Dette afsnit er en kortfattet gennemgang af en række vigtige filmsproglige begreber. Brug begreberne, når I arbejder med filmanalyse i engelsk. Teksten er skrevet til både elever og lærer. I finder det engelske begreb først og det danske begreb i parentes bagefter. Med mindre begrebet hedder det samme på begge sprog.

For en grundigere forklaring af begreberne kan I søge dem på dansk i Filmleksikon, Filmcentralens opslagsværk om filmsprog og filmanalyse.

– Filmens grundelementer

The plot of a film can be divided into shots, scenes and sequences (filmens grundelementer):

Shot (indstilling)
A shot (indstilling) is a single, uninterrupted recording by the camera. Everything you get between pressing "record" and "stop".

Scene
A scene is a series of shots that takes place at the same time and same location. At the end of the scene there usually is a change in time and / or place.

Sequence (sekvens)
A sequence (sekvens) is a part or “chapter” of the film’s plot, put together by one or more scenes. A sequence can have changes in time and place.

Editing (klipning)
When a film has been recorded, the film editor selects which shots should be in the final version of it. The film editor also decides the order of the shots and if some of the shots should be shorter. This work is called editing (klipning).

Cut (et klip)
A cut (et klip) is the change from one shot to the next. Romantic scenes usually have few cuts and long shots. Action filled scenes usually have many cuts and brief shots.

Frame
A frame is a single picture recorded by the camera. When we see a film 24 frames pass by every second.

– Billedbeskæring

The camera distance (billedbeskæring) is the distance between the camera and the object.

Long shot (supertotal)
The camera shows a person / subject and the surroundings in a long shot (supertotal).

Framegrab fra "The Ground Beneath"

The long shot is often used at the beginning of the movie or scene to present the entire setting or general location of the plot (establishing shot).

Full shot (totalbillede)
A full shot (totalbillede) is a shot of a person that includes the entire body and not much else. Very often used.

Framegrab fra "Clean"

Medium long shot (halvtotal)
A medium long shot (halvtotal) usually shows most of a person, typically head to knees. This gives you the opportunity to see some of the setting, but also focuses on the persons who interact (their body language and relations).

Framegrab fra "Premature"

Medium shot (halvnær)
In a medium shot (halvnær) the person is shown down to the waist or hips. Often used for dialogues. Focus is on body language and facial expressions (feelings).

Framegrab fra "The Ground Beneath"

Medium close-up (nærbillede)
In a medium close-up (nærbillede) the person is shown from the chest and up. Often used for dialogues. Focus is on facial expressions (feelings).

Framegrab fra "Premature"

Close-up (nærbillede)
In a close-up (nærbillede) the camera only shows the person’s head and the top of the shoulders. This camera distance is often used for dialogues and to show feelings and nuances of expressions. It can also be used for bringing attention to an important prop.

Framegrab fra "The Ground Beneath"

Extreme close-up (ultranær)
In an extreme close-up (ultranær) the camera shows an object or facial part in detail. This distance is quite intense and therefore rarely used. It is also used to bring attention to an important prop.

Framegrab fra "Tenner"

Framegrab fra "Tenner"

Point of view is the position from which the camera is filming.

Point of view shot (POV)
Shows the scene from the point of view (through the eyes) of a character (se Objektiv og subjektiv synsvinkel). This point of view emphasizes a feeling of identification with the character. We see through his/her eyes.

Framegrab fra "The Ground Beneath"

Over-the-shoulder shot (nakkeskud)
A person in a dialogue is seen from over the shoulder of the other person (nakkeskud, se Objektiv og subjektiv synsvinkel). This point of view emphasizes a feeling of identification with the character we are standing close to.

Framegrab fra "Clean"

– Kameravinkel

Camera angle (kameravinkel) refers to where the camera is placed in relation to the subject of the image.

Eye level shot (normalperspektiv)
The camera is placed at the same level as the characters or objects in an eye level shot (normalperspektiv). This angle is neutral and gives the viewer a sense of realism.

Framegrab fra "The Ground Beneath"

Low angle shot / worm’s eye-view (frøperspektiv)
The camera is placed below a person or object in a low angle shot (frøperspektiv) in order to make it look bigger, important, threatening or more powerful.

Framegrab fra "Tenner"

High angle shot / bird’s eye-view (fugleperspektiv)
The camera is placed above a person or object in a high angle shot (fugleperspektiv) in order to make it look smaller or weaker.

Framegrab fra "The Ground Beneath"

This angle is also used to give an overview of a scene or situation.

Framegrab fra "The Ground Beneath"

– Kamerabevægelse

Camera movement (kamerabevægelse) refers to the actual or perceived physical movement of the camera through space.

Stationary camera (kamera på stativ)
The camera is mounted on a camera tripod and doesn’t move when it is stationary (kamera på stativ).

Pan (panorering)
The camera moves from one side to another in a pan (panorering) – horizontally.

Tilt
The camera moves up or down in a tilt – vertically.

Zoom in / zoom out
The camera lens zooms in or out (se Zoom), so it seems that we are moving either towards a person or away from a person.

