensen (@johansjensen)

Hele videoen er efterredigeret med et blåsort filter (6, 7, 8). Farverne associerer til Johan Jensen-figurens hverdagsblues, men også til HBO-tjenestens farvepalet, der består af sort, blå og hvid (9). Filteret fungerer derfor som et dobbelt virkemiddel, der både fortæller noget om hovedpersonen og visualiserer HBO’s brand, så vi bedre kan huske det. Tøjets sammensætning er dermed heller ikke helt tilfældig (8).      

(9) Foto: HBO Nordic (https://dk.hbonordic.com/)

Kommunikation, virkelighedsplan og reklame

Vi er ikke i tvivl om, at vi ser på en reklame. Videoen er tagget som #ad (reklame, red.) og åbner tydeligt med HBO-logoet, der fylder det meste af frame (10):  

(10) Foto: Johan Jensen (@johansjensen)

Hvad vi derimod kan blive i tvivl om, er virkelighedsplanet. Som indledningscitatet antyder, iscenesætter Johan Jensen sig som en autentisk vlogger, der gerne deler ud af sit liv backstage. Samme greb benytter han i denne reklame, hvor det virkelighedsnære bliver brugt som en slags intertekstualitet; noget, der refererer til hans øvrige videoer på nettet.

Som youtuber følger man ham netop i hverdagen, når han lufter sin hund, Billy, eller rejser rundt sin i bil, ”Sonja”. Ikke mindst nævner hovedpersonen, at han glæder sig til at se ’Vikings’ med Jens, som han i virkeligheden er handicaphjælper for og deler sit videoblogger-liv med.

De mange henvisninger er indforståede, med en forventning om at seeren i forvejen kender til Johan Jensens tilværelse og følger ham andre steder end på Instagram. Reklamen for HBO er tydeligt rettet mod Johan Jensens modtagere (der primært er de unge). Men indholdet fremstår også personligt for os andre, der kigger med. Også selv om virkemidlerne er lige så frontstage og filmiske, som de er backstage-agtige.

tiff_net: Edge of Seventeen #teenlife

Video: Nuri Jeong (@nuri.never.knows)

Siden 2016 har Toronto Film Festival eksperimenteret med en Instagram-konkurrence. Filmene skal holde sig inden for tjenestens præmisser og må kun vare et minut. Det har skabt flere spændende bud på digitale fortællinger, der fordeler sig jævnt mellem det filmkunstneriske og refleksioner over sociale medier.

Årets vinder (2018) var en gyser i den filmiske ende, lavet af den sydkoreanske instruktør Nuri Jeong. Hun har lavet filmen som en hyldest til teenagepiger i Seoul, der vokser op under streng disciplin og samtidig skal forholde sig til tidens store forventninger til unge. Pigers vilkår er i tråd med konkurrencens fokus på ligestilling, som blandt andet har affødt hashtaggene #teenlife og #womeninfilm.

Filmen har næsten 8500 visninger og over 1000 likes.

Analyse

Effektlyd og subjektiv lyd

Filmens markante virkemiddel er lyden, der undervejs forandrer sig spidsfindigt fra effekt til subjektiv lyd. Vi ser en ung pige gå hen til en elevator og tænker ikke videre over baggrundsstøjen, der summer naturligt som synkrone effektlyde. Først da elevatoren ankommer, bliver vi opmærksomme på, at der er noget galt. Dørene åbner sig af sig selv, hvilket undrer både hovedpersonen og seeren. Men så tager lydbilledet over: På vej ned intensiverer elevatorens brummen og bliver efterhånden til en suspense-skabende effekt. Det er dog først, da fløjt og stemmer blander sig i universet, at man opfatter, at det er pigens egen subjektive forvrængning.

