Genreanalyse af krigsfilm
Alle genrefilm har en række fællestræk. Det er de fællestræk, vi undersøger, når vi laver en genreanalyse.
Den enkelte genre har sine egne fællestræk, som er det særlige ved netop den genre. Enhver genrefilm har ikke nødvendigvis alle fællestræk, men en række af dem. Krigsfilmens fællestræk er følgende:
Handling
Omdrejningspunkter for krigsfilm er menige soldater, der kæmper i en af de historiske krige. Ud over krigsscenerne handler krigsfilm om konflikterne og relationerne mellem soldaterne – for det meste i en mindre gruppe. Krigsfilm kan desuden omhandle soldaternes udvælgelse og træning, inden de skal i krig, eller deres forandrede tilværelse, når de vender hjem igen. Det sidste ser vi fx i Michael Chiminos krigsfilmklassiker 'The Deer Hunter' (1978).
Persongalleri
Krigsfilm har ofte en højere rangeret hovedperson og en række biroller, som typisk vil være være menige soldater. Delingen afspejler gerne forskellige mennesker og "lag", man møder i samfundet. Der er fx forskellige racer, sociale klasser og personligheder blandt birollerne: Én er måske meget optaget af krigen, en anden laver hele tiden sjov, en tredje er glad for piger osv. Krigsfilm beskriver, hvordan krigen påvirker hovedpersonen og sammenholdet i gruppen.
Location
Krigsfilm foregår altid på locations, der er fremmede for filmens personer. Krige udspiller sig hverken i hjemmet eller på arbejdspladsen, men i miljøer, personerne ikke selv har valgt. 1. verdenskrig foregik først og fremmest i skyttegravene, mens 2. verdenskrig blev udkæmpet på særlige steder, hvor de afgørende slag foregik: fx Omaha Beach i Frankrig, panserslagene i Nordafrika, Ardennerne, Stillehavet m.m. I film om Vietnamkrigen ser vi soldaterne kæmpe i junglen, og krigene i Mellemøsten udspiller sig gerne i ørkenen. Locations er altså betinget af de rigtige historiske begivenheder og miljøer. Men samtidig spiller locations en særlig rolle for personerne. I mange tilfælde er en location fjendtlig, som en modstander for soldaterne. De kæmper altså både imod fjenden og de fjendtlige omgivelser.
Rekvisitter
Uniformer, geværer, fly, tankvogne, bazookaer, håndgranater. De ting, man kører, bærer og kæmper med i krig, spiller en vigtig rolle i krigsfilm. Derudover er rekvisitterne soldaternes personlige ejendele, som fx hundetegn, billeder hjemmefra, breve, medaljoner og lignende.
Stil
Stil betegner en særlig brug af filmiske virkemidler. Krigsfilm forsøger næsten altid at fremstå så troværdige som muligt. Lys, farver og kameravinkler er derfor i en stil, der skal gengive soldatens oplevelse af krigen. Lydsiden er også karakteristisk. Underlægningsmusikken er fx komponeret med trommer og trompeter, som er instrumenter, vi traditionelt forbinder med krig, marcher og parader. Derudover anvender krigsfilm både synkrone og asynkrone rock- og popsange; sange, der var populære på det tidspunkt, krigen udspillede sig. Musikindslagene fungerer som en historisk reference og giver stemning til soldaternes liv ved siden af kamphandlingerne. I en del krigsfilm kommer hovedpersonens indre liv til udtryk gennem en voice over. Det hører vi både i 'Dommedag nu', 'Platoon' og 'Jarhead'. Den enkelte soldats oplevelse af krigen kan desuden komme til udtryk igennem subjektiv lyd. Det oplever vi, når Tom Hanks får granatchok i 'Saving Private Ryan', eller når Jake Gyllenhaal nærmer sig et mentalt sammenbrud i 'Jarhead'.
Tematik
I krigsfilmgenren knytter temaerne sig til fremstillingen af krigen og relationerne mellem soldaterne. De krigsfilm, der er positive over for krig, handler altid om kampen mellem det gode og det onde. Her er krigen retfærdig og soldaterne heltemodige, mens modstanderne er grusomme og brutale. Sort-hvide fremstillinger af krig møder vi blandt andet i Quentin Tarantinos 'Inglorious Basterds'. De kritiske krigsfilm fremstiller ikke krigen som sort-hvid. Her er begge sider skildret som mennesker, der først og fremmest kæmper for at overleve. Den egentlige ondskab er krigen og de magthavere, der tvinger soldaterne i kamp. Det er hovedtemaet i 'Platoon' og 'Full Metal Jacket'. Både kritiske og ukritiske krigsfilm graver i forholdet mellem soldaterne; forholdet handler om ære, loyalitet, forræderi og venskab.