Travelling shot (kamerakørsel)
The camera moves along with a person or object in motion in a travelling shot (kamerakørsel).

Crane shot (krantur)
A shot with the camera mounted on a crane (krantur). This gives a great overview of a situation.

Hand-held camera (håndholdt kamera)
The camera is held in the photographer’s hand (håndholdt kamera). This gives a very lively or unsteady and action filled mood.

– Lyd

Speech / dialogue (tale / dialog)
When one person speaks (speech) or two or more persons speak to each other (dialogue), (se Tale).

Voice-over
A voice-over is a narrator voice that tells us about the plot or comments on it.

Direct sound (reallyd)
The actual sound (reallyd) recorded at the scene (e.g. footsteps or traffic noise in a city).

Sound effects (effektlyd)
Artificial sounds (effektlyd) to make a creative or dramatic effect (e.g. very loud sounds of beating in a fist fight).

– Musik

Music can be used to underline the general mood of the plot or the characters’ feelings. Slow and sad music is used for sad scenes and music with a fast beat is used for action. Romantic music is often used for scenes with great passion, e.g. love.

Underscoring (underlægningsmusik)
Underscoring (underlægningsmusik) is the general term for music used in the background of a film.

Leitmotif (ledemotiv)
A leitmotif (ledemotiv) is a special melody or theme that is played every time a person appears. A well-known example is ”Star Wars” in which all the main characters have leitmotifs.

Depth (dybdekomposition)
To describe depth in a picture (dybdekomposition) the words foreground (forgrund), middle ground (mellemgrund) and background (baggrund) can be used. In the foreground we see the prosthetic leg with flowers in it, in the middle ground Homer and his grandfather and in the background the garden outside.

Framegrab fra "Tenner"

Light and colouring (lys og farve)
The light or colouring (lys og farve) of a movie can underline the mood of a scene or the entire plot. Very often happy scenes or children’s movies are shown with clear light and bright vivid colours, while tragic scenes or thrillers are kept in low light with dark and gloomy colours. The music and light/colouring are often connected, i.e. characterized by the same kind of mood.

Intertitles
Signs or text which gives the viewer important information e.g. about time.

Slow motion 
Slow motion (se Tidsforlængelse) is a filming effect that makes time appear to be slowed down.

Fast motion
Fast motion (se Tidsforkortelse) is the opposite of slow motion. Time seems to be moving faster.

Flashback 
In a flashback we watch a situation, which takes place before the present time in the plot. It is often shown with a different lighting, colours or in slow motion. Voice over from one of the characters is often used.

Flashforward 
In a flashforward we watch a situation which takes place after the present time in the plot. It is often shown with a different lighting or colour.

– Dramaturgi

Dramaturgy (dramaturgi) is about the art of telling a story.

The narrative model (berettermodellen)
The plot of many movies is built up in the same way. This means that we can use the narrative model (berettermodellen) to get a better understanding of the storyline.

Illustration: Filminstituttet

1. Teaser.
   The teaser (anslag) is the situation or event which sets off the plot. We are dragged directly into the action and get an idea of the general conflict.
2. Presentation.
   We get to know the main characters, the location and the conflicts of the plot in the presentation (præsentation).
3. Elaboration
   Elaboration (uddybning) of the plot and its conflicts.
4. Point of no return.
   Point of no return is the turning point of the story. There is no way back for the main characters. Matters are deadlocked, and the hero has no choice but to try to find a solution. To go home for 5 o’clock tea is not an option – do or die!
5. Conflict escalation.
   Tension is rising in the conflict escalation (konfliktoptrapning). The characters are heading towards the final showdown:
6. The climax.
   The conflict is solved in the climax (klimaks). We get to know who wins and who loses.
7. Resolution.
   The resolution (udtoning) is the ending of the story. Problems are solved and the old order is restored or replaced by a new one. The lovers live happily ever after or everybody is dead – except for the hero, who can ride into the setting sun on a quest for new adventures.

Set-up and pay-off
The set-up: We get an idea or hunch that something is going to happen. This can be done e.g. by showing a gun without any obvious connection to the plot.
The pay-off: When somebody later gets shot our expectations are fulfilled.

Props – with special meanings (rekvisitter – med særlig betydning)
A prop (rekvisit) is an item used in the plot. Certain genres have special props – e.g. Colt revolvers or Stetson hats in westerns. Props can also symbolize a theme or a person’s feelings or characteristics – e.g. Sauron’s ring in “The Lord of the Rings”.

Film script (manuskript)
A text where all the lines of the characters are written down, with notes on locations and actions.

Storyboard
A series of simple pictures showing the sequence of main shots, often with notes on camera angles and movements.

Dette afsnit er skrevet som en hjælp til læreren, der vil arbejde med filmanalyse i engelsk. Afsnittet fokuserer på analyse af fire engelsksprogede kortfilm, der ligger på Filmcentralen: ”Tenner”, ”Premature”, ”Clean” og ”The Ground Beneath”. Her gennemgås filmfaglige pointer og fokuspunkter til analyse af de fire film. Der ligger elevark med opgaver til de samme fire film til venstre under indholdsmenuen.