Konflikt               

Karakteristisk for de foregående videoer har været et element af surprise. Men i ’Edge of Seventeen’ er fundamentet et andet. Her træder et traditionelt filmtræk frem i fortællingen – nemlig konflikten. En god historie rummer altid en konflikt, der kan sætte handlingen i gang og give historien dybde. Man skelner imellem indre konflikter, hvor personen er i konflikt med sig selv, og ydre konflikter, hvor personen er i konflikt med omgivelserne. I princippet er filmens hovedkarakter begge dele: På et indre plan hører hun (muligvis) lyde og stemmer, og vi ser i nærbilleder, at selv spejlbilledet vender sig mod hende (11, 12). Om det er hendes mentale tilstand, der spiller hende et puds, er åbent for fortolkning, men noget på det ydre plan flår utvivlsomt i pigens hestehale, da hun forlader elevatoren i tredje akt (13): 

(11) Foto: Nuri Jeong (@nuri.never.knows)
(12) Foto: Nuri Jeong (@nuri.never.knows)
(13) Foto: Nuri Jeong (@nuri.never.knows)

Uhyggen opstår i uvidenheden om ”modstanderen”, der kan være psykologisk, overnaturlig – eller måske bare metaforisk, med tanke på elevatorspejlene og unges forventninger til sig selv (på sociale medier). Hvad end der er på spil, er vi på blot 60 sekunder blevet klogere på at være presset som teenagepige i det sydkoreanske samfund. 

Kommunikation, virkelighedsplan og reklame  

Selv i et kort format på Instagram træder filmen igennem som fortællende medie. Måske fordi der er helt andre overvejelser bag filmfortælling end Instagrams videodramaturgi, især med hensyn til at arbejde med en konflikt. Når en film som denne bliver delt på tjenesten, sker der imidlertid noget interessant. Platformen lægger en ekstra betydning til indholdet, der gennem hashtaggene kommer til at indgå i en større debat om teenageliv og kønsroller.

I ’Edge of Seventeen’ får vi en klassisk filmoplevelse, hvor handlingen på virkelighedsplan er ren fiktion. I et kommunikationsperspektiv skal vi dog ikke glemme, at vi også er modtagere for en ligestillingskampagne og reklame for både Instagram og filmfestivalen i Toronto.

3) Snapchat: Snap it, don't tell it!

Hvad er Snapchat?

Afsnittet Hvad er Snapchat? er en intro til mediets vigtigste funktioner og kendetegn. Blandt andet i forhold til virkemidlerfortælleform og indflydelse på fiktionsfilm og nyhedsformidling

Mange elever kender Snapchat godt og kan besvare refleksionsspørgsmålene uanset niveau. Du kan vælge at stille spørgsmålene i klassen, så I reflekterer over dem i fællesskab, eller dele klassen op i små grupper.

Sørg for, at eleverne uddyber deres svar, og saml op i klassen efter gruppearbejde.

Analyser

I underafsnittene finder man analyser til tre eksempler på Snapchat.

Analyserne slår ned på det karakteristiske for hvert eksempel, fx lyd, billedformat og filtre af forskkellig art. Derudover beskæftiger de sig med kommunikationsforhold og virkelighedsplan.

Ud over film- og kommunikationsvinkler er der også et emne, eleverne skal forholde sig til. Både læreren og eleverne får en kort indledning til analyseeksemplerne.

Fra måned til måned lancerer Snapchat nye visuelle features og kommunikationsfunktioner. Det er derfor svært at holde sig opdateret på alle teknologiske niveauer på tjenesten. Dette forløb vil tage udgangspunkt i det grundlæggende, der er det korte visuelle format, tekst- og billedfiltre og humørikoner (emojis).       

Analyserne er linket op til Filmcentralens Filmleksikon, hvilket eleverne løbende skal bruge igennem opgaverne.

Nyhedshistorie eller storytelling?

En snap-story fra avisen VG

Ordet "story" skal forstås som en fortælling. En kronologisk rækkefølge af begivenheder, som man kan udlede en historie af. Til trods for kravet om objektivitet er nyheder til tider formidlet på måder, der nærmer sig det fortællende mere end det informerende. Det gælder i særlig grad nyhedsformidlingen på Snapchat.  

VG er Norges største netavis med flere priser bag sig inden for fotojournalistik. Avisen er velbevandret i digital formidling og har længe været på Snapchat for at fange de yngre læsere. Herhjemme er DR Nyheder ved at tage første skridt i samme retning, men stadig kun i det små i forhold til VG og andre aviser.

VG’s Snapchat-story spænder over syv forskellige nyhedshistorier: Den første handler om ’Versting-prisen’ –
en norsk pris, der bliver givet til et medie, som forværrer unges syn på sig selv (Snapchat er nomineret). Den anden handler om en gruppe omkomne bjergbestigere, tredje om en overgrebssag, fjerde om en gris på flugt, femte om Lady Gaga til Golden Globes, sjette om skuespilleren Kevin Spaceys retssag og syvende og sidste om Erna Solberg,
Norges statsminister, på besøg i Indien.   