Men selv om dette afsnit er relateret til fire konkrete film, er det tænkt som inspiration til læreren generelt. Målet er, at afsnittet kan give ideer til analyse af filmsproget i alle de film, som inddrages i engelskundervisningen. Når I arbejder med film i almindelighed, kan I bruge elevarket ”General Exercises for Film Work”.

Både dette afsnit og elevarkene er tæt relateret til begreber og forklaringer i afsnittet ”The Language of Film”. Hav det liggende ved siden af jer, så I kan referere til det, når I arbejder med filmanalyse. Hvis der er forskel på det danske og engelske begreb, har vi i dette afsnit skrevet det danske først og derefter det engelske i parentes.

Foto fra "Premature": Mi Alma Films

Credits

Instruktør: David O'Neill
Land: Storbritannien
År: 2012
Længde: 12 min.

Elevark til filmen

Foto fra "Tenner", Bigger Pictures

Filmens handling

Teenageren Homer, der tidligere var en dygtig fodboldspiller, er kommet i de sociale myndigheders søgelys. Han hærger – tilsyneladende uden grund – den lokale kiosk, ejet af inderen Pardip. I løbet af filmen får vi i flashbacks forklaringen på, hvorfor Homer begår hærværk: Pardip var den spirituspåvirkede flugtbilist, der er skyld i, at Homer er blevet handikappet.

Udvalgte scener til analyse

Begyndelsesscenen (tidskode 0.00-1.45)
Filmens begyndelsesscene er ved hjælp af en række filmiske virkemidler meget intens og udtryksfuld og derfor velegnet til analyse. Vi ryger direkte ind i handlingen uden nogen for form præsentation – filmen begynder ’in medias res’, midt i en handling. Homers ansigt bliver vist i ultranær (extreme close-up), så vi tydeligt kan aflæse hans stærke følelser, som også understreges af lydsporet med reallyden (direct sound) af hans åndedræt. Efter han har rystet colaflasken, går han målrettet mod kiosken, som han oversprøjter i slow motion (se Tidsforlængelse). Denne effekt giver os god tid til at se, hvor forvrænget hans ansigt er; det har en uhyggelig virkning. Desuden er brugen af slowmotion i denne scene en oplagt henvisning til actionfilm: De meget tydelige dråber minder om flyvende patroner og patronhylstre. På lydsiden høres dels den forstærkede reallyd af sodavandens brusen, dels en ildevarslende underlægningsmusik (underscoring). I hele scenen bruges håndholdt kamera (handheld camera); det underbygger en oplevelse af kaos og autenticitet.

For yderligere at fremhæve scenens kaos og Homers truende attitude, skiftes der et kort øjeblik til fast motion (se Tidsforkortelse), da han – set på skrå og i frøperspektiv (low angle shot) – ødelægger papkassen med skruetrækkeren. Kameravinklen (the camera angle) understreger, at Homer har magten i denne scene, mens Pardip er underlegen. Herefter følger kameraet Pardip, der løber efter Homer ud på gaden. Scenen afsluttes med, at vi i ultranær (extreme close-up) ser Pardips flaske, mens han hælder rom i sit glas (tidskode 1.42). Billedbeskæringen (the camera distance) understreger, at her er tale om en rekvisit (prop) med særlig betydning. Denne indstilling er set-up til et flashback senere i filmen, hvor vi ser ham fjerne en flaske rom fra sin bil (pay-off).

Havescenen (tidskode 3:09-4:54)
Filmens første flashback (tidskode 3:09-3:20), hvor vi ser Homer cykle, fremstår som en drøm. Efter flashback’et vågner Homer op, går forbi sine fodboldplakater og ser bedstefaren brænde grene af. Nu følger en lang indstilling i ultranær (extreme close-up), der viser os hans højre fodboldstøvle (tidskode 3:39-3:45). Billedbeskæringen (the camera distance) understreger, at her er tale om en rekvisit (prop) med særlig betydning: fodboldstøvlen er et set-up til afsløringen senere i filmen af, at han har mistet foden, som skoen passer til (pay-off). Lidt efter går Homer ud i haven og brænder sine fodboldting. Her følger flere nære (close-up) og ultranære (extreme close-up) indstillinger af tændstikæsken, Homers ansigt (let forvrænget gennem røg og varme fra bålet) og de brændende plakater. Disse indstillinger fungerer som set-up til filmens afslutning (se nedenfor).

Fodboldtingene bliver brugt som symboler på hans tidligere liv med fodboldspil, sjov og glæde – en god tilværelse, der nu er ødelagt. Det understreges, da fodboldpokalerne senere fjernes fra skabet til fordel for fodlænkens sender. Fodlænken og senderen repræsenterer hans nye kriminelle løbebane (tidskode 7:01-9:11).

Isenkræmmeren (tidskode 4:55-5:54)
Efter at have brændt plakater, kører Homer til kiosken for at give blomster til ekspeditricen. Men modet svigter ham, da hun kaster et blik på hans højre ben. Han ser selv ned på det, hvorefter der klippes til flashback af trafikulykken. En anden dreng kommer ind og overtager samtalen, og Homer vælger at lade blomsterne (kærligheden) ligge og tager i stedet benzindunken (hadet). Begge rekvisitter (props) vises i nærbillede (close-up) for at understrege deres betydning, og benzindunken fungerer som set-up til filmens afslutning.

Afslutningen (tidskode 10:40-11:23)
I afslutningsscenen har lyden (the sound) stor betydning for handlingen. Homer tager tændstikkerne fra bordet og siger, at han går i kiosken. Han lover bedstefaren ikke at gøre noget dumt. Udenfor ser vi ham i halvnær (medium shot) fra livet og ned – billedbeskæringen (the camera distance) understreger, at Homer har fokus på sit ben: hans handikap og længslen efter hævn er altoverskyggende elementer i hans liv. Han samler benzindunken op og går imod kameraet, der tilter og bevæger sig op til hans ansigt. Kamerabevægelsen (the camera movement) giver os mulighed for at se hans ansigtsudtryk og hans følelser. I nærbillede (close-up) ser vi, at han med et skævt smil ryster tændstikkerne, som vi tydeligt hører rasle i æsken (reallyd / direct sound). Lyden understreger, at her er tale om en vigtig rekvisit (prop). Han går videre i slow motion (se Tidsforlængelse) til lyden af benzinens klukken i dunken, før der fades ned (tidskode 11:19) og vi på sort baggrund hører en tændstik blive strøget og benzinen blive antændt. Slow motion bruges her til at understrege, at noget dramatisk skal til at ske. Og lyden (the sound) fortæller resten af historien: vi gætter på, at nu sætter Homer ild til noget af Pardips ejendom.

Credits

Instruktør: Rashaad Ernesto Green
Land: USA
År: 2008
Længde: 15 min.

Elevark til filmen 

Foto fra "Premature", Mi Alma Films

Filmens handling

Teenagepigen Tisha bliver gravid med kæresten Layton, der slår hånden af hende. Tishas mor reagerer koldt og hårdt. Tisha bliver mere og mere isoleret og overladt til sig selv og spydigheder fra skolens andre piger. Hun føder barnet alene hjemme på badeværelset og smider det i en container. En hjemløs, som er den eneste, der viser Tisha sympati, redder barnet.

Udvalgte scener til analyse

Begyndelsesscenen (tidskode 0:00-2:05)
Filmens begyndelse kaldes i berettermodellen anslag og præsentation (the narrative model: teaser and presentation). Her bruges forskellige filmiske virkemidler til at præsentere filmens temaer og etablere miljøet. I begyndelsen kan vi også finde flere set-ups til senere hændelser i filmen (pay-offs).

På lydsiden (the sound) (se Lyd) hører vi allerede under filmens indledende credits ildevarslende underlægningsmusik (underscoring) og reallyden (direct sound) af dryppende vand. Disse lyde følges senere op af en vuggeviseagtig nynnen (tidskode 1:12). Sangen gentages, da moren fortæller Tisha, at hun selv er mor nu (tidskode 7:37) og i slutningen af filmen (tidskode 13:43). Både dryp og sang høres også i sekunderne, efter hun har født (fra tidskode 10:00 og frem). Da Tisha senere fortryder, at hun har smidt barnet ud, da hun ser en mand putte en pose i en skraldespand (tidskode 12:11-12:23), er det præcis samme lyd (dryp/musik) som under de indledende credits. Lyden binder således filmens scener sammen og understøtter, at handlingen fremstår som en helhed. Lyden fungerer som et ledemotiv (leitmotif), der er knyttet til Tishas graviditet, og lyden understreger, hvilke temaer her er på spil: overgangen mellem barn og voksen og forholdet mellem mor og barn.

Læg også mærke til reallyden (direct sound) af tog, som er med til at etablere filmens miljø: et fattigt område i en storby.

Billedsiden i filmens anslag og præsentation (teaser and presentation) etablerer filmens miljø (storbyen) og understreger visuelt Tishas følelse af isolation. Flere indstillinger i nær (close-up) viser hende, hvor hun står alene op af trådhegnet. På grund af billedbeskæringen (the camera distance) giver indstillingen associationer til indespærring. Og det er netop den følelse, Tisha har: Hun er spærret inde i sin krop og sin situation. I filmens anslag (teaser) får vi desuden i halvtotal (medium long shot) præsenteret de tre piger, der senere chikanerer Tisha i omklædningsrummet. De går grinende forbi Tisha, der står med ryggen til dem ved hegnet, alene og uden for fællesskabet.

Tishas ensomhed og miljø fremhæves yderligere gennem en række mennesketomme billeder, der afsluttes med tre trøstesløse indstillinger af blafrende plastik i et træ, en tom barnevogn og containeren (tidskode 1:16-1:34). De to sidste genstande er set-ups til handlingen til slut i filmen: det nyfødte barn, der smides i containeren (pay-off). Det understreges yderligere i den følgende indstilling, hvor vi i billedets baggrund (background) ser Tisha kaste op, mens den hjemløse roder i containeren i billedets forgrund (foreground) (tidskode 1:34-1:42). Filmens anslag (teaser) spejler således nøjagtigt filmens klimaks (climax).