Analyse 

          

          

          

           
Foto: VG / Snap Inc. 

Dramatisering i musik og lyd  

Mest bemærkelsesværdigt ved storyen er dramatiseringen med musik. Musik er et elementært virkemiddel, udbredt i filmens verden, men er bevidst holdt ude af nyhedsformidlingen i andre medier. På Snapchat er det anderledes. Af (misforstået) hensyn til modtagerne, der er børn og unge, synes grænsen at være flydende mellem fakta og fiktion:

I første nyhed er musikken skruet op for maks. og virker næsten som et anslag til at vække seerens interesse (1-3). Efterfølgende ændrer musikbilledet karakter, nu for at underbygge alvoren i de næste to sager (4-8). Derefter følger endnu et musikalsk gearskifte, denne gang til det komiske, som skal fremme det sjove i den løsslupne gris (9). Ved Lady Gaga-historien er vi tilbage på det hårdt pumpende beat (10), mens Kevin Spaceys retssag parafraseres thriller-agtigt (11) og statsminister-rejsen af rolig indisk folkemusik (12).

Filmisk formidling  

Musikkens dramatiske kurve kunne minde om berettermodellens. Det peger på, at VG’s story er tænkt ikke bare som en fortælling, men en filmisk fortælling. Ikke mindst i valget af nyheder, som dramaturgisk slår an på en fængende, konfliktfyldt nyhedshistorie (om Snapchat), over konfliktoptrapningen i det alvorstunge stof, til det tempomæssige klimaks omkring grise-flugten og Golden Globes. Til sidst aner man sågar en udtoning på de mere afdæmpede historier om Kevin Spaceys #metoo-sag og statsministerens eventyr.

Kommunikation, virkelighedsplan og reklame

Man fornemmer et genreskred på Snapchat, hvor virkelighedslegen er udbredt blandt folk, der snapper internt. Men den forekommer altså også hos de etablerede afsendere, som fx avishuse, der benytter tjenesten til nyhedsformidling. Sigtet mod de unge snappere er smart i kommerciel forstand – og til at nå målgruppen med vigtig information. Til gengæld udfordrer kommunikationsformen den kritiske sans i iveren efter at række ud: Spørgsmålet er, hvor objektivt man kan formidle faktuelt baserede nyheder igennem filmiske virkemidler?  

Snapkultur: DR's 'Doggystyle'

’Doggystyle’ er DR 3’s største ungdomssatsning til dato. I serien følger man 21-årige Asta og hendes kamp for at blive skuespiller i København. Asta er selv en provinspige fra Odsherred og kan ikke finde sig til rette blandt storbyens smartasses. Kun med smartphonen i hånden – og på Snapchat – tør hun være noget i storbyen. Men en tilbageflytning til sin hjemegn tvinger hende til at se, hvem hun selv er bag alle filtrene.

Serien er lille i mængden af streaming­-muligheder for danske unge. Første afsnit har dog allerede givet baghjul til resten af DR’s programflade, og produktionen sætter digitale spor med alt fra en Spotify-playliste, en GIF-pakke til både Facebook, Instagram og Snapchat og flere Snapchat-filtre.

Unges udfoldelse på sociale medier fylder en del i serien. Ikke mindst den seksuelle. ’Doggystyle’ er dermed et godt afsæt for at diskutere kærlighed og grænser, men også identitet og fordomme, og hvem vi er i det virtuelle. Alt sammen med afsæt i den særlige fortællestil, hvor telefoner og Snapchat er medfortællere. 

*Eleverne skal analysere seriens anslag. Ønsker man at arbejde mere med serien, er den midlertidigt tilgængelig på dr.dk. 

Analyse


Foto: DR 

Billedformat

I afsnittets åbning har hovedpersonen, Asta, været til casting hos DR. Da hun starter en snap-samtale med veninden Silje-Sofie (1), ændrer formatet sig pludselig og bliver til smartphonens smalle, lodrette billede. Resten af skærmen går i sort (2, 3). Men det gør ikke noget, da vi hurtigt forstår, at det er Snapchat, der ”fortæller”. Billedformatet er den visuelle virkelighed for de unge, rutinerede snapchattere, og virkelighedsfølelsen bliver kun forstærket af selfiens fugleperspektiv (framet med virkelighedens Petra, der er kendt fra DR) (2). Via Snapchat skal vi identificere os med Asta, der gør – og er – akkurat som os selv.