Fødselsscenen (tidskode 8:24-10:28)
I en analyse af fødselsscenen kan man arbejde med, hvordan lyden (the sound) og det, vi ikke ser, fortæller en historie. Lyden af fødslen og de mange indstillinger i nær (close-up) og ultranær (extreme close-up) af Tishas ansigt og andre detaljer gør, at scenen opleves stærkt, fordi vi selv skal skabe indre billeder for at få handlingen til at hænge sammen. Vi, tilskuerne, bliver meddigtende.

Bemærk, at Tishas hjælpeløshed understreges vha. fugleperspektiv (high angle shot) i begyndelsen af fødselsscenen, da hun går op ad trappen (tidskode 8:37). Kameravinklen (the camera angle) forstærker oplevelsen af, at hun er magtesløs. Denne følelse underbygges af lyden, da hun i næste indstilling kalder desperat og forgæves på sin mor.

Afslutningsscenen (tidskode 11:52-13:47)
Afslutningsscenen er interessant at analysere med fokus på lyd (sound) og dramaturgi (dramaturgy). I denne scene fortryder Tisha, at hun har smidt barnet ud. Idet Tisha (i slow motion – se Tidsforlængelse – der understreger hendes eftertænksomhed) standser op og løber tilbage, hører vi den lyd (dryp/musik), som har været et ledemotiv (leitmotif) gennem hele filmen (jf. afsnittet om filmens begyndelse). Skraldespanden vises i nærbillede (close-up) til melankolske toner. Nærbilledet understreger, at her er en rekvisit (prop) med særlig betydning.

Mens Tisha løber tilbage, klippes der på billedsiden flere gange mellem hende og skraldevognen/containeren, som tømmes. Når der klippes mellem to samtidige handlinger, som ikke mødes til sidst, kalder man det parallelklipning (parallel editing). På lydsiden hører vi hele tiden reallyden (direct sound) af skraldevognen – også mens vi ser Tisha løbe. Lyden binder klippene sammen og fortæller os hvilke tanker, der fylder Tishas hoved. Lyden er samtidig et spor, som antyder, hvad der er blevet af babyen. Vi forstår det fuldt ud, da Tisha bryder sammen ved siden af containeren (tidskode 13:07-13:23). Herefter er det igen lyden, som fortæller noget centralt: vi hører en baby græde off screen, dvs. udenfor billedet (tidskode 13:22). I den følgende indstilling ser vi den hjemløse stå med barnet i armene. Her er tale om en dramatisk teknik, der kaldes ’en falsk slutning’: publikum bliver ’snydt’, så det, vi troede var slutningen, viser sig ikke at være slutningen alligevel. Derved opstår en stærk virkning, når den sande slutning slår igennem. I ”Premature” tror vi i første omgang, at historien ender tragisk, men så viser den sig at ende (relativt) lykkeligt.

Tisha – barn eller voksen?
Tishas umodenhed vises på forskellige måder. Flere gange understreger scenografien og rekvisitterne (the props), at hun kun er et stort barn. For eksempel er hendes værelse indrettet med prinsesseseng og dukker (tidskode 2:50-2:58 / 7:45-8:00), og da hun spiser morgenmad dagen efter fødslen, er det tegnefilm, hun ser i fjernsynet (tidskode 11:37-11:48).

Indstillingerne med Tisha ved hegnet har flere ”billed-ekkoer” senere i filmen. De visuelle gentagelser er med til at skabe en følelse af sammenhæng og helhed i filmen:

Framegrab fra "Premature" 1:07	Framegrab fra "Premature" 8:11
Framegrab fra "Premature" 1:02	Framegrab fra "Premature" 10:58

Credits

Instruktør: Isold Uggadottir
Land: USA
År: 2011
Længde: 11 min.

Elevark til filmen

Foto fra "Clean", No 9 productions

Filmens handling

Den unge kvinde Natalie er danseinstruktør på et ældrecenter. Hun kæmper med de økonomiske konsekvenser af et kokain-misbrug. Hendes regninger bliver ikke betalt, og hun sælger sine ting. Da hun til sidst sminker sig som voldsoffer og tigger i subway’en, møder hun de ældre fra centeret og flygter ud af toget.

Udvalgte scener til analyse

Set-up og pay-off
"Clean” er en film, der vækker nysgerrighed og skaber spænding ved at lægge fortællemæssige spor ud og samtidig tilbageholde informationer. Hovedpersonens problem – stofmisbruget – bliver kun langsomt afsløret for tilskueren. Det er først midtvejs i filmen, vi direkte ser Natalie tage stoffer (tidskode 6:13-6:35). Men inden da er der flere spor eller set-ups, der giver os vink om, hvad der er på færde:

• På Natalies bord ligger rykkere, som vi ser i ultranær (extreme close-up) (tidskode 0:32). Billedbeskæringen (the camera distance) understreger, at her er tale om en rekvisit (prop) med særlig betydning.
• Natalie får flere telefonopkald om regninger (tidskode 0:40 og 4:44), hvor hun åbenlyst lyver. 
• Natalie spørger Ben om muligheder for et lønforskud (tidskode 2:06-2:25).
• Natalie sælger sine ting på gaden (tidskode 2:26-3:44). Lidt senere kan vi se, at hendes lejlighed stort set er tom (tidskode 6:39).

Natalie besøger to gange en butik, hvor der filmes ind gennem ruden for at understrege, at der foregår noget fordækt (tidskode 1:19 + 3:49). Begge besøg efterfølges af indstillinger af Natalie i nærbillede (close-up) umiddelbart efter, at hun har sniffet kokain – anden gang mere tydeligt, da hun også gnubber sine gummer for at få det sidste stof med (tidskode 4:07). Vi ser Natalies ansigt i spejlet; det giver associationer til kokain, der på film ofte ligger på spejle. Efter dette følger i begge tilfælde en dansescene, hvor vi i nærbillede (close-up) ser hende blive mere og mere opkørt (tidskode 1:12-2:04 og 3:44-4:42). Vi lægger to og to sammen og regner ud, at det må være hendes pusher, hun var inde hos i butikken.

Pay-off kommer i scenen, hvor Natalie står i sit køkken, drikker vodka og derefter åbenlyst tager kokainen frem (tidskode 5:40-6:38). I det øjeblik hun skal til at sniffe, går lyset ud – sandsynligvis fordi hun ikke har betalt sin el-regning. På den måde vises der en tydelig forbindelse mellem hendes misbrug og økonomiske problemer. Alle de set-ups, vi har fået præsenteret i filmens første halvdel, giver mening og får handlingen til at falde på plads.

Credits

Instruktør: René Hernandez
Land: Australien
År: 2008
Længde: 20 min.

Elevark til filmen

Foto fra "The Ground Beneath", Passion Pictures

Filmens handling

Den ensomme teenager Kaden har konflikter med den jævnaldrende Blake i skolen og bliver afstraffet fysisk af sin far. Kaden bliver venner med pigen Chasey og genboen, den retarderede Lewis. Da Blake og hans to ældre søskende vil give Kaden bank, vælger Kaden at gøre passivt modstand ved blot at tage imod Blakes slag. Episoden gør Kaden stærk nok til efterfølgende at sige fra over for faren.

Udvalgte scener til analyse

Slagsmålsscene 1 – Kaden and Blake fight 1 (tidskode 2:27-3:25)
Slagsmålsscenen er oplagt til at arbejde analytisk med kameravinkler (camera angle). Filmskaberne bruger frøperspektiv (low angle shot) og fugleperspektiv (high angle shot) til at understrege, hvordan magtforholdet i slåskampen er. Den person, som har overtaget, fotograferes nedefra, og den person, som er magtesløs, fotograferes oppefra. Vi ser også et eksempel på, hvordan fugleperspektiv (high angle shot) bruges til at give tilskueren overblik over, hvad der foregår. Scenen er også god til at illustrere, hvordan der i film ofte bruges nærbillede (close-up) og ultranær (extreme close-up), når filmskaberne ønsker at rette fokus på personernes følelser.

Afstraffelsesscenen – The punishment scene (tidskode 3:30-4:30)
Lyden (the sound) bruges flere gange til at forstærke billedernes pointer. I begyndelsen af scenen, hvor faren afstraffer Kaden fysisk, hører vi tydeligt den forstærkede reallyd (direct sound) af farens vrede, tilbageholdte åndedræt, mens Kaden tøvende går hen til ham. Efter flere indstillinger af begges ansigter, klippes der væk, netop som det første slag falder. Kombinationen af billede og lydside - det tomme køkken og lydene af slagene - er en grusomt tydelig illustration af fraværet af menneskelighed.

Stenbruddet – The bike scene (tidskode 11:38-14:10)
Scenen i stenbruddet er vendepunktet (the turning point) i filmen (se Tre-akter-modellen). Her møder Kaden både kærligheden (han kommer tættere på Chasey) og venskabet (han knytter bånd til Lewis). Chasey, der tidligere er styrtet voldsomt på cykel, viser Kaden tillid ved at sætte sig op på hans cykel. Handlingen i denne scene er afgørende for, at Kaden senere i filmen vælger en demonstrativt pacifistisk løsning på konflikten med Blake frem for at gribe til våben og vold. Han møder varme og medmenneskelighed i denne scene – og han får noget at miste.

Kadens føIelser understreges af billed- og lydside: alt bliver smukkere og mere harmonisk omkring Kaden i denne scene. Det øjeblik han og Chasey kører efter Lewis ud af byen, skifter lydsiden (the sound) til harmonisk guitarmusik, mens vi ser dem i halvnær (medium close-up) sidde tæt sammen på cyklen. Da Lewis og derefter Chasey og Kaden kører over broen og videre gennem kornmarken, er farver og lys (colouring and light) skiftet fra byens halvgrå, mørke og triste farver til naturens lysere, levende farver. Efter en flot supertotal (long shot) af stenbruddet kommer Chasey og Kaden tættere på Lewis ved at give ham sten, de udveksler navne, og den harmoniske guitarmusik følger dem som underlægningsmusik (underscoring), da de kører tilbage til byen. De filmiske virkemidler understreger de positive oplevelser, Kaden har i stenbruddet.