Snapchat som karaktertræk

Tekst og emojis er ikke bare detaljer i snap-sekvensen. Kort og præcist fortæller de meget om, hvem personerne er; deres indre liv og forhold til hinanden. Mens hovedrollens ansigt er svært at aflæse, afslører ikonerne både benovelse, glæde, håb og feststemthed (2-5). Men karaktererne kommunikerer også indforstået igennem farvesymbolikken, hvor det grønne bl.a. udtrykker håb. Tigerbamsen skal gå for den savnede veninde og vidner om snappernes humoristiske karaktertræk og spontanitet (der matcher mediets ”natur”).  

(1) ​Foto: DR
(2) ​Foto: DR
(3) ​Foto: DR
(4) ​Foto: DR
(5) ​Foto: DR

Kommunikation og virkelighedsplan 

Snapchats fortællestil er blevet en universel kommunikationsform, der hverken bare er billeder eller ord. Snapchat er det hele på én gang – og dermed et kraftfuldt virkemiddel. Ved at trække på mediet i serien bliver seeren bragt på højde med hovedpersonen. Vi bliver klogere på hendes relationer og sindsstemning, og vi får styrket troen på det, vi ser, på virkelighedsplan. Snapchat vækker stor genkendelighed for mange, især unge seere. Så valget om at fortælle med det sociale medie er ikke mindst en kommunikationsstrategi, der skal vinde modtageren.  

Men åbningsklippet spørger også, hvad filmmediet er i en verden af levende billeder: Det visuelle anslag er derfor kameraer, der filmer kameraer – for til sidst at lande i Snapchats telefonformat. 

Film på Snapchat, Snapchat på film

Gyserserien 'VHS'

I Snapchats originalserie ’VHS’ er Snapchat hovedperson. ’VHS’ er oprindelig en gammel franchise inden for gysergenren, men har nu fået nyt liv som ’Snap Original’. Ligesom Netflix og HBO har Snapchat kastet sig ind på seriemarkedet, men inden for sin egen niche af kort og delevenlig fiktionsfilm.

Snap- og smartphoneformatet sætter præg på hele handlingen, der skal ligne found footage (optagelser, der ser ud til at være filmet af karaktererne selv og fundet efterfølgende). Stilen er velkendt igennem gyserfilmhistorien og måske bedst kendt fra kultfilmen ’The Blair Witch Project’ (1994). Men som format føjer Snapchat noget nyt til den særlige fortællestil og inviterer i højere grad seeren med ind i fortællingen.  

Se afsnit 3 på Snapchat: 'This Parking Lot Horror Story Will Freak. You. Out.' 

Analyse 

Kamera og isolation

Kortfilmen åbner med rystende håndholdt telefonkamera. Kameraet filmer en kvinde, der slår en mand i ansigtet. I en kaotisk blanding af zoom og panorering præsenteres så øjet, vi ser igennem – og den, der optager. Fotografen er den unge kvinde Jasmin (som viser sig at være filmens hovedrolle). Hendes navn bliver nævnt af en kvinde på førersædet, der kommer til syne i næste kamerabevægelse sammen med location: Vi befinder os åbenbart i en bil på en p-plads til et supermarked, og med imponerende lidt kameraarbejde har vi nu både et anslag og en præsentation.

Anslaget slår temaet an, bogstaveligt talt; der er vold i luften. Snart efter bliver vores hovedperson alene med sit brækkede ben. Veninden må gå ind i købecenteret for at hente medicin til hende. Jasmin er overladt helt til sig selv, fortæller de klaustrofobiske mobilbilleder. Isolationen er filmens centrale suspense-element. Følelsen bliver hjulpet godt på vej af kameraet, der er fikseret på Jasmins ansigt i nær og ultranær. Igennem det visuelle bliver vi tvunget til at gyse med hende, da hun herefter bliver vidne til en bortførsel, og bortføren retter blikket mod Jasmins bil ...