Macheten – The machete (tidskode 8:57-9:35) +
Slagsmålsscene 2 – Kaden and Blake fight 2 (tidskode 14:12-16:48)
Macheten er en vigtig rekvisit (prop), der er et symbol på voldelige reaktioner på konflikter. I en scene (tidskode 9:10-9:30) hugger Kaden løs på en træpæl med macheten; vi ser flere gange hans vrede ansigt i ultranær (extreme close-up). Billedbeskæring (the camera distance) understreger, at det er Kadens aggressive følelser, som er i fokus i denne scene. Scenen fungerer også som set-up: vi frygter, hvad macheten senere vil blive brugt til.

Da Blake og hans brødre senere vil overfalde Kaden (hele scenen: tidskode 14:12-16:48) ved vi, at den voldelige reaktion (macheten) er en mulighed. Ildevarslende musik (underscoring) og ultranær (extreme close-up) af Kadens ansigt og tasken med macheten fungerer som set-ups til, at noget voldsomt vil ske. Men så får Kaden øje på Lewis og ombestemmer sig. Ved lyden af Blakes første slag, forsvinder spændingsmusikken (underscoring) (tidskode 15:10-15:55). Det pay-off, vi forventer, udebliver, og det skaber en overraskelseseffekt. Macheten er det, som fortælleteknisk kaldes ’et falsk spor’.

Symbolik – Kaden og hunden
Hunden, som i begyndelsen af filmen jagter Kaden, er et symbol på hans eget sind og hans egen situation. I filmens anslag (teaser) (tidskode 0:05-0:39) ser vi hunden lænket og aggressiv – præcis som Kaden selv, der er ”lænket” af farens dominans og forsøger at løse sine konflikter med vold.

Hunde-symbolikken bruges undervejs i filmen til at illustrere Kadens indre konflikt mellem had og kærlighed, vold og fredelig adfærd. Da Kaden har været ude og købe ind, går han ud for at give hunden brød (tidskode 5:29-6:02). Det kan tolkes på to måder: Kaden viser hunden omsorg (positivt) – eller også har farens fysiske afstraffelse i scenen umiddelbart inden ’fodret’ Kadens aggressive side (negativt). I scenen herefter ser Kaden om natten skikkelser uden for huset og finder macheten frem. Da han kommer ud af huset med våbnet i hånden, bliver han mødt af to sorte hunde (tidskode 6:03-7:06). Her klippes fra et nærbillede (close-up) af den vagtsomme Kaden til et nærbillede (close-up) af de vagtsomme hunde. Billedbeskæring (camera distance) og klipning (editing) understreger, at Kaden og hundene er relateret til hinanden på det symbolske plan. Vi er i tvivl, om skikkelserne og hundene er virkelige, eller om det er Kadens indre dæmoner, han ser i et slags drømmesyn.

I filmens klimaks (the climax) vælger Kaden – styrket af sit møde med kærlighed/venskab (Chasey/Lewis) – en ikke-voldelig løsning i forhold til Blake og tør sige fra over for sin far (hhv. tidskode 14:07-16:47 og 17:50-18:41). I filmens udtoning (the resolution) går Kaden ud til hunden: nu er dens lænke brudt, og den går fredeligt ud i verden – præcis som Kaden. Filmen slutter med et nærbillede (close-up) af Kaden, der smilende og afklaret ser efter hunden (tidskode 18:42-19:19). Det understreger, at her er tale om en situation med symbolsk betydning.

Ud over at arbejde med de filmiske virkemidler, er det oplagt at tage udgangspunkt i de fire (relaterede) temaer som filmene berører:

• Teen pregnancy ("Premature")
• Youth crime / drunk driving ("Tenner")
• Bullying / violence ("The Ground Beneath")
• Drug abuse ("Clean")

Forslag til opgaver i forbindelse med temaerne

Før eleverne ser filmen(e)

• Skriv relevante ord, der er relateret til filmen(e)s tema(er) og problemstilling(er) for at øge for-forståelsen. Klarlæg elevernes forhåndsviden om temaet.

Efter eleverne har set filmen(e)

• Genfortælling
• Personkarakteristik
• Skriftlig eller mundtlig anmeldelse af filmen (se undervisningsmateriale om at skrive filmanmeldelser under Links)
• Lav et projekt med beskrivelse og status på problemet – herunder forslag til løsninger og forskelle på Danmark, Storbritannien, USA og Australien.

Foto fra "The Ground Beneath", Passion Pictures

Eleverne har nu lært at analysere en kortfilm ved hjælp af en række filmfaglige begreber, værktøjer og analysemodeller. De har arbejdet med karakterer, konflikter, filmiske virkemidler og dramaturgi. Nu skal de benytte denne faglige viden til at skabe deres egen kortfilm på engelsk.

Denne del af undervisningsforløbet foregår ved hjælp af læringsplatformen POV – Filmskolen for elever. Her får eleverne nærmere instruktioner og hjælp til processen. De vil sikkert opdage, at man bruger de filmiske begreber lidt anderledes, når man producerer film end, når man analyserer. Men grundlæggende er det de samme ting, der er i spil. 

Der er mulighed for at arbejde med to forskellig forløb:

Welcome to My Town

Fire personer, tre-fire lektioner

Eleverne indtager rollen som turistguides. Opgaven er at motivere unge engelsksprogede turister til at besøge netop deres by eller egn med elevernes helt egen turistfilm. I grupper på fire skal eleverne optage og klippe en lille turistfilm på max tre min. om deres by eller nærområde til unge udenlandske turister, der taler engelsk. Turistfilmen skal være en reportage med eleverne selv som turistguides. De skal udvælge ét-tre steder, som de synes er interessante. De skal præsentere og lave billedhistorier til hvert sted, og bruge udvalgte filmiske virkemidler for, at deres turistfilm bliver spændende at se på. Til sidst skal de præsentere deres turistfilm for klassen og give feedback på hinandens film.

Fagligt fokus: Eleverne trænes i at anvende engelske ord og fraser fra et enkelt fagsprog. De lærer at tale om faktuelle emner i et engelsk hverdagssprog og med klar og tydelig udtale. De får praktisk erfaring med at tilpasse en sproglig fremlæggelse efter modtager – i dette tilfælde som turistguides for en fiktiv klasse fra udlandet, der kan forstå engelsk. Endelig trænes eleverne i at give feedback til andre på engelsk.

Klik på nedenstående link for at gå videre til:

• POV – FILMSKOLEN FOR ELEVER: WELCOME TO MY TOWN, ENGELSK

Rollespil på film

Tre personer, tre lektioner

Eleverne skal i grupper på tre forberede, optage og klippe et lille rollespil ud fra en bestemt situation, følelse eller holdning. Rollespillet skal rumme én dialogscene mellem to personer, og den færdige film må maksimalt vare to minutter. Den tredje elev optager scenen. Inden de optager, skal de forberede, hvad samtalen skal handle om, og hvilke engelske begreber de skal kende til. Når de optager og klipper deres rollespil, skal de bruge nogle enkle filmiske virkemidler, for at scenen bliver dynamisk og spændende at se på. De slutter med at vise filmen med rollespillet for klassen og giver feedback på hinandens film med fokus på deres engelske sprog.

Fagligt fokus: Eleverne trænes i at tale om emner, situationer og følelser i et engelsk hverdagssprog og med klar og tydelig udtale og intonation. De trænes desuden i at tilegne sig replikker og arbejde med mimik og gestik. Endelig trænes eleverne i at give feedback til andre på engelsk.

Klik på nedestående link for at gå videre til:

• POV – FILMSKOLEN FOR ELEVER: ROLLESPIL PÅ FILM, ENGELSK

I dette afsnit finder I en række videoer (tutorials) og hjemmesider med fokus på filmiske virkemidler og dramaturgiske begreber. Både videoer og hjemmesider er primært på engelsk.

Videos

Om grundbegreber i film - "Film Techniques and examples":

• www.youtube.com/watch?v=ATDnFr25JG8  

Om kamerabevægelse - "Camera Movemen":

• www.youtube.com/watch?v=45e1XuA-oLY  

Om kamerabevægelse (avanceret) - "The Meaning Behind Camera Movement":

• www.youtube.com/watch?v=bRJ0Ei4hLWI  

Om forgrund, mellemgrund, baggrund - "Film Grammar#2 - Foreground, midground, Background":

• www.youtube.com/watch?v=gScJvJLPjIc  

YouTube-bruger med et væld af videoer med filmfagligt indhold - "Premium Video Production Tutorials":

• www.youtube.com/user/videomaker  

YouTube-bruger med et væld af videoer med filmfagligt indhold - "Film Riot":

• www.youtube.com/user/filmriot  

Hjemmesider

Læs om filmsprog og filmanalyse og se eksempler i Filmcentralens online Filmleksikon

• Filmleksikon

Se Filmcentralens undervisningsmateriale om at skrive filmanmeldelser

• http://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/filmanmeldelse

Meget omfattende side, der indeholder en række engelsksprogede øvelser med udgangspunkt i film. Både til mellemtrin og overbygning:

• www.englishexercises.org/buscador/buscar.asp?nivel=any&age=0&tipo=any&contents=movie  

En øvelse udformet som en quiz, der træner forståelse af filmiske termer:

• http://www.blairenglish.com/exercises/social/exercises/describing_films/describing_films.html  

Om set-up / pay-off:

• http://pov.imv.au.dk/Issue_02/section_2/artc2B.html  

Online filmordbog, hvor man kan få oversat filmiske begreber til en række forskellige sprog – herunder engelsk og dansk:

• http://home.snafu.de/ohei/ofd/md_terms_e.html  

Meget omfattende hjemmeside om alle aspekter af medieproduktion – enkel og let at forstå:

• www.mediacollege.com/  

Meget omfattende illustreret filmordbog (avanceret):

• www.filmsite.org/filmterms.html