Seeren som snapven

Hver scene svarer til en snap, mens de indledende scener er fyldt med Snapchats tekstgrafik og humørikoner. Alt sammen hører til Jasmins ”private” korrespondance. Men med hvem? Seeren, kunne man sige. Ved at basere hele filmen på snap-mediet bliver seeren suget ind i universet på en effektfuld måde. Kommunikationen er rå og direkte, når Jasmin snakker til – og kigger på – os i kameralinsen. Men også, fordi hun taler og kommunikerer så ligefremt, som man gør på Snapchat.

Den humoristiske snap-jargon bliver dog hurtigt vendt til panik og alvor – og hvad er mere uhyggeligt end noget familiært, der pludselig forvandles til noget skræmmende?

Kommunikation, virkelighedsplan og reklame

’VHS’ er en gammel fiktionsserie i gysergenren (med tryk på fiktion), og snap-udgaven er tro mod sin oprindelse. Kortfilmen refererer en del til the master of suspense, Hollywood-instruktøren Alfred Hitchcock – en af vores største gyserfilmkunstnere. I 50’erne lavede han "lure-filmen" ’Rear Window’, der i dag er en thrillerklassiker, og hvor hovedpersonen også må begå sig med et handicap:

I Hitchcocks klaustrofobiske 'Rear Window' bliver hovedpersonen, med brækket ben, også vidne til en forbrydelse. Foto: Wikimedia Commons

Afsættet er altså fiktion, men når historien udspiller sig i Snapchats billedunivers, bliver man fanget i det virkelighedsnære og det "sprog", man anvender på tjenesten. Hovedkarakteren har tilmed øjenkontakt med seeren, hvilket forstærker autenticitetsfølelsen. Er man ikke bevidst om den filmiske ”dna”, der ligger til grund for serieafsnittet,  kan man altså nemt forveksle handlingen med virkelighed.

Men lige så interessant er reklame-dimensionen, der umiddelbart er begrænset. Dog er det muligt at dele hver "snap-scene" – også uden for mediet – ligesom man får tilbudt et ’VHS’-filter (se klip nederst), mens man ser. De interaktive, delbare elementer er en markedsføringsstrategi, da de sikrer spredning af indholdet, både mellem de nuværende snappere og potentielt nye Snapchat-brugere uden for mediet. 
 

 (VHS-filter) 
Foto: Indigo Development and Entertainment Arts / Snap Inc.

4) Produktion og præsentation

Efter de tre forløb er eleverne klar til at lave en afsluttende video. De vælger selv, om de vil producere til
YouTube, Instagram eller Snapchat: en vlog, en etminutsvideo eller en story (se elevernes produktionsopgave). 

Inden I giver jer i kast med produktionerne, skal det tekniske og gruppeinddelingen være på plads.

Arbejdsfaserne

Produktionsdelen er inddelt i 3 arbejdsfaser. Faserne leder frem til præsentationer og feedback.

Faserne er inddelt i:

  1. Planlægningsfasen
  2. Optagefasen
  3. Redigeringsfasen

Der er vigtigt, at man organiserer arbejdsprocessen, så grupperne når forbi alle tre faser og får vendt alle punkter. Arbejdsfaserne giver et billede af, hvordan mange producenter arbejder, men skal først og fremmest støtte eleverne i processen. En vigtig del af produktionen er refleksionerne over mediernes særlige kendetegn.    

Selv om vlogs og andre videoer kan virke umiddelbare, så er de ofte nøje tilrettelagt. Ikke mindst har redigeringen 
stor indflydelse på det endelige produkt. Planlægnings- og redigeringsfasen er de to faser, der skal bruges mest tid på. Optagelserne tager ikke lang tid, hvis grupperne er enige om, hvad der skal ske.

Eksempel på storyboard

Storyboardet skal hjælpe eleverne med at holde fokus på fortællestrukturen.

Grupperne skal minimum lave ét frame til hvert af de følgende punkter (se Figur 1 længere nede):

  • Intro / anslag  
  • Emne / pointe 1
  • Emne / pointe 2
  • Emne / pointe 3
  • Emne / pointe 4
  • Outtro / klimaks

Det er op til eleverne at vælge videoens genre. Det er dog vigtigt, at de tager afsæt i et aktuelt emne eller budskab, som I aftaler i klassen (eller grupperne aftaler indbyrdes). Videoen skal også reklamere eller være en kampagne for noget mere eller mindre skjult – men gerne så skjult, at de andre må gætte sig frem. 

I en vlog begynder typisk med en intro og slutter med en outtro. De fleste videoer starter imidlertid på et anslag og slutter på et klimaks. Eleverne må også gerne lave en kortfilm ligesom 'Edge of Seventeen' eller 'VHS'. I så fald skal de tilpasse den kommunikationen på den valgte platform og tænke hele berettermodellen med i fortællingen.   

I følgende eksempel skal en vlogger vurdere neglelakker. Hvert produkt får ét frame, men man må gerne bruge flere indstillinger. Vloggeren slutter af med at omtale ét produkt positivt (skjult reklame). Som det fremgår af noterne, skal dét have reklame-fokus: Det betyder, at det skal filmes i ultranær beskæring og have mere skærmtid:

(Figur 1)

Eleverne må gerne bruge mere end seks frames. De skal dog være opmærksomme på, at storyboardet ikke skal illustrere frames pr. klip.  

Teknik og apps

Hvis I har arbejdet med filmproduktion før, er der teknisk set ingen forskel på det og videoproduktion. Faktisk er det lettere med digitale medier. Har I ikke prøvet at producere, er der dog ingen grund til panik. I de fleste klasser sidder en håndfuld elever, der kender til videoredigering, og mange laver deres eget indhold. Lad eleverne dele al deres viden. 

Du behøver ikke selv at være ekspert i at redigere film, men det er fint at have leget lidt med de foreslåede apps / programmer, så du kan tænke det med i arbejdsprocessen.

I redigeringsfasen skal eleverne have adgang til lovlig musik og lydeffekter. Apples redigeringsprogram 'iMovie' har visse lydfiler i programmet, men eleverne kan også bruge hjemmesider, hvor de kan downloade musik gratis og lovligt.

Af hensyn til deling skal man sørge for, at videoerne kun bliver vist i et lukket forum for klassen (og eventuelt forældre). Anvend gerne Skoletube, som rummer en udførlig guide.

Huskeliste til teknik og apps

  • IPads eller telefon til rådighed, når eleverne skal filme
  • IPad eller computer til rådighed, når eleverne skal redigere
  • Gem råmaterialet på flere af gruppens redigeringsenheder (iPads eller computere), så fravær ikke bliver en stopper i arbejdsprocessen
  • Hav et redigeringsprogram downloadet og tilgængeligt på elevernes iPads eller computere, fx 'iMovie' eller 'Movie Maker'
    Man kan desuden redigere på Instagram og Snapchat, hvor det også er muligt at tilføje tekst og filtre
  • Sørg for adgang til at downloade gratis musik og lydeffekter
  • Henvis fx til hjemmesiderne www.freemusicarchive.org og www.youtube.com/audiolibrary/music
  • Husk, at eleverne skal kreditere kunstnerne i deres videoer
  • Sørg for et lokale med smartboard eller projekter, når I skal have præmiere på filmene

Gruppeinddeling

Når du skal inddele klassen i arbejdsgrupper, er det en god idé at undersøge, hvor gode eleverne selv mener, de er til videoredigering. Inddel grupperne sådan, at der er nogle ”eksperter” i hver. Grupperne må ikke være for store, da det kan være svært at holde alle beskæftiget på én gang.

  • Inddel klassen i mindre grupper (3-4 elever pr. gruppe)
  • Hver gruppe skal så vidt muligt have én ”redigeringsekspert”
  • Sørg for, at der er en eller flere, der er tilpas med at blive filmet i hver gruppe
  • Husk løbende at tjekke op på, at eleverne følger arbejdsfasernes struktur

Præsentation og feedback

Når grupperne er færdige med deres produktioner, skal de præsentere deres videoer, og klassen skal give feedback. Gør fra starten opmærksom på, at filmene skal vises for de andre; eleverne skal altså være forberedte på, at de, der optræder på skærmen, også indgår i evalueringen.

Præsentations- og feedbackpunkterne er med til at understøtte elevernes refleksioner: 

  • Introducér præsentations- og feedbackpunkterne for eleverne fra start
    (se alle punkter til sidst i elevernes produktionsafsnit)
  • Opsummér præsentations- og feedbackpunkterne før hver visning
  • Sørg for, at feedbacken er konstruktiv og funderet i eksempler fra gruppernes videoer
  • Overvej, om det er hele klassen, der skal give feedback til hver gruppe, eller om grupperne skal parres som ”feedbackgrupper”. Hvis der er tale om feedbackgrupper, kommer der flere elever på banen rent mundtligt
  • Slut af med en opsamling, der sætter fokus på videoernes genremæssige kendetegn

Links, litteratur og kilder

Delingsetik

Om unges deling af intime billeder

Medierådet for Børn og Unges onlinemagasin 'Når børn og unge deler intime billeder på nettet': 

  • https://issuu.com/detfi/docs/naar_boern_og_unge_deler_intime_bil?e=1006250/57418928

Om 'Umbrella-sagen' 

  • https://cfdp.dk/mere-end-1000-danske-unge-sigtes-for-deling-af-boernepornografi/  

DR-serien 'Doggystyle'

  • https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/doggystyle-viser-vejen-digitalt-indhold  
  • https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/dr3-klar-med-stoerste-fiktionssatsning-til-dato  

Filmiske virkemidler 

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon 

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/ 

Sociale medier 

Om algoritmer 

  • https://politiken.dk/viden/Tech/art7083670/Derfor-kan-maskiner-blive-til-sexistiske-racister

Om Instagram 

Instagrams begyndelse: 

  • https://www.bbc.com/news/technology-45640386

Om manipulation på nettet  

Medierådet for Børn og Unges onlinemagasin 'Nettets vildveje – om løgn, manipulation og propaganda online': 

  • https://www.medieraadet.dk/medieradet/temaer/nettets-vildveje

Om Snapchat 

Snapchats originalserier:  

  • https://edition.cnn.com/2018/10/10/tech/snapchat-original-shows/index.html   

Om Taylor Swift og "Taylor Swift-effekten" 

  • https://www.dr.dk/nyheder/udland/midtvejsvalg/taylor-swift-effekten-unge-vaelgere-spraenger-skalaen  

Om virale videoer  

  • https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-gor-en-video-til-et-viralt-hit  

Materialets Kilder 

  • Hans-Christian Christiansen, ph.d. og adjunkt i digital kommunikation
  • Jesper Tække, lektor i medievidenskab, digital kommunikation, Aarhus Universitet
  • Johan Jensen, youtuber / influencer
  • Kirsten Drotner, professor i medievidenskab, Syddansk Universitet
  • Thilde Møller, adjunkt, læring med digitale medier og film i skolen, Professionshøjskolen UCC
  • Ulla Hæstrup, filmkonsulent, børn og unge, DFI   

Ordliste

Augmented reality: Teknologi, der forener den fysiske verden med den virtuelle, fx når man lægger animationer ned over omgivelserne via en smartphone. På Snapchat kommer AR til udtryk i filtre og linser. 
Fail: Online-slang, som beskriver folk, der gør noget dumt (fx falder og slår sig) i en video.
GIF: Forkortelse af Graphic Interface Format. En GIF består af en ultrakort billedgrafik eller video, der gentager sig selv, og kan være med eller uden tekst.
Influencer: En person, som lever af at lave indhold til sine profiler på sociale medier. Typisk har influencere indflydelse på, hvad der er in, og de har forskellige sponsorere. Inden for reklamebranchen er man begyndt at bruge influencers til at reklamere på de sociale medier.
Interaktiv: Samspil mellem brugeren og mediet, fx via augmented reality på sociale medier.
Lifehack: Nogle simple idéer, der hjælper med at gøre hverdagen lidt lettere.
Linse: Et levende filter, man kan lægge på sine billeder eller film på Snapchat.
Meme: Intern joke, som typisk kommunikeres gennem et billede eller en video med tekst til.
Remake: Genindspilning af en film eller en slags intertekstuel reference til noget allerede eksisterende (fx når der bliver animeret et lyssværd i hænderne på internetfænomenet Star Wars Kid).
Remediering: At genbruge eller overføre elementer fra et medie til et andet.
Reposte: At poste noget, som andre har postet, eller når man poster sit eget opslag flere gange.
Shitstorm: Et andet ord for en mediestorm (negativ medieomtale).
Storyboard: Serie af tegninger med tilhørende stikord, der angiver, hvilke optagelser der skal indgå i en film- eller tv-produktion.
Tværmedialitet: Distribution på flere medieplatforme, der spiller sammen og styrker hinanden indbyrdes. Mange influencers bevæger sig tværmedialt på de sociale medier, hvor de har følgere på både YouTube, Instagram og Snapchat.
Vlog: Sammensætning af video og blog (en videoblog).